Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
303
Brunlanes jernverk, ogsaa kaldt Nes verk, oprettet
av Georg Orse 1662. Eiedes senere bl. a. av lagmand
og assessor Claus Andersen, hvis enke og arvinger 1691
blev tvunget til at sælge verket til statholder
Gyldenløve. Verket fulgte senere Fritzø jernverk. Der
producertes stangjern og støpegods. En rikt utstyrt ovn
fra dette verk har det ældste kjendte jernverks signatur
med aarstal 1674.
Brunn, Heinrich von (1822—94), t. kunstarkæolog,
professor i arkæologi, senere direktør for glyptoteket i
München. Som forfatter av talrike arbeider over klassisk
kunst er han en av banebryterne for den moderne
kunstarkæologi, som bygger paa den stilistiske analyse av
kunstverkerne, i motsætning til den ældre skole som
væsentlig bygget kunsthistorien paa litterære kilder.
Brunnakke, se Andeslegten.
Brunnen, Schweiz, by i kanton Schwyz, ved
Vierwaldståttersjøen, 440 m. o. h. Søkt turiststed. Her
dannedes 1315 efter slaget ved Morgarten det schweiziske
edsforbund.
Bruno (omkr. 925—65), yngste søn av Henrik I og
bror av keiser Otto I, blev allerede 940 rikskansler,
senere erkekapellan, 953 erkebiskop av Köln. Den
oplyste og fromme mand var sjælen i datidens betydelige
forsøk paa at høine og reformere geistligheten.
Bruno, den hellige (omkr. 1030—1101), f. i Kõöln,
var i en aarrække leder av domskolen i Reims. Trak
sig 1086 som eneboer tilbake til den vilde bergkløft
Chartreuse ved Grenoble. Av eneboer-samfundet der
fremstod Chartreuser-ordenen (t. Kartåuser). B. kaldtes
av paven til Italien, hvor han dannet et nyt
eneboersamfund i Kalabrien. Hans festdag er 6 okt.
Bruno, Giordano (1548—41600), ital. filosof. B. gik
tidlig i kloster, men hans ivrige erkjendelsestrang
paadrog ham snart anklage for kjetteri, og han flygtet fra
klosteret, først tii Rom og efter at ha avlagt
dominikanerdragten til Norditalien. Heller ikke her fandt han
ro; drog saa til Genf, hvis universitet var kalvinistisk
og hvor han stemtes ugunstig mot protestantismen,
opholdt sig derefter i Frankrike, England og Tyskland. I
alle tre lande optraadte han som lærer ved
universiteterne, saaledes ogsaa i Wittenberg, hvor han talte
anerkjendende om Luthers kamp med pavekirken. 1591
drog han tilbake til Italien efter opfordring av en ung
venetianer som vilde undervises av ham, men overgav
ham i inkvisitionens hænder. Efter at være holdt i
fængsel i flere aar blev han dødsdømt og brændt paa
Campo di Fiore i Rom. — B.s skrifter er avfattet dels
paa latin, dels paa italiensk; det mest bekjendte er «De
la causa, principio et uno» (Om aarsaken, princippet og
enheten). Han fremstiller den nye verdensopfatning,
ifølge hvilken jorden ikke er verdens centrum, men
rummet uendelig; ti hvor vi end tænker os en grænse,
nødes vi til at tænke os noget utenfor denne grænse.
Verden er likesom Gud uendelig, en eneste substans,
som B. dog i sine sidste skrifter tænker sig bestaaende
av monader (atomer). Imot verdens begrænsning og en
fast krystalhimmel anfører han Tycho Brahes
beregninger om kometerne, hvis baner gik tvers gjennem de
formentlige faste sfærer. For B. følger ogsaa verdens
uendelighet av Guds uendelighet. En uendelig Gud kan
kun utfolde sig i et ubegrænset univers, i en
uendelighet av væsener og verdener; ti som ubegrænset magt
har han en mulighet derfor, og kun for endelige væsener
eksisterer motsætningen mellem mulighet og virkelighet.
