Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Senne, mellem Mons og Brüūüssel, 9500 indb. Stenbrud;
smørhandel.
Brak (av t. brechen, at bryte) betegner at jorden
brytes eller arbeides om sommeren uten at bære grøde
(sumarpløie, øiaaker, træde). Helt er dette dog kun
tilfælde ved ren b., ikke ved benyttet eller halv b.,
hvor jorden bærer grønfôr el. 1. samme aar den
b.-behandles. Den rene b.s hovedformaal er at renske akeren
for ugræs, hvad der jo er lettest at gjøre naar den ingen
grøde bærer; desuten kan forskjellige
grundforbedringsarbeider som grøftning, dypgravning og stenrenskning
foretages. Ugræsset utryddes paa b.-akeren ved gjentagne
pløininger og harvninger, derpaa gjødsles og saaes
høstsæd (rug el. hvete). En særegen form for b. er kam-
eller dril-b., hvor jorden lægges op i kammer eller
driller. I toppen av disse tørker ugræsset let ut, og det
ugræs som skyter frem i drilfuren, er let at kvæle ved
at drillerne av og til kløves med en plog. Ved benyttet
b. tages først en grønfôravling, før jorden b.-arbeides og
tilsaaes med høstsæd. Ren b. passer bedst hvor der er
store akervidder og mindre let tilgang paa gjødsel. Den
søkes ogsaa undgaat ved at dyrke «rotrensende»
rotvekster.
rake, ener, s. d.
Brakmark, se Brak.
Brakteāt (av lat. bractea, tyndt blik) er i
numismatikken betegnelse for en mynt av sølvblik med præg bare
paa den ene side; saadanne b. tilhører middelalderen;
bruktes ogsaa i Norge. — I den
nordiske forhistoriske arkæologi
betegner b. efterligninger i
guldblik av byzantinske mynter fra
A—5 aarh. De bruktes som
smykker og er blandt de mest
karakteristiske oldsaker fra
Nordens mellemjernalder. Paa b.
sees plumpe og forvanskede
efterligninger av mynternes
keiserbilleder og indskrifter, andre
figurer antages at forestille
nordiske gudeskikkelser med
attributter og symbolske tegn. Runer forekommer hyppig,
hele den ældre runerække saaledes paa den vakre b.
fra Vadstena.
Brakvand, vand av liten saltgehalt, dannes ved
blanding mellem ferskvand (elve-, regn-) og det salte
oceanvand. B. findes i vekslende mængder i overflaten av
fjordene og langs kysten. Hele Østersjøen bestaar av b.
(saltgehalt 0—1 pect.).
Bram- (sjøuttr.), kun i sammensætninger. B.-seilet,
paa b.-raaen, er det fjerde raaseil fra dækket, nærmest
over mersseilene. Til b.-seilet hører b.-fald, b.-skjøt
o. s. v. B.-stang er det tredje (øverste) led av en mast;
undermasten fortsættes av mersestangen, og denne igjen
av b.-stangen; der hvor disse to sidste er fæstet sammen,
er b.-salingen, av krydslagte eketræstykker (se Saling).
B.-stangen støttes av b.-staget, b.-vantet,
b.-bardunen. — B.-seil (holl. bramzeil) betyder vistnok eg.
«prunkseil»; sml. eng. top-gallant. B.-seilsbris
(bÞ.-seilskuling), saa sterk vind at et skib kan føre b.-seil.
B.-riggen er b.-stangen og riggen paa den. —
Bovenbramseil, se Boven.
Bramah [brāmə], Joseph (1749—1814), eng.
mekaniker og ingeniør, opfandt 1786 vandklosettet og 1796
den hydrauliske presse m. m.
Brama′nte, eg Donato Lazzari (omkr. 1444—
1514), berømt ital. bygmester. Kom 1476 til Milano,
hvor han for Ludovico il Moro utførte forskjellige
bygverker, bl. a. det vakre kor og tverskib til St. Maria
della Grazie. Drog 1499 til Rom, hvor pave Julius II
Brakteat fra Vadstena.
