Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
med hvem han blev gift 1803, men som allerede døde
1806. Sammen med sin svoger Achim von Arnim (s. d.)
Brentano—Brest-Litovskfreden
utgav han den bekjendte samling av tyske folkeviser [
«Des Knaben Wunderhorn» (3 bd. 1806—08). Blandt
hans senere mest vellykkede arbeider er det friske
eventyr «Gockel, Hinkel und
Gackeleia»n og den
bekjendte fortælling
«Geschichte vom braven
Kasperl und schönen Annerl»,
som er bygget over et
folkevisemotiv. I 1817 gik
han over til katolicismen,
blev from, mirakeldyrker,
sluttet sig til den paa
legeme og sjæl syke nonne
Anna Catharina
Emmerich; hans bok «Leben der
heiligen Jungfrau Maria»
indeholder hendes
visioner. Han døde sindssyk.
Breslau.
238
sens næststørste by, 510 000 indb. (1915), over halvdelen
protestanter, over 1/s katolikker, 5 pct. jøder. Kun
nogen faa pct. taler polsk. B. er en meget vigtig
industriby, har jernstøperier, maskinfabrikker,
jernbaneverksteder, lær, lærvarer, møbelfabrikker, bryggerier,
brænderier, møller. I
omegnen betydelig have- og
jordbruk, samt teglverker.
Midtpunkt for handelen
i Schlesien, stort
jernveisknutepunkt (8 linjer).
Omsætningen omfatter korn,
uld, lin, stenkul, jernm.m.
Skibsfarten paa Oder er
øket ved regulering og ved
anlægget av
Oder—Spreekanalen. B. utmerker sig
ved talrike
velgjørenhetsindretninger. Universitet
(allerede 1702 det katolske
«Leopoldina»), optok 1811
Brentāno, Lujo (1844—), t. socialøkonom, siden 1891 [] i sig fra Frankfurt a. d. O. det der 1506 grundede
uniprofessor i München. B. har navnlig skrevet om
arbeiderspørsmaal og agrarpolitik. Det banebrytende verk
om fagforeningerne «Die Arbeitergilden der Gegenwart»
(2 bd. 1871—72) gjorde hans navn berømt. Blandt
hans talrike særavhandlinger har især den «Om
arbeidsydelsens forhold til arbeidsløn og arbeidstid» (1876,
ny utg. 1893, dansk overs. 1894) fundet utbredelse.
Hans «Agrarpolitik» utkom 1897, «Gesammelte Aufsåätze»,
1 bd., 1899. B. stod i sin ungdom den
katetersocialistiske retning nær, senere er hans standpunkt blit
liberalismens med opposition mot statsformynderi og
agrarbeskyttelse likesom mot socialismen. B. er en udmerket
skribent.
Brentford [bre′ntfəd], England, by i Middlesexshire
vest for London, ved Brents utløp i Themsen, 16 600
indb., tilberedning av malt og ølbryggeri. Vandverk
for det vestlige London.
over Knut den store.
ratur.
Navnet B. møtes ofte i eng. litte-
Brenz, Johann (1499—1570), t. reformator, sluttet ]
sig allerede som student til Luthers tanker og blev siden
en av hans trofasteste discipler. Efter 1522 at være
blit prest i Hall i Schwaben virket han ivrig for
kirkens reformation og deltok i flere religionssamtaler og
riksdage, f. eks. i Augsburg 1530. 1535 blev han av
hertug Ulrich kaldet til at reformere Württembergs kirke-
og skolevæsen. Da han motsatte sig Karl V’s interim,
mistet han sit embede, men blev 1553 provst i Stuttgart
og døde som saadan.
Bresche kaldes den aapning som angriperen av en
fæstning som regel maa tilveiebringe saavel i
kontreeskarpens som i eskarpens beklædningsmure for at
kunne trænge frem over fæstningsgraven. B. ansees
praktikabel naar den er 16—25 m. bred, og naar den
nedstyrtede jord og betongmasse danner en gangbar,
nogenlunde jevn skraaning. B.-skytning utføres som
regel med kasteskytset. Naar angriperen med sine sappe-
(løpegravs-)arbeider er naadd frem til graven, foretages
stormen paa fæstningen gjennem b.
