Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
331
niveauforandringer i Kristianiafeltet» (1900—01),
«Strandliniens beliggenhed under stenalderen i det sydøstlige
Norge» (1905), «Die Mineralien der südnorwegischen
Granitpegmatitgänge» (1906). — Ved siden av de rent
videnskabelige arbeider har B. ogsaa skrevet en mængde
populærvidenskabelige artikler for dagspressen. B. er
indvalgt som medlem av en mængde utenlandske
videnskabelige selskaper, ved siden av at han ogsaa paa andre
maater har nydt stor paaskjønnelse blandt fagmænd.
Da Kristiania universitet høsten 1906 for første gang
skulde vælge rektor, blev B. med overveiende antal
stemmer valgt hertil og fungerte i aarene 1907—11. —
Foruten som videnskapsmand har B. ogsaa hat
betydning som administrator og politiker. Saaledes skyldes
det væsentlig hans initiativ at Nansenfondet (s. d.)
oprettedes i 1896. I 1906 valgtes han som samlingspartiets
kandidat til stortingsmand for Akers kreds og var i denne
stortingssession blandt de mere fremskutte
repræsentanter.
Brøggeri′t, et regulæart uranmineral som først blev
fundet i nærheten av Moss, og som er opkaldt efter
professor W. C. Brøgger. B. bestaar i kemisk henseende
væsentlig av en forbindelse av uran, thorium og bly.
Mineralet indeholder desuten en liten mængde helium
og har i de sidste aar især tiltrukket sisg opmerksomhet
ved et litet indhold av radium.
Brøk er et visst antal av enhetens like store dele.
B.s nævner angir hvor mange dele enheten er delt i,
tælleren angir hvor mange av disse der findes i b.,
f. eks. 3/s (fem ottendedele), hvor 5 er tælleren og 8
nævneren. En b. kaldes egte naar tælleren er mindre end
nævneren og dens værdi altsaa mindre end enheten,
f. eks. ′/ə; b. er uegte naar tælleren er større end
nævneren og dens værdi altsaa større end enheten; den
kan omgjøres til et blandet tal, d. e. en sum av et helt
tal og en egte b., f. eks. B/t 3/14; b. er ucegentlig
naar dens værdi er et helt tal, f. eks. V1 æ 1, /s æ5sS.
En brudden b. er en b. hvis tæller og nævner er
ãAje 2 + 3/s
3/’ 3/4a —3/a°
til en alm. b. ved at multiplisere tæller og nævner med
det mindste tal hvori de enkelte b.s nævnere gaar op
(deres generalnævner).
Brølaper (mycetes), sydamer. slegt av brednæsede
aper (se Aper). Plumpt byggede dyr med stort hode,
fremstaaende snute og en meget lang muskuløs
gripehale, hvis spids paa undersiden er nøken og meget
følsom; ved hjælp av denne kan dyrene saavel hænge i
trærnes grener som gripe sit bytte. B.s kraftige stemme
(hvorefter navnet) skyldes det forhold at
tungebenslegemet er omdannet til en stor, tyndvægget bentromme,
hvis hulhet staar i forbindelse med strupehodets. Det
er særlig om morgenen og aftenen at de opfører sine
frygtelige konserter, som høres i flere km.s avstand. —
B. er meget alm. i Sydamerikas tætte urskoger; de er
alvorlige, noget langsomme, uskadelige dyr, som nærer
sig av plantedele, egg og fugleunger. Kjøttet velsmakende,
skindet leverer et godt pelsverk. — Den røde b. (m.
seniculus), omkr. 80 cm. lang med noget kortere hale,
rødbrun med blaasort ansigt; lever i store flokker i
Brasilien, Guayana og Colombia. Den sorte b. (m. niger),
65 cm. lang med like lang hale, glinsende sort; lever i
Paraguay.
