Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
337
Bucher, Lothar (1817—92), t. politiker, blev 1848
medlem av den preussiske nationalforsamling, siden
medlem av andet kammer. Da han foreslog
skattenegtelse, blev han dømt til fængsel, men flygtet til England.
Vendte 1860 tilbake til Tyskland og blev Bismarcks
privatsekretær. 1870 blev han sendt til Spanien for at
fremme Hohenzollerens valg til spansk konge.
Bucher, Ole Johan Samuel (1828—95), n.
skuespiller, f. i Bergen, debuterte paa Bergens nationale
scene 1851, gik 1852 over til Christiania norske teater
og 1863 til Christiania theater. Han hadde god stemme,
et livlig humør, var i sin tid meget anvendt i komedier
og syngestykker. Av hans roller kan nævnes Finberg i
«Fjeldeventyret», skoleholderen ī «Til sæters», Bastian
Monsen i «De unges forbund», Bjerkebæk i «En caprice».
Buchez [byšé], Philippe Benjamin Joseph
(1796—1865), fr. socialøkonom og forfatter. I 1820-aarene
medarbeider ved det Saint-Simonistiske ukeblad «Le
Producteur». 1831 fik han sit eget tidsskrift,
«L′Européen», organ for «buchezismen», et katolsk-socialt system,
hvori bl. a. idéen om kooperative
produktionsforetagender som middel til arbeiderklassens frigjørelse. Efter
Februarrevolutionen en kort tid formand for
nationalforsamlingen.
Buchholm, Magdalene Sophie (1758—1825), n.
forfatterinde, blev 1777 gift med studiosus Peder Leganger
Castberg, som kort efter drog ut som skibsprest. Senere
levet hun nogen aar i Kjøbenhavn, hvor hun kom i nær
forbindelse med det Norske Selskabs mest fremtrædende
medlemmer. Efter dette ophold utgav hun en «heroide»
betitlet «Adelus til Torkel Trondesøn», som skaffet hende
navnet «Nordens Sappho» og belønnedes med Norske
Selskabs prisring. Hendes senere poetiske arbeider røber
en sterk mangel paa sprogsans og selvkritik. Efter sin
første mands død egtet hun 1785 Joachim Fredrik
Buchholm.
Buchholtz, Johannes (1882—), d. forfatter. Vokste
op paa Fyn, tok præliminæreksamen, blev derefter ansat
ved statsbanerne. Først 1915 debuterte han med
fortællingen «Egholms Gud», hvis personer gaar igjen i
«Clara van Haags mirakler» (1916) og delvis i «Urolige
hjerte» (1919). B. vakte straks opmerksomhet og har
gjort lykke ved sit, ikke omfattende, men
eiendommelige talent. Han skildrer vor tids provinsmennesker,
men tilsigter ikke en virkelighetstro gjengivelse.
Situationer og figurer er forlænget ut i det fantastiske og
barokke, men gjennemført og fastholdt med stor sikkerhet.
Buchholz (før St. Katharinenberg im B.), Sachsen, by
sydvest for Annaberg, ved foten av Erzgebirge, 557 m.
o. h., 10 000 indb., før utvinding av sølv, nu tilvirkning
av possementvarer og kniplinger.
Bu′chloë, slegt av græsfamilien med en eneste art,
b. dactyloides, de nordamer. præriers vigtigste fõrart.
Buchner, Eduard (1860—), t. kemiker, professor i
Kiel 1893, i Tübingen 1898, ved Landvwirtschaftliche
Hochschule i Berlin 1898. Har dels arbeidet med
organisk syntese, men især gjort sig fortjent ved
undersøkelser over gjæringsprocessernes kemi, idet han har
vist at gjæringen ikke skyldes en «lvsvirksomhet», men
er en kemisk virkning av et i gjær værende enzym som
kaldes zymase. Fik Nobelprisen 1907.
Buchner, Hans (1850—1902), t. læge, f. i München.
1894 professor i hygiene der (Pettenkofers efterfølger).
Demonstrerte desinfektion ved lysets indvirkning.
