Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333 Brøndsle Buchanan 334
Brøndsle, se Brøndsaks.
Brøndsted, Peter Oluf (døpt Ole) (1780—1842), d.
arkæolog og filolog. Efter avsluttet studium tiltraadte
han 1806 en lang utenlandsreise til Paris, Italien,
Grækenland og deltok bl. a. i utgravninger paa Kos og paa
Aigina og av Apollontemplet i Bassai. Ved sin
hjemkomst blev han ekstraordinær professor i klassisk
filologi. 1818 drog han paany til Rom som det danske
hofs agent ved pavestolen, med den plan at bearbeide
sine samlinger fra reisen; 1825 begyndte verket at
utkomme: «Voyage dans la Grèce», som i den
videnskabelige verden sikret ham et anset navn som arkæolog.
1832 ordinær professor ved Kbh.s universitet.
Brønnøy, herred i Nordland fylke, 150 km.. (derav
2.5 km.3 ferskvand) med 3 630 indb. (1918); 24.2 pr. km.3;
svarer til B. prestegjeld og sogn. Herredet, som ligger
i den sydlige del av amtet, bestaar dels av øer (46 km.3)
dels av fastland (104 km..). Blandt øerne kan nævnes
Torgøen (Torget) med det bekjendte fjeld Torghatten og
den store gamle ættegaard Torget. Paa fastlandet,
omkring kirken, ligger det tæt bebyggede handelssted
Brønnøsund med nye kaianlæg, et knutepunkt for
handel og lokaltrafikken i den sydlige del av fylket;
297 indb. i 37 huse (1900). Flere fabrikker (brændtorv-,
snekkeri-, tønde- og blikvarefabrik). Elektricitetsverk.
Herredet er skogfattig og myrlændt. Fjeldene er bratte,
men ikke synderlig høie (Trælneshatten 565 m.).
Jordbruket gaar frem, og her findes flere meierier. Utbyttet
av fiskerierne (1910) var 51 565 kr. Paa øerne er
dunvær. I Brønnøsund er sparebank, oprettet 1894. Inden
herredet ligger B. barnehjem. Antagen indtægt 1918
1 300 914 kr., formue 4276 537 kr.
Bu er den egte norske form for «bo». Det brukes
mangesteds ogsaa i betydningen «kvægbesætning»,
hvorfor dog sammensætningen buskap er mere gjængs.
Til denne betydning knytter sig ordet budeie, hvis
sidste led er oldn. deigja, tjenestepike (sv. deja, budeie).
Bu, japansk maal, enten = ōå, kane shaku 3.036
mm. eller (for manufakturvarer) — 73, kudshira shaku
= 3.796 mm.
Buarbræen, vakker isbræ paa østsiden av
Folgefonnen, i nærheten av Odda i Hardanger. Opunder
bræen ligger Buar hotel.
Būbalus, se Bøffel.
Būbastis. 1. Det græske navn paa den ægyptiske
gudinde Bast. — 2. En i oldtiden efter hende
opkaldt og med hendes skjønne og sterkt besøkte tempel
smykket by i deltaet, paa østsiden av den pelusiske
Nil-arm. De nuværende ruiner (Tell Basta) er
undersøkt av Ed. Naville.
Būbo, se Bergugleslegten.
Bubon, svulst av lyskekjertlerne. B. anvendes
navnlig som betegnelse for den kjertelsvulst som optræder
i tilslutning til veneriske sygdomme. Den gir ofte
anledning til dannelsen av en byld. — B.-pest, byldepest,
er navnet paa en meget smitsom epidemisk sygdom som
undertiden optræder i Rusland og Orienten, meget
sjelden i Vesteuropa, under hvilken der kommer bylder
paa kroppen og svulst av lyskekjertlerne, som falder hen
og danner koldbrandagtige saar.
Bucarama′nga, Sydamerika, by i Colombia,
hovedstad i depart. Santander, i Andesbergene, 930 m. o. h.,
20 000 indb. Kaffehandel.
