Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
saa Norge). Retten til at tilbyde b. o. skal tilkomme
de utenfor striden staaende parter endog under
fiendtligheternes gang, og utøvelsen av denne ret kan aldrig
av en av de tvistende parter betragtes som en litet
venligsindet handling. — Hvor omstændigheterne tillater det,
har signaturmagterne vedtat at anbefale anvendelse av
en særlig form av mægling. I tilfælde av en alvorlig
uenighet som truer freden, vælger de stridende parter
hver en magt, som skal træde i forbindelse med den
paa den anden side valgte i hensigt at hindre et brud
paa det fredelige forhold. «Saalænge dette opdrag, hvis
tidsutstrækning i mangel av motsat bestemmelse ikke
kan overskride 30 dage, varer, skal de tvistende stater
ophøre med enhver direkte forbindelse angaaende
striden, og denne betragtes som udelukkende henskutt
under de mæglende parter» (art. 8).
Bonaparte (ital. Buonaparte). 1. Carlo Maria (1746
—85), corsikansk adelsmand og sakfører. Efter i nogen
tid at ha tilhørt det corsikanske uavhængighetsparti
Paoli) anerkjendte han 1769 det franske herredømme.
Virket utrættelig for at skaffe sine barn stipendier og
stillinger i Frankrike og støttedes heri av sin energiske
hustru — 2. Maria Letizia B., f. Ramolino (1750—1836,
gift 1764), som tilhørte en gammel, ganske velhavende
corsikansk adelsslegt. Hun var en dygtig kvinde som
satte alt ind paa at sikre sine mange (8) barns fremtid.
Revolutionen aapnet dem uventede utsigter, men en tid saa
det allikevel meget mørkt ut. 1793 maatte hun flygte fra
Corsica, fordi familien hadde svigtet uavhængighetspartiet.
En tid levet hun i den yderste fattigdom i Toulon og
Marseille, indtii den næstældste søns glimrende karrière
skapte hende gode livsvilkaar. 1796 flyttet hun til
Paris og levet her i 18 aar som interessert, men aldrig
blendet iagttagersvee av sønnens eventyrlige livsløp.
Omgit av al mulig pragt («Madame Mère», keisermoder)
bevarte hun selv sine gamle tarvelige livsvaner og sparte
hvad hun kunde av sine store indtægter. «Hvem vet
om jeg ikke en gang blir nødt til at gi alle disse konger
brødet.» 1814 drog hun til Rom,
derfra til Elba, hvor Napoleon
drøftet sineundvikelsesplanermed hende. FE
Efter W aterloo drog hun igjen til
Rom. Hendes sidste aar var triste.
Flere av hendes barn og barnebarn
døde, hun selv blev lam og næsten
blind inden hun døde, over 85 aar
gl. [Litt.: C. Tschudi, «Napoleons
moder».] Barn: — 3. Joseph B.
1768—1844). Gik paa skole i Autun
og tænkte paa at bli officer, da
farens død i 1785 nødte ham, den
ældste søn, til at vende hjem til
Corsica for at hjælpe moren og de
mange søskende. I en fart fik han
en juridisk eksamen og nedsatte sig
som sakfører i Bastia. 1793 maatte
hele familien paa grund av brud
med patrioterne og deres leder Paoli
flygte til Frankrike, hvor de i nogen
tid led nød, indtil forbindelser med
ledende mænd i Frankrike (f. eks.
Robespierres bror) bragte dem bedre
kaar. Napoleon blev general. Joseph
egtet i 1794 Julie Clary, datter av
en rik kjøbmand i Marseille.
Robespierres fald bragte Napoleon i nød
saa han maatte ty til sin rikt gifte
bror, «det heldige bæst». Snart
vendtes forholdet dog om; Joseph
mottok støtte og stillinger av sin
E
Bonaparte
Maria Letizia Bonaparte.
106
yngre bror. Han blev
medlem av de yngres
raad, men spillet i
begyndelsen ingen rolle,
levet helst paa et gods
han hadde kjøpt nær ved
Paris, men fulgte
omhyggelig begivenheterne
og underholdt en
fortrolig og hemmelig
brevveksling med Napoleon,
mens denne var i
Ægypten.
Brumaire-statskupets heldige utfald
skyldtes for en stor del Joseph.
I de følgende aar deltok
han i flere diplomatiske
arbeider (freden i
Luneville, konkordatet, freden
i Amiens). Han
utnævntes til tronarving for det
tilfælde at Napoleon skulde dø barnløs. 1806 blev han
konge i Neapel, hvor han tildels vandt aristokratiet
ved sin elskværdighet og sin gavmildhet, men hvor
hans stilling dog stadig var utryg, og hvor der næsten
uophørlig kjæmpedes mellem de franske tropper og de
indfødte, saa landet led, uten at Josephs mange liberale
og humane love hjalp videre. 1808 kaldte Napoleon
ham til konge i Spanien; Neapel overlotes Murat, og
franske soldater banet Joseph vei til Madrid. Han var
dog kun skyggekonge; de franske generaler lystret bare
Napoleons ordrer, og uten den franske hær vilde hans
stilling ha været ganske uholdbar. Overalt reiste den
av prester og munker opfanatiserte befolkning sig mot
det franske herredømme, og da de franske tropper i
1813 fik andet at gjøre, maatte Joseph forlate Spanien.
Efter Waterloo drog Joseph til Nordamerika, hvor han,
formuende som han var, tok ophold paa Moreaus
tidligere eiendom i Delaware. Efter
hertugen av Reichstadts (Napoleon II)
død 1832 optraadte han som
prætendent og opholdt sig nogen aar i
England. De sidste aar av sit liv
bodde han i Italien. 1862 blev hans
Joseph Bonaparte.
lik ført til Invalidekirken i Paris.
Memoirer. — 4. Napoleon B., se
Napoleon.—5. Lucien B. (1775
—1840). Skolegang i Autun og
Brienne. 1795 ved Napoleons hjælp
krigskommissær i Nederlandene og
paa Corsica. 1798 medlem av de
yngres raad. Han og Joseph B.
arbeidet her for Napoleons planer.
1799 formand for forsamlingen. 18
brumaire var det L. B.s koldblodige
og snarraadige optræden som
avgjorde statskupets heldige forløp.
Da han ikke kunde bringe den
oprørte og forbitrede forsamling til ro,
forlot han salen, ilte hen til de
utenfor forsamlede soldater og
opfordret dem til at komme sin
general (Napoleon), som man vilde myrde,
til hjælp. Ved denne overrumpling
opnaadde han soldaternes indgripen
og statskupets gjennemførelse. Var
senere ivrig for Æreslegionens
oprettelse og for konkordatet med
paven, men vakte Napoleons vrede,
da han 1802 efter sin første hustrus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