Brak—Brandanus
190
benyttet ham meget, saaledes til ombygning av
Peterskirken, til opførelse av de lange forbindelsesbygninger
mellem Vatikanet og Belvedere samt til bygningen av
det smukke gaardsrum i Vatikanet, «Cortile di S. Damaso»,
hvis øverste arkaderække Rafael smykket med bibelske
billeder. Har ogsaa bygget paladset La Cancellaria og.
kirken S. Pietro in Montorio. B. regnes til sin tids
største mestere. Hans arbeider er utført i enkle, rene:
stilformer i antik aand.
Brama′rbas (fr. bramer, sp.
skryter, praler.
Bramgaas, se Gaasefamilien.
Bramīner, se Brahmaner.
Bramraa, bramseil, se Bram-
Bramsen, Alfred (1851—), d. tandlæge, tok
tandlægeeksamen i 1869, studerte i Amerika og nedsatte sig
i Kbh. 1872. Studerte ernæringsfysiologi og har især
paa dette omraade utfoldet en betydelig
forfattervirksomhet: «Vore børns tænder» (1887), «Tændernes
bevabramar, skrike), stor-
:ring» (1890), «Kunsten at blive gammel» (1904),
«Kunsten at spise (1906), «Alkoholtrang» (1910) og «Den
virkelige fare» (1911) o. fl. a.
Bramsen, Henry (1875—1919), betydelig d. cellist,
kgl. kammermusikus, gift med den norske
konsertsangerinde Martha Sandal (s. d.).
Bramsen, Ludvig Ernest (1847—), d.
forsikringsmand, politiker og socialøkonom, utgav i 1880-aarene
forskjellige verker om sociallovgivning. I 1889 var han
en av Danmarks 3 repræsentanter ved
arbeiderkonferansen i Berlin. Som folketingsmand i 1892—98 virket
han bl. a. for ulykkesforsikringsloven av 1898. I 1900
—01 var han indenriksminister i Hørrings og Sehesteds
konservative regjeringer og gjennemførte da fabrikloven
av 1901. 1906 var han medstifter av og blev formand
for «Dansk Forening for Arbeiderbeskyttelse»2. 1906
medlem av landstinget.
Branchiosau′rus, den mest oprindelige av de til
stegocefalerne (s. d.) hørende slegter. Lignet av utseende
de nulevende salamandre og gjennemgik likesom disse
en forvandling. Men b. minder i flere henseender om
krybdyrene og er visselig en mellemform mellem disse
og padderne. Findes i kultidens og den permiske tids
lag i Tyskland, Frankrike og England.
Branchio′stoma, se Lancetfisk.
Branchipus, se Bladføtter.
Brand, Jan H en drik (1823—88), præsident i
Oranjefristaten (1863—88), en karakterfast og fremsynt
politiker. B. førte en heldig krig mot basutoerne 1865—
69, avslog 1871 præsidiet i den sydafrikanske republik
for ikke at utæske England og kunde som følge av sin
strenge nøitralitet mægle mellem England og
Transvaal 1881. j
Brand. 1. (Med., veter.), se Gangræn. — 2. (Bot.).
Plantesygdomme som fremkaldes ved angrep av
brandsop (s. d.). — 3. (Arkit.), Se Brandr.
Brandaarsaker. Av beretningerne om Norges
Brandkasses virksomhet for aarene 1910—18 fremgaar det at
aarsaken til de ildebrande som i løpet av disse aar har
rammet Brandkassen, ialt 9275, i 9.4 pct. av tilfældene
skyldes uagtsomhet med fyrstikker og i 11.1 pct.
forskjellig uagtsomhet av voksne og barn.
Uagtsomhetstilfældene utgjør altsaa 20.5 pcet. 17.3 pct. skriver sig
fra gnister og 2.1 pct. er elektriske skader, mens
aarsaken i 26.8 pct. av tilfældende er uopklaret.
Brandalarm, se Brandvæsen.
Brandānus (Brandan), irsk abbed, d. omtr. 576, vandt
stort ry for sin fromhet. Et senere sagn tilla ham en
eventyrlig reise mot vest for at finde paradiset. Han
seilte rundt i flere aar og oplevet mange vidunderlige
ting, indtil han endelig fandt paradisets ø. Dette sagn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