Brescia, Arnold av, se Arnold.
Brescia [bre′ša], Italien, hovedstad i prov. B. (4 679
km..3, 620 000 indb., 132 pr. km.. (1915)), ved foten av
Alperne mellem Lago di Garda og L. d’Iseo, 139 m.»o.h.,
ved jernbanen Milano—Venezia, 90 000 indb. (i
kommunen), næst Milano Lombardiets vigtigste by.
Interessante kirker, kunstmuseer. — B. er oldtidens Brixia.
Breslau (polsk Wraclaw), Preussen, hovedstad i prov.
Schlesien, paa begge sider av den farbare Oder,
Preus-I
1016 Edmund Jernsides seier ]
]
]
|
]
1
I
|
]
]
I
versitet (1914/15: 107 lærere, 2 700 studerende). B.
skal være grundet av böhmerkongen Wratislaw. Efter
i tidernes løp at ha tilhørt Polen, hertugdømmet
Schlesien, Böōhmen, Ungarn og Østerrike har B. fra 1742
tilhørt Preussen.
Brest, Frankrike, by i depart. Finistère (Bretagne),
ved en bugt av Atlanterhavet (Rade de Brest), 91 000 indb.
B. er Frankrikes vigtigste krigshavn. Den dannes av
mundingen av elven Penfeld fra reden av opover i en
længde av 3 km. Paa den anden side av elven ligger
B.s forstad Recouvrance. Reden staar i forbindelse med
havet gjennem et 5 km. langt, 1′/2a km. bredt sund,
Goulet de B. B. har sjøkrigsskoler, et arsenal med
10 000 arbeidere, og hospitaler. Ved siden av forskjellig
industri driver B. fiskeri av makrel og sardiner. 1911
besøkt av 22 norske skibe (damp-), 12000 ton. Norsk
vicekonsulat. Kabel B. til St. Pierre ved New Foundland.
— B. var i engelsk eie 1342—97. Sjøslag ved B. 1512,
1513, 1594, 1694, 1794.
Brest-Litovsk (polsk Brzesc), by i guv. Grodno
(Hviterusland), ved Bug og grænsen av Polen, før
Verdenskrigen en av Ruslands fire hovedfæstninger,
knutepunkt i banen Warschau—Moskva, 55 000 indb., hvorav
halvdelen jøder. 26 aug. 1915 erobret av tyskerne og
østerrikerne.
Brest-Litovskfreden. Freden i B.-L. mellem
Sovjet-Rusland paa den ene side og Tyskland, Østerrike-Ungarn
og deres forbundsfæller paa den anden blev undertegnet
3 mars 1918 efter en meget bevæget forhistorie. Efter
den russiske novemberrevolution 1917 forsøkte
sovjetregjeringen først at faa en almindelig fred istand, og da
dette strandet paa ententemagternes motstand, indledet
den separatfredsforhandlinger med centralmagterne. 3
decbr. 1917 begyndte vaabenstilstandsforhandlingerne
i B.-L. — det tyske hovedkvarter — og blev ført paa
en tidligere ukjendt maate, idet russerne hele tiden
offentliggjorde protokollen; 17 decbr. blev
vaabenstilstand sluttet for fire uker, og 22 decbr. blev de
egentlige fredsforhandlinger optat. Ved siden av Leo Trotski
for Rusland og utenriksministrene v. Kühlmann for
Tyskland og grev Czernin for Østerrike-Ungarn spillet
ogsaa den øverste tyske hærledelses repræsentant
general v. Hoffmann en stor rolle; senere blev der ogsaa i
B.-L. ført parallelforhandlinger mellem centralmagterne
og den nye republik Ukraine. Den alvorlige
uoverensstemmelse som gjentagne ganger viste sig mellem
centralmagternes politiske og militære ledelse, hindret
ikke at freden mellem centralmagterne og Ukraine kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
