Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
203
de sidstnævnte kan nævnes ustilago tragopogonis, som
hos os er meget alm. paa gjeteskjeg, hvis blomster den
ødelægger og istedet fylder kurvdækket med sit sorte
sporepulver.
Brandsprøite, brandstige, se Brandvæsen.
Brandstiftelse. Den som forsætlig forvolder
ildebrand, hvorved tap av menneskeliv eller utstrakt
ødelæggelse av fremmed eiendom let kan foraarsages,
straffes med fængsel fra 2 aar indtil paa livstid. Er
ildebranden voldt ved uagtsomhet, straffes den skyldige med
bøter eller fængsel indtil 3 aar. Den som forsætlig
fremkalder fare for saadan ildebrand ved at undlate at
utføre nogen ham paahvilende særlig pligt, straffess med
fængsel indtil 6 aar. Med fængsel indtil 1 aar straffes
den som under ildebrand søker at hindre dens
forebyggelse eller bekjæmpelse (straffel.s § 148, 149, 150 og 151).
Brandsyn. Ifølge brandloven (s. d.) skal b. avholdes
regelmæssig én gang aarlig i løpet av sommeren efter
brandchefens nærmere bestemmelse og ellers saa ofte
som det findes fornødent. B. som utftføres av
feiermesteren i vedkommende distrikt, skal ha sin
opmerksomhet henvendt paa alt som kan ha betydning for
ildsikkerheten eller som vidner om uforsigtighet i omgang
med ild.
Brandsøen, en 12 km.² stor ø med 1344 indb. (1900)
i Sogn og Fjordane fylke (Nordre Bergenhus amt). Øen
er ved en nordsydgaaende bugt opdelt i en østlig og en
vestlig del.. Paa nordsiden av den vestlige del ligger
ladestedet Florø hvis indbyggerantal er iberegnet
ovenstaaende opgave.
Brandt, Carl Joakim (1817—89), d. prest, 1856
forstander for Grundtvigs høiskole paa Marienlyst, 1872
efter Grundtvig prest ved Vartov. B. har indlagt sig
stor fortjeneste som utgiver av dansk litteratur fra
middelalderen og er Danmarks betydeligste salmehistoriker
(hovedverk: «Den danske psalmedigtning» I—II, 1846—
47, sammen med L. Helveg). I «Psalmebog for kirke og
hjem» har han utført et betydningsfuldt arbeide med at
restaurere gamle salmer.
Brandt, Enevold (1738—72), d. adelsmand, hofmand,
blev 1764 utnævnt til assessor i høiesteret, efterat han
allerede i 1760 var blit kammerjunker. Snart opgav
han ganske embedsveien for hofkarrièren. Et ubesindig
angrep paa Kristian VII’s yndling, grev Holck, bragte
ham en kort landsforvisning; men Struensee skaffet ham
paany adgang til hoffet og utnævnte ham (nov. 1771) til
grand maître de la garderobe med det hverv at føre et
stadig opsyn med kongen under dennes tiltagende
sindssygdom. B. belønnedes desuten med 60 000 rdl. og
grevetitelen, men var allikevel misfornøiet og næret til
sidst planer om at styrte Struensee. 17 jan. 1772 blev
han fængslet sammen med Struensee; at han engang
hadde prylt kongen, blev gjort til en frygtelig
forbrydelse, og 28 april fuldbyrdedes hans dødsdom paa
en barbarisk maate.
Brandt, Fredrik Oscar (1860—), n. officer, kaptein
1893, oberst 1911, 1912 chef for hærens officersskoler,
generalmajor 1919. B. var 1907—11 redaktør av «Norsk
Militært Tidsskrift», og fik 1887 tidsskriftets prismedalje
i guld.
Brandt, Fredrik Peter (1825—91), n.
retshistoriker, 1849 universitetsstipendiat, 1862—90 professor i
lovkyndighet. B.s retshistoriske arbeider, først i en del
spredte avhandlinger i tidsskrifter, efterhaanden stedse
mere utdypet i en originalt præget og frisk mundtlig
universitetsundervisning, sluttelig samlet i hans
hovedverk «Forelæsninger over den norske retshistorie» (2 bd.,
Kra. 1880—83) gir en klar og indgaaende oversigt over
den norske retsutvikling. Et betydningsfuldt verk var
ogsaa «Tingsretten» (1866, 2 utg. 1878). B. hadde en
Brandsprøite—Brandval
B.s
l
204
hovedandel i vasdragsloven av 1 juli 1887. 1855—63
utgav han det rikholdige «Repertorium for praktisk
lovkyndighed» (3 bd.).