Brömel, August Theodor (1799—1851), n.
skolemand. B. var født i Thūüringen, studerte teologi i Halle
og Jena, men maatte rømme Tyskland av politiske
grunde og kom 1824 eller 1825 til Bergen. Her levet
han til en begyndelse under navnet Bremer og opholdt
livet ved at gi sprogundervisning. Senere blev han lærer
ved realskolen, dennes bestyrer og 1835 adjunkt ved
sammensat av b., f. eks. en saadan gjøres om
Brøggerit—Brøndsaks
332
katedralskolen; desuten medlem av Bergens Museums
direktion. Han har bl. a. skrevet et stort, for sin tid
meget fortjenstfuldt verk: «Die freie Verfassung
Norwegens in ihrer geschichtlichen Entstehung», hvorav
første og eneste bd. utk. 1842.
Brömsebro fører over Brömsebäck, mellem Småland
og Blekinge, som indtil 1658 var grænse mellem
Danmark og Sverige. En liten holme som laa her, var et
nøitralt punkt hvor grænsemøter ofte fandt sted. Freden
i B. sluttedes her 13 aug. 1645. Norge tapte Herjedalen
og Jemteland, Danmark Gotland, Ösel, Halland paa 30
aar og maatte gi svenskerne toldfrihet i Øresund.
Brønder tjener i regelen til at skaffe vand fra
dypereliggende jordlag (grundvand, s. d.) op til jordoverflaten.
Almindelige b. sprænges eller graves ned til passende
dybde under grundvandet, som derpaa øses, heises eller
pumpes op. I løst terræng (jord, lere, sand) maa b.
avstøttes (utfores) med murverk eller en ramme av træ
eller jern. Dypere b. utføres i løst terræng ved
nedsænkning, idet jorden ved haandkraft eller mekaniske
midler graves væk inde i b. og under den nederste del
av utforingen, som kaldes b.-kransen. Denne er utført
av træ eller jern og er tildannet kileformig nedad for
at lette nedsænkningen. Efterhvert som utforingen
bygges op paa b.-kransen og jorden fjernes under denne,
synker utforingen paa grund av sin egen vegt, der om
nødvendig økes ved ekstrabelastning. Mindre b. utføres
ofte som rør-b., især naar grundvandet ligger dypt. De
anvendes baade i jord og i fjeld, idet rørene sænkes ved
boring (s. d.) og efterhvert skrues sammen. I Lofoten
er forsøksvis boret rør-b. i fast fjeld ned til betydelige
dybder (kfr. Helland, «Nordlands amt» I, 644 ff.). De
saakaldte artesiske b. (s. d.) er altid rør-b.
Nedsænkede b. (sænk-b.) utfyldt med murvèrk, betong el. 1.
anvendes ofte til faundament for større bygverk hvor der
er dypt til fast byggegrund (se Fundamentecring).
— B. kaldes ofte det aapne, noget lavereliggende rum
paa mindre dampskibe mellem bakken og
kommandobroen. Fiskerbaater har ofte et særskilt rum fyldt med
vand, hvor fisken kan leve under transporten til
avsætningsstedet. Dette rum kaldes b. (fiske-b.).
Brøndkur. Adskillige kilders vand indėholder
mineralske stoffer som paavirker de forskjellige organer,
navnlig fordøielsesorganerne, saasom dobbelt kulsurt natron,
koksalt, svovelsurt natron (glaubersalt), svovelsurt magnesia
(engelsk salt) o. a. Omkring saadanne kilder (brønder)
reiser der sig kur- og badesteder, hvor der ved siden av
nydelsen av det naturlige mineralvand, der som regel
skjænkes like fra kilden, tillike anvendes diætetisk og
anden behandling (se
Mineralvand).
Brøndsaks, brøndsle,
(bidens), slegt av de
kurvblomstrede, urter med
motsatte blade og gule eller
brunlige blomsterkurver, : WE
oftest kun bestaaende av AM 2
rørformede blomster. De : a
flate frugter (fr) ender
oventil i 1 stive børster,
tæt besat med smaa,
nedbøiede pigger, ved hvis
hjælp frugterne let fæster
sig til forbigaaende og
saaledes spredes. Hos vor
almindelige art, b. tripartitus,
har frugterne kun to
børster (se fig.) og minder i
formen om en saks, hvorav
vistnok navnet.
Brøndsaks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
