Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
263
Brochmand, Jesper Rasmussen (1585—1652),
d. teolog, professor ved universitetet, 1639 Sjællands
biskop. B. fører den danske kirke ind i et strengt
luthersk spor. Hans hovedverk er hans «Systema
universae theologiae», 1633, en omfangsrik dogmatik av
strengt konfessionel art. Av stor betydning for
menigmand var bhans postille «Sabbati sanctificatio», 1635—358.
Den gir en grundig og vidtløftig tekstforklaring.
Brochmann, Jørgen Henrik Hegermann (1850
—), n. prest, f, i Kvinesdal, blev 1875 cand. theol., 1877
personelkapellan til Grue, 1883 til Gamle Aker, 1884
sogneprest til Rødenes, 1894 residerende kapellan til
domkirken i Kristiansand og 1904 stiftsprovst
sammesteds, 1908 sogneprest til Ringsaker. B., som tildels
med offentlige stipendier har foretat studiereiser til
Tyskland, har ogsaa optraadt som teologisk og kirkelig
forf. Hans hovedskrift er «Lov og naade» (1894): ved siden
herav bør nævnes hans overs. av 40 latinske salmer (1901).
Brock, Ludvig Fredrik (1774—1853), n. officer,
f. paa Biri glasverk, utarbeidet som sekondløitnant en
plan om at gjøre Gudenaa farbar fra Randers til
Silkeborg, blev adjutant hos kronprins Fredrik og i 1809
stabschef under prins Kristian Fredrik, hvem han 1813
fulgte til Norge. Under begivenheterne i 1814 var han
denne en trofast raadgiver, utførte flere vigtige hverv
og opnaadde ved sin faste holdning likeoverfor Karl
Johan at denne ratificerte Mossekonventionen uten at
fastholde sine fordringer om at demarkationslinjen
skulde lægges nærmere Kristiania. Efter freden fulgte
B. Kristian Fredrik til Danmark, hvor han blev Fredrik
VI’s adjutant og toldinspektør i Randers. Fra 1829 var
han blind, men spillet allikevel som kommunemand og
stænderdeputcret en rolle i det offentlige liv. Han har
skrevet «An:nerkninger til Jacob Aall’s erindringer»
(dansk «Historisk Tidsskr.» V række, 3 bd.). Utdrag av
hans optegnelser i C. Flood: «For otti aar siden».
Brock [bråk], Thomas (1847—), eng. billedhugger,
begyndte som elev av Foley, blev siden sterkt paavirket
av den romantiske retning; utførte under indflydelse av
denne symbolske grupper som «Poesiens genius» o. a. og
vandt efterhaanden ry som det moderne Englands
største portrætbilledhugger, hvis mange arbeider findes paa
pladser og i offentlige bygninger rundt om i det britiske
verdensrikes byer, saavel gravmonumenter, f. eks. Lord
Leightons i St. Paul-kathedralen i London, som byster
og statuer, hvorav det store mindesmerke over dronning
Victoria foran Buckinghampaladset i London er det mest
fremtrædende.
Brocken (lat. Mons Bructerus, Blocksberg), Tyskland,
høieste top i Harz (s. d.), 1142 m., 850 m. over sletten,
granitfjeld, for det meste opløst i svære blokker. B.,
som ligger indenfor grevskapet Stolberg-Wernigerode, i
prov. Sachsen, er det mellemtyske aaslands forpost ute
i det nordtyske sletteland. Megen nedbør og taake.
Snedækket fra nov. til juni. Træbart øverste 30 m. En
egen flora (anemone alpina m. m.). Hotel, utsigtstaarn,
meteorologisk observatorium. Folkesagnet lar heksene
holde sammenkomst paa Blocksberg Valborgsnatten (30
april—1 mai).
Brockenhuus, d. adelsslegt, av hvilken der endnu
eksisterer to linjer, B.-Løvenhjelm og B.-Schack.
Slegtens mest berømte mand, Frands B. til Egeskov
og Bramstrup (1518—69), blev 1545 efter sin far
lensmand paa Nyborg slot, og hertil knyttedes andre fynske
forleninger, saa at snart tre fjerdedele av Fyns stift
stod under hans befaling. I Syvaarskrigen viste han
saavel tilsjøs som tillands stor tapperhet og dygtighet;
sammen med Daniel Rantzau bør han ha æren for de
seire som blev vundet, og de heldige plyndringstogter;
begge faldt i krigens sidste aar ved Varbergs beleiring.
