Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
2 Brohan—Brokfuglslegten
i den polske tronfølgekrig og senere i den østerr.
arvefølgekrig og den preus. syvaarskrig. 1759, efter seieren
ved Bergen, av den tyske keiser utnævnt til t.
riksfyrste; s. a. marskalk av Frankrike. Ved den franske
revolutions utbrud blev han av Ludvig XVI utnævnt til
krigsminister, men kunde paa grund av
parisertroppernes frafald intet utrette. Emigrerte, traadte 1794 i eng.,
1797 i russ. tjeneste. — 3. Claude Victor, prins av
B. (1757—94), foreg.s søn, deltok i den nordamerikanske
frihetskrig, var medlem av nationalforsamlingen og
talsmand for frisindede og folkelige idéer. Gik efter
forsamlingens opløsning til Rhinhæren; brøt kort efter med
den jakobinske retning og blev guillotinert. —4. Achille
Charles Léonce Victor, hertug av B. (1785—1870),
foreg.s søn, hadde under Napoleon I forskjellige
diplomatiske hverv. 1814 medlem av pairskammeret, stemte
mot Neys domfældelse og undtagelseslovene. Efter
Julirevolutionen blev han av den provisoriske regjering
utnævnt til indenriksminister og var under Ludvig Filip
flere ganger minister. 1849 medlem av
nationalforsamlingen (høire) indtil 1851 da han trak sig tilbake fra
det offentlige liv. Medlem av akademiet. Gift med fru
de Staëls datter Albertine (d. 1838), kjendt som
religiøs forfatterinde. Memoirer. — 53. Jacques Victor
Albert, hertug av B. (1821—1901), foreg.s søn,
statsmand og historiker, deltok som katolik og orléanist ivrig
i den offentlige debat i 1850- og 60-aarene. Medlem av
akademiet. 1871 medlem av nationalforsamlingen (høire
centrum). Tilveiebragte 1873 en sammensmeltning av
alle monarkistiske partier og styrtet Thiers. Var derfor
i en aarrække de klerikales og overhodet de
reaktionæres betydeligste fører. Omfattende forfatterskap. Utgav
sin fars og Talleyrands memoirer.
Brohan [bråã′], 1. Augustine B. (1824—93), fr.
skuespillerinde, debuterte 1841 paa Théâtre français og
blev 1842 fast ansat (sociétaire). Hun utmerket sig især
i Molière’s og Beaumarchais’ soubretteroller. —2.
Madeleine B. (1833—1900), søster av ovenst., debuterte 1850
paa Théâtre français og gjorde især lykke i det moderne
skuespil, først som elskerinde, senere som verdensdame.
Hun trak sig tilbake 1885.
Brohode kaldes befæstninger som har til hensigt at
sikre egne tropper fri benyttelse av en bro, et pas eller
en anden overgang over et iøvrig vanskelig
fremkommelig terræng. Befæstningsverkerne lægges hovedsagelig
foran overgangsstedet paa den «fiendtlige» bredd,
saaledes at overgangsstedet er sikret mot
artilleribeskytning. Er hensigten fortrinsvis offensiv, anlægges flere
langt fremskutte verker, saa den fornødne troppestyrke
mellem disse og overgangsstedet finder dækket opstilling
og plads til at ordne sig for fremrykning. Er hensigten
defensiv, væsentlig direkte dækning av selve
overgangsstedet, lægges befæstningerne i kortere avstand fra
dette; et saadant b. bestaar undertiden av et enkelt
verk («broskanse»).
Brōk (sjøuttr.), om en strop (av taugverk) til
forskjellig bruk. Saaledes om stroppen omkring en baat, som
hænger i daviderne (se Baat-b.), om en stor taugstrop,
som lægges omkring en større baat naar den hales paa
land; i ældre tid om en taugstrop som fæstet kanonen
til skibssiden og stanset dens tilbakeslag efter skuddet.
Brok (hernia) fremkommer ved, at et stykke tarm
trænger sig ut av bukhulen igjennem en ved de
anatomiske forhold dannet kanal eller aapning. Ved
medfødt b. er der paa forhaand en aapen kanal som
utklædes av bukhinden, mens ved erhvervet b. tarmen
ved sit tryk litt efter litt selv baner sig vei gjennem et
eller andet svakt sted i bukvæggen og presser
bukhinden ut foran sig. Herved dannes b.-sækken som
fyldes av tarm. Efterhaanden som b. blir større, hvæl-
276
ver de dækkende bløtdele sig frem, og præsenterer sig
som en knute. Hos manden er b. hyppigst et lyske-b.,
som under visse forhold kan træde ned i pungen (pung-b.)
