Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
Bucuresci, det rumænske navn paa Bukarest (s. d.).
Buczacz [būtšatš], by i Galizien, ved Strypa, 14000
indb., mest polske jøder.
Bud, fiskevær (post, damskibsanløp, telefon) med 548
indb. i 108 bebodde huse (1900) ved det sydlige indløp
fra havstykket Hustadviken, Bud herred, Møre fylke
(Romsdals amt). Ved fiskeværet opfiskedes i 1910 68 000
stkr. skrei av 234 fiskere.
Bud, herred i Møre fylke (Romsdals amt), 153 km.:
(herav 3.6 km.3 øer) med 3 411 indb. (1918); 22.3 pr. km.:
Svarer til B. prestegjeld med B. og Hustad sogne.
Herredet, som ligger nord for Molde, har en lang kyst mot
havet (Hustadviken) med indenforliggende flatt og
myrlændt forland. I syd og øst hæver landet sig til
skogklædte, ikke synderlig høie fjelde (Stemshesten 546 m.,
Skolten 700 m.). Av arealet er 13.4 km.. aker og eng,
5 km.′3 skog, 134 km..² utmark, myr, indsjøer og
snaufjeld (samlet areal ferskvand 3.4 km..²). Fiskeri er
hovednæringsvei, I 1915 var
det samlede utbytte av
fiskerierne 325 587 kr.,
herav falder 237 576 kr.
paa skreifisket. Flere
trandamperier.
Herredet har egen sparebank
Hustad), oprettet 1903.
Antagen indtægt 1918
367 040 kr., formue
1 504 000 kr.
Búð, fl. búJir(oldn.,
n. bod), skur opført av
let trævirke og anvendt
til midlertidig ophold,
til opbevaring eller salg
av varer el. 1.; saaledes
hadde bønderne b. paa
de faste tingsteder,
handelsmænd og
haandverkere i byerne, jægerne
i skog og mark o. s.v.
Paa Island var b. paa Altinget opført av sten og torv
og var overtrukket med vadmel. Goden skulde sørge
for b.-plads til sine tingmænd, som til vederlag skulde
medbringe et stykke vadmel saa stort at det kunde
spænde over b. Ogsaa indvendig blev b. draget med
vadmel.
Budal, H a ns (1830—79), n. billedhugger, f. i Budalen,
utdannet sig i Kjøbenhavn, væsentlig under Jerichau,
Budapest:
opholdt sig 1861—71 i Rom og levet siden hjemme
under fattige forhold. Hans bedste arbeider er «Kristus
paa korset», «Liten pike med en kat», «Liten pike med
en død fugl I Kunstmuseet er portrætbyster av Karl
XV og dronning Lovise.
Budal, herred i Sør-Trøndelag fylke (Søndre
Trondhjems amt), 335 km.. med 581 indb. (1918); 1.8 pr. km.:
Herredet, som svarer til B. sogn under Støren prestegjeld,
ligger syd for Guldalen omkring Gulas bielv Bua med
Ena og strækker sig sydover til grænsen mot Hedmark
fylke (Hedemarkens amt). Dalsiderne er steile med
smale, bratte strimler opdyrket land og sparsom
bebygning. Dalbunden, som ligger i en høide av 500—
700 m. o. h., er meget trang; ovenfor 700 m.
sæterbebyggelse. Herredet staar ved bygdeveier i forbindelse
med Kotsøien og Rognes jernbanestationer (Rørosbanen).
Av arealet er 9.35 km.2 aker og eng, 126 km.. skog
(væsentlig bjerk) og 200 km.. utmark, snaufjeld, myr
og indsjøer (ferskvand ialt 3km.′.). Forelhogna (1359 m.
paa grænsen mot Tolga er herredets høieste fjeld. Den
vigtigste næringsvei er fædrift. Husfliden (træskjæring
og snekkeri) staar høit; B. husflidsforening (1900). Flere
Bucuresci Budde
Parlamentsbygningen.
340
sagbruk, et par mindre dreie- og snekkerfabrikker. I
Endalen (Enas dalføre) var tidligere (1673—17235) et
kobberverk, som senere ikke har været i drift. B.
sparebank oprettet 1892. Antagen indtægt 1918 230 196 kr.,
formue 939 560 kr.
Budapest, Ungarn, hovedstad i komitatet Pest, paa
begge sider av Donau, 25 km. s. f. Donau-knæet ved
Waitzen, 880 000 indb., for det meste madjarer, over 14
pet. tyskere, 2—3 pct. slovaker, 60 pet. rom.-katolske,
14 pct. lutheranere og reformerte, 23 pct. jøder. B.
bestaar av Buda (t. Ofen) paa elvens høire aasbredd og
den større bydel Pest paa den venstre slettebredd, hvilke
to dele samt Gamle Buda og Köōöbanya 1873 forenedes
til éen by. Donau, som indenfor byen har en bredde
fra 300—800 m. (omkr. 100 m. o. h.), følges av 16 km.
lange kaier paa begge sider, forbundet med 6 broer.
Tyrkerherredømmet har ødelagt de fleste av byens gamle
bygverker. Paa den høire elvebredd hæver sig
indenfor selve byen en række
høie aaser, av hvilke
Johannisberg (529 m.)
er den høieste. Syd for
byen paa denne side
ligger en sumpig slette
med mineralske kilder,
av hvilke bl. a. faaes
det bekjendte Hunyadi
János. B. har en
betydelig industri, især en
storartet mølleindustri,
maskin- og
skibsbyggeri, elektrotekniske
fabrikker, ølbryggerier o.
a. Handel med korn
og kvæg. Midtpunkt
saavel for et stort
jernbanenet som for en
betydelig skibsfart paa
Donau og for hele
Ungarns handel, især
kornhandelen. Universitetet (429 professorer, omtr. 8 000
studenter), teknisk høiskole og talrike institutioner for
videnskap, kunst og undervisning. Prægtige
badeanstalter. Sæte for Ungarns regjering og for dets
riksdag, i det hele for dets øverste geistlige, civile og
militære myndigheter. — Pest, hvis oprindelse er ukjendt,
hadde indtil tatarherjingen 1241 væsentlig tysk
befolkning. Ofen, oprindelig bebodd av kelter, het i
romertiden Aquincum. I 16 og 17 aarh. en længere tid i
tyrkernes hænder blev B. befriet 1686. Siden i sterk
fremgang, kun forstyrret av enkelte ødelæggende
Donauflomme, saaledes særlig oversvømmelsen i 1838. «Buda»
betyder sandsynligvis «ovn» (t. Ofen), hvilket navn søkes
forklaret dels ved der engang liggende kalkovner, dels
ved de dampende varme kilder. «Pest» avledes av et
slavisk ord for «hule», «grotte». Huler og grotter, hvilke
muligvis ogsaa kan ha foranlediget navnet «ovn», er
der mange av paa den høire elvebredd, i
«Fæstningsberget», og navnet «Pest» har oprindelig strukket sig
over begge elvebredder.
Budaun, by i det nordvestlige Indien, 150 km.
nordøst for Agra, ca. 36 000 indb.; ruiner av et vældig fort.
I byen har den amerikanske metodistmission oprettet
flere skoler.
Budde, Carl Christian Leopold Gether (1836
—1902), d. forfatter, hvis fortællingers blide følsomhet
og moraliserende tendens gjør dem til god og yndet
folkelæsning («Smaahistorier», «Julefortællinger» o. fl.).
Budde, Oluf Kristoffersen (1682—1744), n.
sjøofficer, f. i Kristiansund, student 1700, blev sjømand,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
