Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
per (skurestener). Alle forhøininger i b.s leie
avrundes paa den side som vender mot b.-bevægelsen (st
øtsiden), derimot ikke paa den anden side (læsiden).
Disse faar derved et eiendommelig utseende, jevn
stigning paa den ene side og ofte brat avheld paa den
anden; de kaldes hvalskrotfjelde (roches
mountonnées). Der hvor b. ender, vil alt løsmateriale
avsætte sig i form av en vold (endemoræne). En
særlig betydning har skuringsstriper, hvalskrotfjelde,
skurestener og endemoræner derved at de tjener som
vidnesbyrd om hvor langt b. har gaat, og det er ved hjælp
av disse vidnesbyrd at man har kunnet paavise at b. i
en nær geologisk fortid (istiden) hadde en langt større
utbredelse end nu. B. er størst og talrikst i de om
polerne liggende lande som berøres av kolde
havstrømme, Grønland, Spitsbergen, sydpolarlandene.
Desuten findes b. paa de heieste fjelde i alle verdensdele. I
Norge er de største b. ′Jostedalsbræen, Folgefonnen og
Svartisen.
Brækjern er en staalstang med kiledannet spids og
brukes f. eks. til opbrytning av pakkasser,
nedrivningsarbeider o. 1l. Undertiden er b. spaltet og bøiet i den
ene ende.
Brække (sjøuttr.); b. et anker fra grunden: faa det
til at slippe sit tak i grunden, saa det kan hales op. —
B. brukes ogsaa (intransitivt) om taug: gaa av, ryke.
Brækmiddel, se Brækning.
Brækmo, Sivert (1853—), n. fangstskipper. Har
som fangstmand paa Ishavet opholdt sig nordpaa, dels
i Vardø, dels i Tromsø, siden 1870-aarene. B. overvintret
meget eventyrlig i Isfjorden, Spitsbergen, vinteren 1893
—94. Hadde sommeren 1906 to ganger fuld fangst,
hvilket især skyldtes en under fangsten anvendt liten
motorbaat, som for første gang anvendtes til dette øiemed.
Brækning, opkastning (vomitus) er en pludselig,
støtvis uttømmelse gjennem munden av maveindholdet
paa grund av en krampagtig sammentrækning av
mavesækkens muskulatur og navnlig av mellemgulvet og
bukmusklerne. B., forut for hvilken der i regelen føles
kvalme og ildebefindende, fremkaldes først og fremst ved
direkte paavirkning paa maveslimhinden og er derfor et
symptom ved forskjellige mavesygdomme (mavekatarr,
-kræft o. s. v.) og ved forgiftninger, hvor der sker en
irritation av maveslimhinden (etsende gifter, bedærvet
mat). B. optræder ogsaa ved andre sygdomme i
underlivsorganerne, navnlig naar disse gir anledning til
irritation av bukhinden (saaledes ogsaa ved svangerskap),
samt ved irritation av svelget. Ved bukhindebetændelse
er b. et fremtrædende symptom, likeledes naar passagen
i tarmen er hindret, f. eks. ved tarmslyng eller brok;
der kan da endog opbrækkes ekskrementlugtende
tarmindhold. — Endvidere kan b. fremkaldes ved
paavirkning av hjernen enten ved betændelsesprocesser
(hjernebetændelse, -rystelse, -svulster) eller ved indvirkning av
gifter paa hjernen (tobak, alkohol, apomorfin). B.
optræder ogsaa ved forskjellige andre nervøse lidelser:
hysteri, sjøsyke o. s. v. — Som brækmidler anvendes
brækrot, brækvinsten, kobbersulfat, saapevand o. s. v.,
som fremkalder b. ved at irritere maveslimhinden, samt
apomorfin, som virker paa hjernen; de anvendes dog nu
sjelden undtagen ved visse forgiftninger.
Behandlingen av b. bestaar i ro, hoffmannsdraaper, sodavand,
smaa isstykker, ismelk; naar b. er et symptom paa en
alvorligere lidelse, maa behandlingen rettes herimot.
Brækning av lin, hamp, jute o. 1. utføres for at
lette adskillelsen av basten fra stænglernes træagtige
bestanddele, som ved b. opdeles i smaastykker. B.
foregaar derved at materialet føres mellem riflede valser,
tildels med periodisk vekslende omdreining, saa det
5
brækkes flere ganger ved én gjennemgang. Sml. Lin.
