Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Brest-Litovskfreden - Bretagne - Breteuil, Louis Auguste le Tonnelier - Bret Harte - Bretigny - Bretland - Breton, Jules Adolphe Aimé Louis - Bretón de los Herreros, Manuel - Bretoner - Bretonsk sprog og litteratur - Bretten - Brettesnes - Breughel - Breum, Sophie Margrethe Juliane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
avsluttes 9 febr. 1918; den sikret Østerrike-Ungarn 1
mill. ton korn inden 1 aug. 1918 og anerkjendte den
nye republik indenfor grænser som bl. a. indbefattet
guvernementet Cho′m, som ogsaa Polen mente at ha
krav paa. Den principielle motsætning mellem tyskerne
og de russiske bolsjeviker viste sig imidlertid at være
saa dyp at virkelige forhandlinger var omtrent umulige,
og 10 febr. avbrøt Trotski forhandlingerne uten at være
kommet til noget resultat; men samtidig erklærte
sovjetregjeringen krigstilstanden for avsluttet og gav befaling
til almindelig demobilisering paa alle fronter. Den tyske
hærledelse opfattet imidlertid dette som en opsigelse av
vaabenstilstanden, og 17 febr. begyndte de tyske tropper
at marsjere videre ind i Livland, Estland og Volhynien.
Sovjetregjeringen saa sig da nødt til at bede om en
virkelig fred, som nu blev bestemt ved et tysk
ultimatum og undertegnet av de russiske repræsentanter uten
nærmere forhandling, idet de stemplet den som en
voldsfred de var tvunget til. Det vigtigste resultat av freden
var at Ruslands vestlige randbefolkninger ved den blev
revet løs fra det russiske rike og konstituert som
«selvstændige» stater, foreløbig under tysk hegemoni. Selve
fredsforhandlingerne endte vistnok som et nederlag for
bolsjevikerne; men den propaganda de hadde git
anledning til, viste sig nogen faa maaneder senere at bli
av den største betydning for Tysklands indre utvikling
i en av bolsjevikerne ønsket retning. [Litt.: Karl
Helfferich, «Der Weltkrieg» III; Leo Trotski, «Den russiske
arbeiderrevolution.]
Bretagne [brəta′], Frankrike, nordvesthalvøen, en
av de ældre provinser, 35309 km.:, 31/4 mill. indb.,
omfattende de nuværende depart. Loire inférieure, Morbihan,
Ille-et-Vilaine, Côtes-du-Nord, Finistère. B., delt i Øvre-
og Nedre-B., danner lave plataaer, med aaser (Montagne
d’Arrée, 391 m., Montagne Noire o. a.) fra øst til vest,
som ikke rager synderlig høit op over sine omgivelser.
Det er et ensformig landskap som hæver sig i lave
bølger, over store strækninger strøt med store stener og
dækket av hede og krat. Elvene er Vilaine, Blavet,
Aune. Taake og storm karakteriserer klimaet.
Jordsmonet er magert, kysten furet, med gode havner.
Vinavl lykkes ikke, der dyrkes rug og hvete, høit utviklet
er hesteavlen. Vigtig sardinfiske. B.s hovedstad var
Rennes, andre store byer er Nantes, Brest, Lorient.
Bretagnerne (bretonerne) har i sterk grad bevaret sit
oprindelige, keltiske racepræg. Det er et kraftig,
tappert og seigt folkefærd, strengt religiøst, nøisomt, dog
litet nøkternt. Dygtige bønder, sjømænd, fiskere. —
Historie. Den fjerne halvø blev vistnok mindre
romanisert end det øvrige Gallien, og det keltiske
folkeelement styrkedes ved indvandring fra Britannien i 5 og
6 aarh. (kymrer fra Cornwall). Landskapet kaldes da
ogsaa Britannia minor (det lille Britannien). Heller ikke
frankerne lykkedes det at vinde fast herredømme over
B. De normanniske hertuger søkte med større eller
mindre held i 10—12 aarh. at hævde lenshøihet over
landet. Ved giftermaal mellem B.s arving, Claude, og
den senere konge Frans I (1514) blev landet indlemmet
i Frankrike, men det beholdt sin egen landdag og mange
eiendommelige rets-« og andre samfundsforhold like til
revolutionen. Under revolutionen blodige kampe mellem
bretagnerne og den republikanske regjering (Vendée),
1832 atter legitimistisk reisning. Endnu taler 1′1/2 mill.
bretonsk og derav ca. 3/4 mill. kun bretonsk, mens
resten ogsaa forstaar fransk.