Hos kvinden træffes hyppigst laar-b., sittende i den
øverste indvendige del av laaret. Ofte gir b. ingen
symptomer eller kun ubetydelige smerter. Det kan i
de fleste tilfælde trykkes ind igjen og holdes inde ved
hjælp av et b.-bind, hvis utpolstrede ende ved en fjær
trykker b.-kanalen sammen. Undertiden, og som regel
hos smaa barn, kan der herved opnaaes helbredelse.
Kan b. ikke trykkes ind, kan det bli indeklemt b.,
en meget farlig lidelse, som i regelen kun kan hæves
ved operation (herniotomi), ved hvilken tarmen
bringes tilbake i bukhulen, efterat den indsnævrede
aapning (b.-porten) er utvidet. Navnlig hos smaa barn
sees hyppig navle-b. paa grund av mangelfuld
tillukning paa navlestedet. Ved passende behandling
helbredes dette oftest. Ved bristning av bukvæggens
muskulatur ved læsioner eller i ar efter underlivsoperationer
kan der fremtræde b.
Brokāde, et silketøi hvor grunden eller mønstret
helt eller delvis bestaar av guld- eller sølvtraader.
Brokāt, se Bronsefarver.
Broken Hill [brou′kən híl] (Willyama), by i
Australien, staten Ny Syd-Wales, nær grænsen av
Vest-Australien, 32° s. br. B. H., som er forbundet ved iernbane
baade med Adelaide og Sydney, er vokset op om de
rike sølvgruber som blev opdaget 1885, og har 27 000
indb., hvorav 7 000 grubearbeidere.
Brokfugler (charadridæ), en til vadernes orden
hørende familie, som utmerker sig ved at nebbet (i
motsætning til trappernes) ikke er indskaaret bak spidsen
og (i motsætning til bekkasinernes) er haardt, hornet,
litet følsomt, kun sjelden er det længere end hodet.
Vingerne, med undtagelse av hos viberne, lange og spidse.
— B. løper hurtig paa marken, og flugten er rask.
Deres føde bestaar av insekter, larver og andre smaa
dyr. De lever i éngifte. Eggene, 3—4 i antal, er
graabrune, flekkede, pæreformede, lægges paa marken el. i det
meget primitive rede. Ungerne følger forældrene straks
de er utklækket. Familien omfatter over 100 arter.
fordelt over næsten hele jorden. Hos os følgende 4
slegter: brokfuglsl. (charadrius), stenvelters-1l.
(strepsilas), kjeld-sl. (haematopus) og vibe-sl.
(vanel-Ius), se disse art.
Brokfuglslegten (charadrius) omfatter mindre fugler
hvis kropsform avviker ikke ubetydelig fra vadefuglenes
almindelige. De har nemlig kort hals, stort hode med
høi, hvælvet pande, store øine, kort, ret og spidst neb.
spidse vinger og temmelig høie ben, som enten mangler
baktaa eller kun besidder en ganske liten saadan. —
De herhen hørende fugler lever fornemmeligved kysterne,
paa elvers og sjøers sandede strande, paa myrer og paa
høifjeldet; her træffes de om sommeren parvis, mens de
under trækket ofte sees i flokker ogsaa paa dyrket mark.
— Av denne slegt forekommer hos os følgende 6 arter:
Heilo, helo, helun, akerilo, fjeldjerpe,
fjeldplistra (e. apricarius), paa oversiden sort, bestrødd
med talrike gule og hvite flekker, halen sort, med gule
og gulhvite tverbaand. Over øiet et hvitt baand, som
fortsætter langs halsens, brystets og bukens sider til
haleroten. Partiet mellem begge siders baand sort.
Nebbet sort, føtterne brungraa, uten baktaa. Længde
omkr. 280 mm. — Heiloen hækker fra Island og Irland
i vest til Sibiriens vestlige dele i øst. Hos os alm. over
hele landet, dog talrikst i de nordlige dele. Kommer i
april; ungfuglene færdes om høsten, ofte hele oktober,.
paa akrene i flokker, før de trækker sydover.—
Kystbrokfugl, strandlo, spansk helun (ec. helveticus),
ligner meget foregaaende art, skilles dog let fra denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