Brækjern—Brændevin
til Rio de Janeiro.
324
Bræknøtt, se Rævekaker.
Brækrotsplanten (uragoga ipecacuanha), giftplante,
beslegtet med kaffeplanten, en liten busk, hjemmehørende
i Brasiliens og Bolivias skoger, hvor røtterne, brækrot
(radiæ ipecacuanhæ) indsamles av de indfødte og sendes
Brækrot anvendes i medicinen især
til at fremkalde brækning eller sammen med opium
som middel mot diarré, dels som te mot hoste.
Brækstad, Hans Lien (1845—1915), n.
konsulatembedsmand og eng. publicist, f. i Trondhjem. Fra sin
fødeby, hvor han 1866—77 drev en bok- og
papirhandel, flyttet B. tii London hvor han efterhaanden
utfoldet en omfangsrik virksomhet som litterat. Han skrev
i talrike engelske dagblade og tidsskrifter og overførte
en række nordiske verker til engelsk, bl. a. av
Asbjørnsen, Bjørnson, Lie og H. C. Andersen, hvorhos han
arbeidet for at indføre Ibsen paa den engelske skueplads.
1902—014 bereiste han store dele av Europa for at
forberede utgivelsen av en række store
reproduktionsverker («Great masters» m. fl., 1904 flg.). Under
unionsstridigheterne deltok han ivrig i arbeidet for at retlede
den offentlige mening i England angaaende Norges sak,
bl. a. ved brochuren «The constitution of Norway»
London 1905). 1906 blev han utnævnt til Norges
vicekonsul i London, en stilling han indehadde til kort tid
før sin død.
Brækvinsten, vinsurt antimonoksyd-kali,
j CoO(SbO)1;
68H50. ECS080 9 1ii0.
Det tidligst kjendte
vandopbomuldsfarveriet, idet
og derefter i
garvesurt
anti-I
medi-Hvitt, krystallinsk pulver.
løselige antimonsalt. Brukes i
man ved dypning først i garveuttræk
b.-opløsning impregnerer taverne med
monoksyd, der tjener som beis (se Beisning).
cinen brukes det som brækmiddel.
Brækvogn, se Bremsevogn.
Brændefeiden kaldte den norske almue svenskernes
herjetog i Bohuslen vinteren (febr.) 1612 under Jesper
Mattsson Cruus. Ved denne leilighet blev store dele av
lenet brændt, saaledes Konghelle og hele Hisingen, 450
gaarder i Indland fogderi, 31 gaarder paa Oroust og
Tjörn samt 92 gaarder paa Hisingen. Se «Historisk
Tidsskrift» 4 række, 3 bd., side 218 ff.
Brændemerke var i ældre tider, da de barbariske
straffe stod høit i kurs, en almindelig anvendt straf,
navnlig overfor den slags forbrydere
som i særlig grad foragtedes (de
uærlige), tyver o. l. Der brændtes da N
med et glødende jern et merke ind f—
paa forbrydernes ryg eller pande,
forat man kunde ta sig iagt for
dem og gjenkjende dem hvis de
paany blev grepet i en forbrydelse.
Brændenesle,sseNeslefamilien.
Brænder, den del av en lampe el.
et kokeapparat som begrænser
flammen, jfr. Auer-b,, Lampero. s. v.
Brænderi, se Spiritus. [
Brændevin er en alm. betegnelse for sterkere (oftest
30 a 60 pct. alkoholholdige) ved destillation erholdte
alkoholiske drikke. De vigtigste b. er: 1. potetes-—.
(spiritus); 2. korn-b. av hvete, byg eller rug; 3.
melassesprit av den fra runkelroesukker-fabrikationen faldne
sidste sirup; disse indeholder like indtil 96 pct. alkohol;
4. konjak (fransk b. eller vinsprit), destillert av vin;
lignende produkter er: armagnak og tenaréze;
5. rum, destillert av gjæret melasse fra sukkerrøret;
6. arak, utvundet av ris; ved tilsætning av sukker faaes
arakpunsch; 7. likører, som er blandinger av
fuselfri sprit med æteriske oljer og mere eller mindre sukker,
3rændemerke
forestilllende en galge.
(Kra. politimuseum.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