Breteuil [brətø′j], Louis Auguste le Tonnelier,
baron av (1730—1807), fr. diplomat, gesandt i Petrograd
og i Stockholm, hvor han virket ivrig for det franske
parti. Senere gesandt i Holland, Neapel og Wien. 1783
—B87 minister i Frankrike, reformvenlig, men strengt
Bretagne—Breum
240
absolutistisk. Medvirket 1789 til Neckers fald og blev
en kort tid paany minister. Emigrerte. Forhandlet paa
Ludvig XVI’s vegne med fremmede magter om optræden
mot revolutionen. 1802 tilbake til Frankrike.
Bret Harte [bret hāət], se Harte.
Bretigny [brətiñi′], Frankrike, landsby i depart.
Eureet-Loir, bekjendt fra freden mellem Frankrike og
England 1360, 4 aar efter Johan d. godes nederlag og
tilfangetagelse ved Poitiers. Edvard III opgav sine krav
paa Frankrike og Normandiet, men fik til gjengjæld
hele Aquitanien (s. d.) uten noget lensbaand, og Johan
gik ind paa at betale den uhyre sum av 3 mill.
gulddaler i løsepenger.
Bretland, et i oldn.-isl. skrifter sedv. navn paa Wales.
Breton [brətõ′], Jules Adolphe Aimé Louis
(1827—1906), fr. maler. Malte idealiserte billeder fra
landlivet, helst i solfaldsbelysning. Typisk er «La glaneuse»
(d. e. aksplukkersken, 1877; Luxembourgmuseet). Har
ogsaa optraadt som forfatter og digter, skrevet en
selvbiografi og om moderne kunst.
Bretón de los Herrēros, Manuel (1796—1873),
sp. digter, politisk frisindet, overbibliotekar ved
nationalbiblioteket i Madrid. Han var en av sin tids mest
fremtrædende spanske dramatikere, i besiddelse av humor
og fantasi, overmaade produktiv. Hans dramaer
bevæger sig paa de forskjelligste felter, lystspil og
karakterkomedier med emner fra samtiden, historiske skuespil:
«Marcela», «Muérete y verás», «La escuela del
matrimonio» bl. a. Han var ogsaa en fremtrædende lyriker
og satiriker.
Bretōner, indbyggerne i Bretagne (s. d.).
Bretōnsk sprog og litteratur. Det bretonske sprog
hører til de keltiske sprog (s. d.). Det er dog ikke
nogen fortsættelse av det gamle keltiske sprog i Gallien,
men indført fra England i 5—7 aarh., og som følge
derav nærmest beslegtet med den britiske gren av disse
sprog. Sproget, som av franskmændene kaldes
«basbreton», tales nu av omkr. 1′1/2 mill. mennesker, hvorav
omkr. halvdelen ogsaa kan tale fransk; i tidens løp er
det blit betydelig paavirket av fransk. — De ældste
sprogmindesmerker er nogen bretonske ord i gamle
latinske tekster, fra det 8 aarh. Sammenhængende
litteraturmindesmerker haves først fra omkr. det 14
aarh., nemlig religiøse skuespil av samme art som de
franske middelalderlige mysterier; i motsætning til disse
er de blit opført langt ned mot vor tid. I nyere tid
findes paa bretonsk oversættelser av Bibelen og forskjellige
religiøse skrifter. Av vigtighet er folkelitteraturen, eventyr,
sagn og folkeviser, som er utgit i forskjellige samlinger.
Bretten, Baden, by øst for Karlsruhe, ved Saalbach,
6 000 indb. Melanchtons fødeby.
Brettesnes, fiskevær (post, telegrat og
damskibsanløpssted) med 122 indb. (1900) paa sydsiden av øen
Store Molla i Vestfjorden, Vaagan herred, Nordland
fylke. Ved været opfiskedes i 1904 2 275 000 stykker
skrei. B. fabrikker (guano, sildemel, sildolje, tran).
Breughel, se Brueghel.
Breum, Sophie Margrethe Juliane (1870—), d.
farfatterinde. Fra sit fødested Fyn har hun ofte tat
motiv til sine fortællinger, enkelte av dem er ogsaa i
fynsk dialekt, saaledes hendes første samling «Hyld og
humle» (1900). Et par historiske fortællinger «Fuldtro
sind» (fra Fredrik II’s tid) og «Kongebørn» (fra
Kristian II’s tid) er solid underbygget, men mangler
umiddelbart liv. Mellem 1908 og 1914 kom nutidsromaner
med problemdiskussion og alvorlig tendens, bl. a. «De
vandrende» og «Skjulte traade» (imot
fornuftgiftermaal). Ved siden herav er gaat en række fortællinger
og romaner, hvor det hyggelige, rørende og morsomme
er blandet paa en elskværdig, let og underholdende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