Buccaneers [bkəníəz], se Boucaniers.
Buccīnidæ, familie av forgjellesnegler (se Snegler).
Skallets munding vid, ved randen forsynt med en
rendeformet indskjæring for aanderøret. Kjøtætende
havsnegler. — Meget almindelig ved vore kyster er
buccinum undatum, kong: skallet 7—9 cm. høit,
graagult; vindingerne hvælvet med brede længdefurer
og smale tverfurer. Det tomme skal beboes ofte av
eremitkrebs. Anvendes paa mange steder som agn.
Bucco, en av maskerne
i atellanerne, s. d.
Buccoblade faaes av en
til orangefamilien hørende
planteslegt, barosma, især
b. betulina, som vokser paa
det Gode Haabs Forbjerg.
B. lugter som kamfer og
peppermynte, hvilket
kommer av den flygtige olje
som findes i de ftalrike
oljekjertler rundt om i
bladet. Kjendskapet til
bladenes medicinske virkning
har europæerne faat fra
hottentotterne, hos hvem
de er et anset lægemiddel.
Anvendes som
vanddrivende middel.
Bucentōro el.
Bucentaur het en veneziansk
pragtgalei, fordi den bar
billedet av en b. (halvt
tyr og halvt menneske).
Fra dette skib foretok dogen hver Kristi
himmelfartsdag ved at utkaste en ring stadens formæling med havet.
Bucephalus, se Bukefalos.
Bucer, Martin, se Butzer.
Bucerotīdæ, se Næsehornsfugler.
Buccinidæ: Skalav
denalmindelige kong (buccinum undatum).
Bueh, Christian Leopold v. (1774—1853), t.
geolog. Han har beskjæftiget sig med de fleste av
geologiens forskjellige grener: saaledes har han undersøkt
de virksomme vulkaner i Italien og de utslukte i
Auvergne og utført fremragende palæontologiske
undersøkelser; ved gjentagne fleraarige besøk i Skandinavien
hadde han leilighet til at studere Skandinaviens
hævning. Av hans verker kan nævnes: «Reise durch
Norwegen und Lappland» (2 bd., 1810), en av de bedste
reisebeskrivelser om vort land.
Buch, Sophus Andreas (1854—94), n.
fiskerikyndig, tok farmaceutisk eksamen 1876, studerte et aars
tid zoologi og kemi ved Kra. universitet og overtok
derefter stillingen som konservator ved det nyoprettede
museum i Stavanger. Fra 1882 indtil sin død virket B.
som sekretær i «Selskabet for de Norske Fiskeriers
Fremme» og utførte som saadan et betydelig arbeide for
ophjælp specielt av vor røkeri- og hermetikbedrift.
Buchan [b6kən], Alexander (1829—), skotsk
meteteorolog, fra 1860 sekretær i det skotske meteorologiske
selskap. Epokegjørende arbeider over lufttrykkets
fordeling og de herskende vinde paa jordkloden. Talrike
klimatologiske avhandlinger.
Buchan [b»′kən], Skotland, Aberdeenshire, ytterste
del av halvøen syd for Moray Firth, et lavt, bakket land
med fine græsganger, endende i B.-ness, Skotlands
østligste pynt, kort syd for Peterhead.
Buchanan [bəkæ′nən], George
humanist, drog til Paris hvor han blev lærer ved
kollegiet St. Barbara. 1534 vendte han tilbake til Skotland
og blev lærer for Jakob V’s uegte søn. Ved tre satirer
over munkenes dovenskap og usedelighet vakte han
geistlighetens raseri og blev fængslet, men undslap og
drog til Frankrike, hvor han blev lærer i latin ved
universitetet i Bordeaux. Siden fik han en
professorplads i Paris som han ombyttet med en lignende post
i Coimbra i Portugal. Her bragte hans protestantiske
anskuelser ham igjen paa kant med geistligheten, og
inkvisitionen lot ham indesperre i et kloster. Da han
1506—82), skotsk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