Berømt ved bakteriologiske arbeider navnlig om den
naturlige immunitet: det er blodets serum som virker
baktericidt, de hvite blodlegemer avsondrer de bacildræpende
aleksiner.
Buckie [býki], Skotland, havneby i Banffshire, 8897
indb. (1911). Vigtig sildefiske.
Bucher Buckskin
338
Buckingham [bÉkinəm], eng. greve- og hertugtitel
som i tidens løp har været tildelt flere ætter. 1. George
Villiers, hertug av B. (1592—1628), yngre søn av en
adelsmand i Leicestershire, blev geheimesekretær hos
Jakob I av England, greve av B. og storadmiral. Han
behersket fuldstændig kongen og ledet hans politik. B.s
indflydelse vedvarte under Karl I. Han tilskyndet kongen
til at trodse parlamentet og skaffet penger ved
tvangslaan og salg av monopoler. Da hatet til kongen og
hans yndling vokste i betænkelig grad, vilde B. vinde
folket ved en populær krig. Richelieu beleiret La
Rochelle, og B. foretok i spidsen for en stor flaate et
forsøk paa at undsætte de beleirede, men toget
mislykkedes. Det forbitrede parlament med Wentworth i
spidsen tvang kongen til at motta en «petition of rights»;
men Karl vilde ikke ofre B., som utrustet en ny
undsætningsekspedition. Da han vilde indskibe sig i
Portsmouth, blev han snikmyrdet. — 2. George Villiers,
hertug av B. (1627—87), søn av forann., sluttet sig i
borgerkrigen til Karl I, fulgte Karl II til Skotland og
undslap efter slaget ved Worcester til Frankrike. Siden
vendte han tilbake til England, men blev av Cromwell
sat i Tower. Efter 1660 gav Karl II ham farens godser
tilbake, og B. blev medlem av geheimeraadet. Han er
ogsaa kjendt som forfatteren av «The rehearsal» (1671),
en parodi paa det heroiske drama, hvori enkelte har
villet se et forbillede for Wessels «Kierlighed uden
strømper». Med ham utdøde slegten Villiers. — 83.
Richard Plantagenet Temple Grenville, hertug
av B. (1797—1861), 1839 peer, 1841 seglbevarer i Peels
kabinet, tilhænger av kornlovene, har skrevet flere
memoireverker (fra Georg IlI’s, Georg IV’s, Vilhelm IV’s
og Victorias hoffer).
Buckingham [býkiᶇəm], England,
Ouse, mellem Oxford og Northampton. B.-s hire,
grevskap nordvest for Chiltern Hills, 1 925 km.², 219 000
indb., frugtbart, med eke- og bøkeskoger; kvægavl.
Buckingham palace [býkiᶇəm-], kongeboligi London.
Buckle [b′kl], Henry Thomas (1821—62), eng.
historiker, en av hovedmændene for den realistiske
retning i historiens filosofi. Pekuniært uavhængig kastet
han sig tidlig over
utarbeidelsen av sit
hovedliten by ved
verk, «History of
civilisation in England» (2 bd.
1857—61; n. overs. ved
Th. Blakstad med
indledning av J. E. Sars (3 bd.
i «Bibl. for 1000 hjem
Før verket blev færdig,
døde B. paa en reise til
Orienten i Damaskus.
Boken vakte stor opsigt og
strid i hele Europa. B.s
hensigt var at finde
almindelige love for den
historiske utvikling, love
av samme nødvendige
karakter som naturlovene.
Han underkjender
derved menneskets fri vilje
og finder naturforholdene š
som en hovedfaktor i historien, navnlig i ældre tider,
før menneskeaanden hadde lært at beherske naturen.
B.s ensidighet er stor, og hans «love» er ofte baade
feilagtige og altfor almindelige, saa at de intet oplyser;
men trods historikernes kritik har B. dog øvet en
betydelig indflydelse.
Buckskin, et tætvævet slags klæde som navnlig brukes
til benklær. I de lettere varer er ofte indblandet bomuld.
Henry Thomas Buckle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
