Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
minut. — Oftest ønsker man at bestemme det
maksimale antal effektive hestekræfter motoren kan levere.
Vegten (P) økes da indtil den grænse at motoren ikke
formaar at holde det normale omdreiningstal.
Bremse kaldes et apparat som anbringes paa
overlæben av urolige hester, naar de gjør motstand, naar de
skal skoes eller paa anden maate behandles. B. bestaar
av en snor som ved en pinde snøres fast om overlæben.
Smerten avleder dyrets opmerksomhet.
Bremser (oestridæ), en familie av fluer, der som
larver lever snyltende inde i kroppen hos forskjellige
pattedyr.
Fluerne selv har rudimentære munddele og
Larve av
oksebremse.
Oksebremse
(forstørret).
Egg av
oksebremse.
tar ingen næring til sig. De flyver omkring med en
summende lyd og lægger sine egg paa dyrene. Man
skjelner mellem hud-b., næse-b. og mave»-b., alt
eftersom larverne lever under huden, i næse- og pandehulen
eller i maven hos vedk. dyr. Til de første hører okse-
eller k o-b. (oedemagena bovis), hvis
2 larver lever under huden langs
rygraden hos kjør, hvor den
frembringer de bekjendte «værrer» el.
«bremsebylder». For hver «værre»
) fremkommer der et hul i huden,
hvis værdi derved forringes.
Desuten indvirker værredannelsen
betydelig paa kjørenes huld og
melkeproduktion. Man taler om at
kjørene «skjener» av frygt for de
summende b. Her i landet findes
larven ogsaa av og til under huden
hos mennesker. Ren». (o. tarandi)
utvikles likeledes under huden hos
renen. — Til næse-b. hørerfaare-b.
(cephenomyia ovis) og renens næse-b.
(e. frompe), som lever i næse- og
pandehulerne henholdsvis hos faaret
og renen. — Til mave-b. hører hesteĐb. (gastrus el.
gastrophilus equi), hvis larver findes i maven hos hesten.
— B.-eggene avsættes i almindelighet paa dyrenes haar,
og larverne vandrer ind under huden. De fuldvoksne
larver forlater igjen dyrene og forpupper sig i jorden.
Bremsevogn, jernbanevogn, hvis bremseapparat
fortrinsvis anvendes for bremsning av jernebanetog som
ikke er utstyret med saakaldte kontinuerlige bremser.
Da b. som regel tillike indeholder et større bagagerum,
benævnes den ogsaa bagagevogn; den kaldes ogsaa
undertiden stoppevogn. — I Tyskland kalder man
den almindelig Gepäckwagen. Den engelske betegnelse
er brake-van. Herfra stammer ordet brækvogn, som
er en forvansket overlevering fra den engelske betjening
som kom hit, da Hovedbanens drift skulde iverksættes
i 1854.
1. Hestebremselarve.
2. Egg av
hestebremselarve paa et haar.
(Forstørret.)
Bremse—Brentano
236
Bremsnes, herred i Møre fylke (Romsdals amt), 120
km.. med 4 174 indb.; 34.8 pr. km..3; svarer til B. sogn
under Kvernes prestegjeld. Herredet, som ligger
omkring Kristiansund, bestaar udelukkende av øer (den
nordøstlige del av Averøen, den nordlige del av Frei,
den østlige del av Nordlandet, samt av mange mindre øer).
I den nordlige del av Averøen er store dyrkbare
myrstrækninger. Ved B. kirke og gaard er fjeldet B.-hatten
(116 m.) med fjeldhuler, av hvilke den mest kjendte er
B.-hulen. Inden herredet findes nogen fabrikker
(mekanisk verksted, flere sagbruk, tønde- og kassefabrikker
m. fl.). Fiskeri er den vigtigste næringsvei. Paa
nordvestspidsen av Averøen er Sveggesund fiskevær. Der
opfiskedes i 1915 1 050500 kg. fisk til en værdi av
189920 kr. Inden herredet er flere fyre (Hesteskjær,
Stavenes og Kvitnes). Privat landbruksskole. B.
sparebank, oprettet 1909. Antagen indtægt 1918 2 137 874 kr.,
formue 5 239 500 kr.
Bremsneshulen, se Bremsnes herred.
Brend′amour [brãdamūĎr], Franz Robert Richard
(1831—1915), t. xylograf som har levert en stor mængde
træsnit, dels enkeltblade, dels illustrationer. B. oprettet
i Düsseldorf et xylografisk atelier som samarbeidet med
Düsseldorfer-malerne, og anla filialer i andre tyske byer.
I sin behandling av træsnittet fulgte han sin tid, som i
træsnittet tilstræbte en lignende detaljert form- og
skyggegivning som i kobberstikket.
Brendekilde, Hans Andersen (1857—), d. maler.
Hans emner er hentet fra landbefolkningens liv og er
i sin naturlige fortællemaate ofte av gripende virkning.
Kunstmuseet i Kble. eier hans «Landevei».
Brendel, Franz (1811—68), t. musikforfatter,
professor ved Leipzigerkonservatoriet, redaktør av Schumanns
«Neue Zeitschrift får Musik» og sammen med Liszt stifter
av den alm. tyske musikforening; forfatter av ansete
musikhist. verker, bl. a. «Gesch. der Musik in
Deutschland, Italien und Frankreich».
Brenner, Østerrike—Italien, pas i Tirol, mellem
Adige(Etsch)-Eisack-dalen og Inn-Wipp-(el. Sill-)Jdalen og
mellem Stubaier og Zillerthaler-Alperne. B.-passet
danner en 1370 m. høi indsækning, som fra gammel tid
har dannet en baade merkantilt og militært meget
vigtig forbindelseslinje mellem Tyskland og Italien. 1772
anlagdes vei, 1867 jernvei. I passet ligger landsbyen B.
paa vandskjellet mellem Donau (Inn) og Adige (Eisack).
Brennus (kelt., konge). 1. Høvding for de gallere
som faldt ind i Italien og slog romerne ved Allia 390
f. Kr. og indtok Rom. Da romerne skulde løskjøpe sig,
brukte han efter traditionen falsk vegt ved tilveiningen
av guldet. Da der blev gjort indsigelser herimot, kastet
han sit sverd i vegtskaalen med de ord: Væ victis! (ve
de overvundne). Han blev da slaat og dræpt av
diktatoren Camillus. I virkeligheten drog han bort mot en
stor løsesum. — 2. Høvding for en gallisk hær som 279
f. Kr. trængte ind i Grækenland, men blev slaat av
grækerne ved Delfi, hvor efter sagnet Apollon hjalp
grækerne med lyn og torden.
Brenta, Italien, elv, kommer fra Caldonazzo-sjøen i
Tirol, løper gjennem Val Sugana og den venezianske
slette og mundet efter et 160 km. langt løp, hvorav
8 km. farbart, opr. i den venezianske lagune indenfor
Venedig, men er nu ledet langs med og søndenom denne
til Brondolo ved Chioggia ved det Adriatiske Hav.
Brentāno, Clemens (1778—1842), t. digter av
indvandret ital. slegt, bror av Bettina von Arnim. Han
var blandt de mest fremtrædende romantikere, rik paa
fantasi, lune, stemning, men ustadig og holdningsløs;
i kunstnerisk henseende er han dels formløs, dels
kunstlet og dels i høi grad sikker, bevisst. Romanen «Godwi»
har faat farve av hans forhold til fru Sophie Mereau,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
