Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
321 Brüx Bræ 322
Prisme, Øie, Totalrefleksion, Regnbue, Fata
morgana, Bisol, Hildring, Stjerners funklen,
Dobbeltbrytning.
Brüx, Böhmen, by ved Biela, mellem Mittelgebirge
og Erzgebirge, sydvest for Teplitz, 238 m. o. h., 27 000
indb., hvorav 1/s tsjekker.
lige böhmiske brunkulbækken. Fabrikation av og
handel med sukker, spiritus o. a. I syd landsbyerne Püllna
og Saidschütz med bittervandkilder. 1895 en
jordindstyrtning, hvorved en mængde huse pludselig sank ned
i jorden.
Brzezany [bržæž́ny], by i Galizien, ved Zlota Lipa,
bielv til Dnjestr, 82 km. sydøst for Lemberg, 13 000
indb., for det meste polakker.
Brzeziny [bržežny], Polen, by i guv. Petrokov, øst
for Lodz, 8 000 indb. Uld- og lærfabrikation.
Bræ, bræelver. Ved en b. forstaaes en ismasse
som paa heldende underlag under tyngdens paavirkning
langsomt bevæger sig nedover som en seig væske som
Bræ: Okstindernes brædække.
bek eller lak. Den nedbør som falder ovenfor snelinjen
(s. d.) (for det meste i form av sne), vil ikke smelte bort
i sommerens løp. Her vil derfor ophopes sne. Den
del av b. hvor dette sker, kaldes b.s firnomraade
eller næringsomraade (fr. nevé). Paa grund av
trykket vil firnomraadets sne i dypet gaa over til is,
idet man som mellemtilstand har grovkornet sne (t. Firn).
Denne is vil, fordi den er plastisk, bevæge sig nedover
mot lavere egne, hvor den cfterhaanden smelter. Den
del av b. hvor smeltningen foregaar, av
smeltnings-Midtpunkt for det nordvest- :
— —
Bræ: Lilliehöökbræen, Spitsbergen.
11 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
omraadet, har sedvanlig form av en tunge og kaldes
is-b. Man har 4 hovedtyper av b.: 1.
Indlandsistypen, hvor man har et større, sedvanlig konvekst
firnomraade, hvorfra der gaar ut flere b.-tunger. Den
skjuler helt og bevæger sig uavhængig av det underliggende
terrængs former, saaledes at bræskjel og vandskjel ofte
er forskjellige. Enkelte fjeldtopper kan dog rage op av
indlandsisen (nunatakker). Mest utviklet findes denne
type paa Grønland, mindre paa Island og i Norge (f.
eks. Jostedalsbræen). 2. Spitsbergentypen. Større
sammenhængende b.-omraader, hvis bevægelse er helt
avhængig av det underliggende fjelds former, som gir sig
tydelig til kjende i b.s overflate. 3. Forlandstypen.
Flere b.-tunger forener sig med hinanden og danner en
stor jevn ismasse paa et flatere land. 4. Den alpine
type, hvor der fra hvert firnomraade som er
skaalformet, gaar ut én b.-tunge, og vel begrænset av isfrie
Bræ:
3ødalsbræen i Loen, Nordfjord.
fjeldrygger. — En b.s bevægelse er fuldstændig
overensstemmende med bevægelsen hos en elv. Hastigheten er
større i midten end langs kanterne, større i overflaten
end langs bunden. Den er meget liten. Den er størst
hos de store b. (ved de grønlandske optil ca. 30 m. pr. døgn),
mindst hos de smaa (nogen dm. pr. døgn hos de norske
b. og Alpe-b.). Er der ujevnheter i b.-tungens leie,
opstaar sprækker i b., I]eangdesprækker og
tversprækker. Gaar b. utover et brat stup, vil ismasserne
styrte utover og knuses; men efterpaa vil de igjen
forenes og danne en ny, fuldstændig sammenhængende b.,
f. eks. Suphellebræen og Frostisen. To b. kan forene
sig til én akkurat som to elver. Det paa b.s overflate
fremkomne smeltevand rinder gjennem sprækkerne ned
til bunden av b., hvor det forener sig med
smeltevandet fra b.s underside. Alt dette vand kommer som en
grumset elv, b.-elven, frem av en aapning. b. porten,
i b.s nedre ende. Paa b. falder ofte ned sten og grus
fra de omliggende fjelde. Dette løsmateriale ordner sig
paa grund av b.s bevægelse i lange volder parallele med
b. langs dennes rand (sidemoræner og
midtmoræner). Forener to b. sig med hinanden, vil to av
sidemorænerne gaa sammen, og paa denne maate vil ogsaa
en midtmoræne kunne opstaa. Ogsaa paa bunden av b.
og i b. findes stenmateriale, som løsrives fra bunden og
forhøininger paa denne (indre moræner og
bundmoræner). Stener som er frosset fast til b.s
underside, skurer og polerer fjeldgrunden og frembringer
striper i den parallele med b.-bevægelsen. Disse striper
kaldes skuringsstriper. Stenene selv faar ogsaa
stri-Trykt juni 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