Brochmand—Broderkredsen paa Havet
264
1567 undsatte F. B. Akershus, som var beleiret av
svenskerne. — I det 16 og 17 aarh. levet en linje av slegten
B. i Norge, hvor den bl. a. har eiet Hovinsholm og
godser paa Hedemarken og i Smaalenene.
Brockenspøkelse, fæønomen, som oftest kan iagttages
paa høie fjeldtopper, naar man staar mellem solen og
en taakevæg; man ser skyggen av sin egen person paa
taakevæggen, hodet omgit av en glorie (s. d.), som kan
bestaa av flere farvede ringer. Glorien skyldes lysets
brytning og refleksion i vanddraaperne. Beskrevet av
Silberschlag (1780) i beretning om en Harzreise.
Brockhaus, Friedrich Arnold (1772—1823), t.
bokhandler. Efter at ha drevet forretning i Amsterdam
og Altenburg, grundla han 1814 det senere berømte
firma «F. A. B.». Dets ry grundlagdes ved det store
leksikon (av Löbel og Francke), begyndt 1796, kjøpt av
B. 1808, og som siden er utkommet i mange oplag.
Desuten dreves alm. forlagshandel. Firmaet fortsattes
av sønnerne Friedrich (1800—65) og Heinrich
(1804—74), senere av dennes sønner Rudolph og
Edvard og disses sønner. Firmaet er et av Tysklands
største og mest ansete forlag.
Brockton [bråktn], Forenede Stater, by i
Massachusetts, 30 km. syd for Boston. Skotilvirkning. 67 449
indb. (1916).
Brod, et hos forskjellige insekters hunner
forekommende chitinrør, beliggende ved kjønsaapningen og
sammensat av flere naale- eller knivformede utvekster fra
bakkroppens segmenter. B. tjener dels som
utførselsvei for eggene, saaledes at dyrene ved hjælp av b. kan
anbringe disse paa hensigtsmæssige steder, lægge-b.
(bl. a. flere aarevingede, som bladhvepser, gallhvepser og
snyltehvepser), dels tjener b. som forsvars- og
angrepsvaaben og staar da i forbindelse med en giftkjertel, hvis
sekret uttømmes gjennem b.s kanal, gift-—-b. (bl. a. bier
og de almindelige hvepser).
Brod (ungarsk B.), Slavonien, by ved Save, 7 500 indb.
Livlig handel med Bosnien. — I lang tid et stridens
eple mellem Tyrkiet og Ungarn blev B. 1688 fravristet
tyrkerne og sterkt befæstet. — Likeoverfor paa den anden
elvebredd ligger bosnisk el. tyrk. B., 2 000 indb.
Brod, spirer av korn paa en nylig tilsaadd aker.
Broderfolkenes Vel, et selskap av nordmænd og
svensker med avdelinger i de to lande, oprettet 1903
efter initiativ av konservator Albert J. Lange og opkaldt
efter kong Oscar II’s valgsprog. Dets formaal var «inden
hvert av broderfolkene at virke for nærmere kjendskap
til det andet og forøvrig for gjensidig forstaaelse mellem
Sveriges og Norges folk», hvorfor medlemmerne skulde
«samles til aarsmøte og høitidsdag vekselvis i Sverige
og Norge». Juni 1904 holdtes i Stockholm det første
alm. aarsmøte. Det blev det eneste, idet unionens
opløsning stanset foreningens virksomhet. Den svenske
avdeling opløstes 31 okt. 1906; den norske 15 decbr.
s. a. Den norske avdelings midler besluttedes avsat til
et fond som skal anvendes «til fremme av forstaaelse
og samkvem mellem folkene paa den Skandinaviske
Halvø». Forbundet talte omkr. 3500 medlemmer,
omtrent likelig fordelt i Sverige og Norge.
Broderi, utsmykning av vævet tøi ved
gjennemsyning med traad ved hjælp av naal, enten for haanden
eller ved hjælp av maskine (se Brodermaskine).
Traaden blir liggende mere eller mindre løst paa
overflaten, og stingene utføres paa forskjellig maate. Hvitt
b. paa lin- eller bomuldslerret med hvitt lin- eller
bomuldsgarn. Kulørt b. med alle slags farvet traad,
tildels med perler, tidligere mest paa kanevas, nu paa
alle sorter vævning.
Broderkredsen paa Havet er en forening av norske
religiøst interesserte skibsførere, stiftet 1885 ved pastor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
