Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
f. eks. rataffia (ofte av kirsebær), crème samt
maraschino; den sidste indeholder uttræk av kjerner
av vildtvoksende kirsebær og er derfor litt
blaasyreholdig; absinth med uttræk av malurt oganis; bitter,
som indeholder forskjellige bitterstoffer etc.; 8. egentlig
toddy, av gjæret palmesaft; 9. whisky, som er et
slags raa-b. av røket kornmalt; 10. genever, av rug
med tilsætning av enebær; 11. akevit, som er potetes-
eller hvetesprit med tilsætning av karve eller andre
essenser; til samme klasse kan regnes den svenske
«renad», pomerans o. fl. (Se forøvrig de enkelte
specialart. samt Alkohol, Alkoholbeskatning,
Avholdssaken, Brændevinsbeskatning,
Destillation, Spiritus».)
Brændevinsbeskatning. Brænderierne betaler av
sin tilvirkning en avgift til staten, for tiden (1919) kr.
2.53 pr. 1. à 100 pct.s alkoholstyrke. Brændevinsavgiften
utgjorde for budgetaaret 1915—16 6 328291 kr., for
1916—17 4 430 667 kr. og for 1917—18 1 130 397 kr.
Ved indførsel fra utlandet betales for tiden (1919) i told
for brændevin paa flasker og i anden emballage med
mindre indhold end 50 1. uten hensyn til styrken kr.
2.65 pr. l.; paa større emballage pr. l. beregnet til 100
pet. alkoholstyrke kr. 2.80. Er varen tilsat med sukker
eller andet, hvorved styrken angives urigtig paa
alkoholometeret (s. d.), betales i told kr. 3.45 pr. kg. — Tolden
paa brændevin indbragte i 1914 3701 000 kr., 1915
4 931 000 kr., 1916 4 468 000 kr. og 1917 881 000 kKr.
Senere er toldintraderne paa denne post steget noget.
Sml. Alkoholbeskatning.
Brændevinslovgivning, seAvholdssaken.
Brændflate, brændlinje, brændpunkt.
Lysstraaler som falder paa et krumt speil eller en linse
parallelt med deres optiske akse (se Akse), vil efter
refleksion eller brytning skjære hverandre i et punkt,
enten virkelig eller naar de tænkes forlænget bak speilet
(linsen). Dette punkt kaldes brændpunktet.
Brændplan er et plan lodret paa aksen gjennem brændpunktet.
Hvis de brytende eller speilende flater utgjør en
betydelig del av en hel kuleflate, dannes intet brændpunkt,
men en brændflate, og et snit gjennem denne
danner en brændlinje.
Brændglas, en ikke for liten samlelinse (se Linse);
holdes den mot solen, samles solstraalerne i
brændpunktet, og anbringes en brændbar gjenstand her, kan
den fatte ild.
Brænding, bølge som bryter. Jo grundere vandet
er, desto langsommere gaar bølgerne. Kommer bølger
fra dypet ind paa grundere vand, trænges de derfor
sammen, blir høiere og brytes i toppen. Gaar bølgerne
mot en steil strand, blir de kastet tilbake, de
tilbakekastede bølger interfererer (se Interferens) med de
indfaldende, og der opstaar en skvulpen med høie
bølgetopper, som kan bryte. B. blir især stor omkring skjær
og smaa øer; her utskiller storbølgen en mindre bølge
som skyller ind over øen fra alle sider. Det har hændt
at b. har gaat over det 41 m. høie fyrtaarn paa
Eddystone ved Plymouth. Paa det frie hav brytes
bølgetoppene, fordi de er mere utsat for vindtrykket end de
lavere dele av bølgen. B. kan der ha en betydelig
energi; man har maalt et tryk av 3 kg. pr. cm.3
Brændoffer (hebr. olāh), et jødisk offer. Offerdyret
skulde være et lytefrit, mandlig dyr. Efter
haandspaalæggelsen blev dyret slagtet og skindet flaadd av,
hvorefter hele dyret brændtes paa alteret.
Brændpunkt, se Brændflate.
