Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341 Budde Buddha 342
avancerte til officer og blev kommandørkaptein; deltok
med hæder i den store nordiske krig og var fra 1719
Tordenskjolds flagkaptein paa linjeskibet «Laaland»: B.
ledet det heldige angrep paa den svenske flotille i
Göteborg s. a. Fra 1722 var B. ansat ved indrulleringen
i Norge, hvor han senere blev overlods i det
søndenfjeldske distrikt.
Budde, Vincents (1660—1729), n. officer, f. paa
Fredrikshald, var i sin ungdom i utenlandsk krigstjeneste
og blev 1703 ansat i den norske hær, hvor han 1710
avancerte til oberst og chef for det trondhjemske
regiment. B. tok virksom del i
angrepet paa Sverige 1711, deltok
med sit regiment i felttogene i
Holsten og Pommern og utmerket
sig ved Rügens og Stralsunds
erobring 1715. Vendte 1716 tilbake
til Norge, hvor han slog den
svenske besætning paa Moss. Dette
tap bragte Karl XII i en saa
uheldig stilling at han trak sig
tilbake til grænsen. Samme aar blev
B. generalmajor og kommandant
i Fredrikstad, men utnævntes
aaret efter til kommanderende
general nordenfjelds. Ved sit
dygtige forsvar av Trondhjems stift
mot general Armfelt 1718 viste
han sig ogsaa denne vigtige
stilling voksen. Efter Armfelts
ulykkelige tilbaketog foretok han
(sommeren 1719) med det vingerske
korps et tog ind i Värmland.
Buddha. B.s liv er selvfølgelig,
i likhet med de øvrige
religionsstifteres, i tidens løp blit
omspundet av sagn og legende.
Følgende turde dog ansees for
historisk. Hans egentlige navn var
Siddhartha, og han blev født ca.
560 f. Kr. i Lumbini (i Nepal,
ved foten av Himalaja). Han
tilhørte familien Gautama av den
adelige slegt Sakya, og han findes
derfor ogsaa kaldt Sramano
Gautamah, «Asketen Gautama (el.
Gotama)» eller Sakyamuni, «den
vise av Sakyaslegten». Hans mor,
Maya, døde snart efter hans
fødsel; hans far, Suddhodana, giftet
sig senere med sin svigerinde, og
denne blev da barnet i mors sted.
præken holdt han i en park ved byen Benares (de her
senere opførte store klostre og stupaer, ə: runde
bygninger av sten eller teglsten, oftest indeholdende relikvier,
holder man nu paa at utgrave). Under disse
vandringer, som dog hvert aar maatte avbrytes i regnperioden,
vandt han sig discipler (mest tilhørende de dannede
klasser), som han sendte ut for at missionere, og
velyndere (f. eks. kong Bimbisara’, som overlot ham sine
parker til opholdssted. Saaledes forløp B.s liv i
almindelighet ganske ensformig, indtil han ca. 80 aar gl., efter
44 aars lærervirksomhet, blev syk; i en park utenfor
byen Kusinagara døde han (ca.
477 f. Kr.): hans lik blev brændt
under store æresbevisninger, og
levningerne fordeltes blandt
forskjellige fyrster og adelige.
Sakyaslegten opbevarte sin del av
relikvierne i en stupa, som 1898
av W. C. Peppé blev opdaget og
aapnet ved Piprava i Tarai. Man
fandt der en kiste av sandsten
indeholdende bl. a. en steatiturne
med en indskrift som betegner
den som en «beholder av relikvier
efter den ophøiede B. av
Sakyaslegten»; disse relikviers egthet
ansees for utvilsom. — B.s lære
er i sin filosofiske bestanddel helt
avhængig av tidligere indiske
filosofiske skoler (Sankhya-Yoga). B.
er ikke stor som original tænker,
men som overbringer av et
frelsesbudskap. Ti det er det han vil:
vise menneskene (uten hensyn til
forskjel i klasser eller nationalitet
hvordan de kan frelses. Nemlig
fra sjælevandringen (en meget
gammel forestilling i Indien, jfr.
Brahmanisme). Mennesket
maa frelse sig selv; buddhismen
er ateistisk, der gives ingen Gud,
man kan rette sin bøn til; B. var
blot et menneske. Gjennem
sjælevandringen (samsara) lænkes man
til tilværelsen, og alt som
eksisterer er underkastet lidelse (fordi
det er underkastet forandring og
forgjængelighet: der gives intet
fast holdepunkt); buddhismen er
dypt pessimistisk. Dette utsies i
den første av de fire saakaldte
«hellige (el. ædle) sandheter» hvori
Cøe Buddha.
Han vokste op i rike og lykke- læren er sammentrængt.
Sjælevanlige omgivelser, blev gift og fik en søn, som kaldtes dringen har sin kilde i menneskets livstørst (tanha el.
Rahula. Men da han var 29 aar gammel, følte han
lede ved det liv han indtil da hadde ført, forlot alt og
begav sig som tigger ut i verden for at vinde frelse.
De han søkte sig til lærere, kunde imidlertid ikke stille
ham tilfreds; han prøvet da at naa maalet gjennem
askese og selvpinsel, men opgav det omsider. Endelig
en nat mens han sat under et fikentræ (en avlægger
omplantedes i 3. aarh. f. Kr. paa Ceylon, og dette træ
eksisterer endnu), blev den rette oplysning, den
frelsende, fuldkomne erkjendelse (sambodhi) ham dtildel.
I den nat blev han til B., «den oplyste» (B. er altsaa
intet egennavn, men betegnelse for en egenskap). Selv
betegnet han sig gjerne med ordet Tathagata, «den
fuldendte» (betydningen usikker), Som tiggermunk drog
han nu omkring, navnlig i det østlige Gangesland og
præket ofte i lignelser, eller lot sig utspørge. Den første
trishna), dets vilje til liv, som leder det til at fuldbringe
gjerninger (karman, fl. karmani), som igjen bevirker nye
eksistenser (anden sandhet). Denne tørst og derav følgende
gripen (upadana) efter liv gjælder det derfor at tilintetgjøre,
saafremt man vil undgaa at fødes igjen, og saaledes frelses
ut av den lidelsesfulde tilværelse (tredje sandhet). I den
saakaldte «kausalneksus»-formel (pratityasamutpada)
forfølges livstørsten g jennem flere overgangsled tilbake til
den ′første aarsak, som viser sig at være uvidenhet
avidya), nemlig om B.s lære. Fra denne uvidenhet
befries man gjennem den rette tro, den intuitive viden,
efterat man har forberedt sig hertil gjennem et
retskaffent liv og visse ekstatiske øvelser (dhyanas). Denne
fjerde sandhet omfatter saaledes bl. a. buddhismens
etik, som er merkelig ved den fremtrædende rolle som
den, i likhet med kristendommen, indrømmer kjærlig-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