Gud er ikke en aand som utenfra sætter verden i
bevægelse, men er verdenssjælen som forbinder alt i naturen
og rører sig i alle helhetens enkelte dele. — Da B. selv
flere ganger hadde søkt forsoning med den katolske kirke
og mente at kunne fortolke dens dogmer i overensstem-
Brunlanes jernverk— Brushanen
304
melse med sin verdensopfatning, vilde han ikke
indrømme at han var skyldig i kjetteri eller hadde noget
at tilbakekalde, men forfattet et forsvarsskrift for sin
opfatning av religionen og gik med fasthet døden imøte.
— 1899 reistes der ham et mindesmerke paa det sted
hvor han blev brændt. [Litt.: H. Höffding, «Den nyere
filosofis hist.», bd. 1.]
Brunrot, lungerot (scrophularia nodosa),
planteart av de maskeblomstredes familie, en i de lavere og
sydligere egne av vort land
ikke sjelden urt med
motsatte blade og smaa, skjævt
krukkeformede gulbrune
blomster med moørkebrun
overlæbe. Den knoldformede
rotstok blev likesom ogsaa
de ubehagelig lugtende
overjordiske dele tidligere
anvendt som lægemiddel mot
kjertelsyke.
Brunsbüttel, Preussen, by
i Slesvig-Holsten, ved
mundingen av Elben og den
vestlige indgang til Nordsjø—
Østersjøkanalen. 2 350 indb.
Brunsmand, Johan(1637
—1707), d. prest og forfatter,
f. i Trondhjem, rektor paa
Herlufsholm, senere prest ved
Vartov. B. var en flittig
skribent og oversætter. Mest
kjendt er «Kjøge huskors»
(1674) og hans polemik mot Niels Stensen. Mere
fortjener B. at mindes som en ikke ubetydelige salmedigter.
Brunspat, mineral som er væsentlig en isomorf
blanding av kalcium, magnesium og jernkarbonat. B.
optræder i romboedriske krystaller, den sp. vegt er 2.9 og
haardheten omkring 4. Farven er lysegul, brun eller
graaagtig. Mineralet forekommer hyppig paa ertsganger
f. eks. i Erzgebirge, Schwarzwald, Ungarn og 1fl. a. st.
Brunst, kjønsdrift hos dyrene. Optræder hos
husdyrenes hunner med regelmæssige mellemrum.
Brunsten (pyrolusit), mineral som kemisk bestaar
av manganhyperoksyd (MnO2), men optræder sjelden
ganske rent. B. er intet oprindelig mineral, men et
omvandlingsprodukt av andre manganmineraler. Farven
er graasort, streken sort, og mineralet forekommer i
alm. i krystallinske masser. — B. anvendes meget i den
kemiske storindustri til fremstilling av klor, klorkalk
og surstof samt i glasfabrikationen m. v. B. findes paa
adskillige steder i saadanne mængder at mineralet er
gjenstand for utvinding ved bergverksdrift.
Brunswick [br»′nzwik], Nordamerika. 1. Kystby i
Georgia. Udmerket havn, handel med bomuld og
trælast. 9000 indb. — 2. By i Maine, et stykke ovenfor
mundingen av Androscognia, 50 km. nordøst for
Portland, 7 000 indb.
Brunt er ingen særegen spektralfarve, men lyssvakt
rødt eller gult. Som brune farvestoffer benyttes bolus,
sienna, forskjellige slags umbra, casseler-b., wad,
Hatchetts b., catechu m. fl.
Brurskanken, 1442 m. høit mot nord steilt fjeld
vest for Røsvandet i Vefsn herred, Nordland fylke.
Bruse, norsk navn for ener (juniperus); ogsaa: bukk
med haardusk i panden («bukken Bruse
Brushanen (machetes pugnaa), eneste repræsentant
for den til vadefuglene hørende slegt av samme navn.
Ryggen sort, ofte med metallisk glans, eller spraglet sort,
hvit og rustgul, undersiden sort og hvit; nebbet brunt,
føtterne som regel gulagtige. Længde, hannen omkr. 320
Brunrot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