Brændsel el. brændematerialier er i
omfattende forstand stoffer som ved sin forbrænding (s. d.)
frigjør varme og avgir den til gjenstande som skal
ophetes, i økonomisk henseende dog kun saadanne som
Brændevinsbeskatning— Brøchner
326
forekommer i store mængder og ved forbrændingen ikke
indvirker skadelig paa det som ophetes eller paa
omgivelserne. Et b.ss varmeevne avhænger av den
varmemængde et bestemt kvantum derav ved sin
forbrænding utvikler. Varmeeffekten angives i
varmeenheter (kalorier, s. d.), som er den varmemængde
som behøves for at opvarme 1 kg. vand fra 0° til 1°C.
De egentlige b. indeholder blot to nyttige brændbare
bestanddele, kulstof og vandstof, mens tilstedeværende
svovel og fosfor, som ogsaa er brændbare legemer, er
skadelige, og andre bestanddele, saasom surstof,
kvælstof, kiselsyre, lerjord, kali, jernoksyd o. s. v., er
indifferente og danner aske, hvorav ønskes mindst mulig.
Man har faste, flytende og gasformige b.
Førstnævnte anvendes i størst mængde. De flytende b. (s. d.
har imidlertid flere fortrin, nømlig foruten renslighet
og letvinthet ved benyttelsen » det at de, fordi de
saagodtsom udelukkende bestaar av kulstof og vandstof,
optar liten plads i forhold til sin varmeværdi og derfor
egner sig til bruk for dampskibe og motorer. De
gasformige er derimot voluminøse; men da de benyttes
paa produktionsstedet, somoftest er billige og forøvrig i
flere henseende er fordelagtige, saa er de i mange
tilfælde av stor vigtighet. Av faste b. har man
forskjellige slags stenkul og de av samme fremstillede koks,
desuten træ og trækul, samt torv og torvkul
eller torvkoks. Av flytende b. har man spiritus,
petroleum og bensin Av gasformig b. har
man lysgas, som blandes med luft før forbrændingen,
gas som fremstrømmer av jordens indre,
«vandgas», «generatorgas», Dowson-gas,
sugegas og høiovnsgas.
Brændspeil, et stort hulspeil (se Speil); naar det
rettes mot en varmekilde (solen), frembringer det sterk
opvarmning omkring brændpunktet.
Brænne, Bernhard Cornelius (1854—), n.
fabrikeier og politiker, f. i Trondhjem, overtok 1878 farens
farveri og grundla siden et uldspinderi og et mekanisk
verksted. Han var stortingsrepræsentant fra Trondhjem
1903—06, 1910—12 og 1916—18. B. sluttet sig til det
frisindede venstre og gik febr. 1910 ind i Konows
regjering (chef for Arbeidsdepartementet). Han var ogsaa
medlem av Bratlies ministerium, men tok avsked
allerede aug. 1912.
Brännkyrka, sv. sogn omtr. 6 km. s. f. Stockholm.
Sten Stures bondehær, som skulde undsætte
hovedstaden, støtte 23 juli 1518 ved B. sammen med Kristian
Il’s hær. Denne seiret først, men bønderne brøt atter
frem og slog danskerne paa flugt. Den unge Gustaf
Vasa bar det svenske banner. 1913 er sognet
indlemmet i Stockholm.
Brøchner, Hans (1820—75), d. filosof, studerte
teologi, men fik paa grund av sit uttalte fritænkeri ikke
lov til at ta teologisk embedseksamen, tok 1845
doktorgraden om et emne av den jødiske historie. 1857 docent
og 1870 professor i filosofi. Foruten et stridsskrift mot
biskop Martensen om daaben har han utgit en bok om
Spinoza (1857), «Problemet om tro og viden» (1868),
rettet mot Martensens, Søren Kierkegaards og Rasmus
Nielsens behandlinger av problemet, «Det religiøse i dets
enhed med det humane» (1869), «Bidrag til opfattelsen
af udviklingsgangen i filosofiens historie» (1869) og
«Filosofiens historie i grundrids» (2 bd. 1873—74). Om de
to emner: det religiøse problem (forholdet mellem
religion og videnskap) og filosofiens historiske utvikling
samler alle hans arbeider sig. Hans fremstilling er
meget tung og abstrakt og for almindelige læsere
nutildags neppe til at forstaa, da den benytter den filosofiske
terminologi fra Hegels tid. Paa mange av sine tilhørere
har B. ikke desto mindre øvet stor indflydelse baade
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