Brandt, Kristian Kornelius Hagemann
(1859—), n. læge, cand. med. 1884, dr. med. 1893 («Det
ektopiske svangerskab»), 1896—99 reservelæge ved
Fødselsstiftelsen, 1900—05 universitetsstipendiat i gynækologi.
Efterfulgte i 1906 Schønberg som bestyrer av
Fødselsstiftelsen og professor i fødselsvidenskap og
kvindesygdomme, paa hvilket felt han i en aarrække har utfoldet
en alsidig, klar og vaabenfør virksomhet som forsker.
videnskabelige arbeider findes for størstedelen i
«Norsk Magasin for Lægevidenskaben». B. har planlagt
opførelsen av og ledet den store nye kvindeklinik i Kra.,
som blev indviet 1914.
Brandt, Peter Andreas (1792—1862), n. litterat,
tegner og naturforsker, drog 1834 til Brasilien, som han
bereiste sammen med den danske zoolog P. W. Lund,
til hvis verk «Brasiliens dyreverden før sidste
jordomveltning» (Kbh. 1841—43) han leverte bidrag, navnlig
tegninger. B. vendte aldrig tilbake til Norge. Før sin
avreise hadde han 1834 grundlagt det ill. ukeblad
«Skilling-Magazinet» (s. d.), som dog først begyndte at
utkomme fra det følgende aar (1835—91).
Brandt, Thure Emil (1819—95), sv. massør, opr.
officer. Begyndte 1861 at behandle kvindelige
underlivslidelser med massage og gymnastik. Metoden er
fremstillet i hans «Behandlung weiblicher
Geschlechtskrankheiten» (1891).
Brandt, Wilhelmine Andresine (1827—1915),
n. slegtskyndig og personalhistoriker, har med stor flid
samlet og utgit et større antal stamtavler over norske
slegter, bl. a. Lossius og B. (1863), Ellerhusen og Gørbitz
(1866), Sundt (1867), Meyer (1871), Bruenech og Stabell
(1872), Ameln (1884), Benkestok (1904).
Brandtakst kaldes i brandforsikring en vurdering
utført av dertil opnævnte sakkyndige i den hensigt at
lægges til grund for forsikringen. Der skjelnes mellem
b. og brandskadetakst. Den sidste utføres efter at
brand er indtruffet for at fastsætte skaden. I privat
brandforsikring utredes omkostningerne ved b. i regelen
av forsikringstageren. Ved brandskadetakster er det
almindelig at omkostningerne deles mellem
forsikringsgiver og forsikringstager. Om b. og brandskadetakst ved
forsikring i Norges Brandkasse s. d.
Brandtelegraf, se Brandvæsen.
Brandt-Rantzau, Rolf (1882—), n. pianist, f. i
Sarpsborg, studerte 1895—99 i New York, kom 17 aar
gammel tilbake til Norge, hvor han blev fru Grøndahils elev,
tok senere undervisning i Berlin hos Scharwenka og
Busoni. Konserter i hjemlandet, Berlin og New York,
skandinavisk tourné. B.-R’s spil utmerker sig særlig
ved en delikat, poetisk klangbehandling og glimrende
teknisk lethet; han er bl. a. en fuldendt Chopin-spiller.
Brandval, herreta i Hedmark fylke (Hedemarkens
amt), 510 km.′ med 4 130 indb. (1918); 8 pr. km.A
Svarer til B. prestegjeld og sogn. Herredet, som ligger
nord for Kongsvinger paa begge sider av Glommen,
strækker sig mot øst helt ind til grænsen mot Sverige
(B. Finskog). Paa begge sider av Glommen og ved
indsjøen Nuguren er terrænget forholdsvis flatt og vel
bebygget og dyrket, forøvrig er bebyggelsen meget spredt
indover Finskogene. Glommen danner flere fosser,
hvoriblandt Norsfossen; dens bredder er sterkt utsat for
elvebrud og oversvømmelser; til forebyggelse herav er
store forbygninger flere steder utført. Av arealet er
25 km.. aker og eng, 360 km.′ skog (naaleskog), 37 km..
ferskvand, resten [snaufjeld og myr. Herredet er en
skogbygd med veksterlig, men tildels sterkt hugget skog;
omtrent 1/s av skogen eies utenfor herredet (f. eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
