Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
heten (maitri, metta): et øiebliks kjærlighet er mere
værd end de rikeste gaver. De fem bud, som er
bindende for alle buddhister, byder at man ikke skal dræpe
end ikke det mindste kryp) eller stjæle eller leve ukysk
eller lyve eller beruse sig. Dog har den buddhistiske
moral ikke sit formaal i sig selv, men er et middel til
at naa det høieste maal som ligger hinsides godt og
ondt. Dette maal, som betegnes som nirvana (pali:
nibbana), betyder en tilstand hvori livstørsten er
«slukket», den livsgnist som skulde tænde den næste
tilværelse, «utblæst», og hvori man følgelig er befriet fra
sjælevandringen. Denne tilstand kan naaes allerede i
levende live; ved døden blir man saa helt frelst:
parinirvana. Mens dette oprindelig var identisk med
fuldstændig ophør av enhver eksistens, har man senere
herved tildels tænkt sig et paradis, en salighetstilstand
o. l. — Gotama B. betragtes ikke som noget
enkeltstaaende fænomen; der har eksistert mangfoldige B. før
ham; den næste B. heter
Maitreya, han er nu, i
likhet med flere andre,
kandidat til B.-værdigheten
(bodhisattva). — Kjernen i den
buddhistiske menighet
utgjøres av munkene (ogsaa
nonner findes), som har
forlatt sine paarørende, git
avkald paa alt, og nu i gul
kappe og med raket hode
vandrer om som «bhikkhu»
(tigger). Den geistlige orden
omgives av lægfolket, som
«har tat sin tilflugt til det
tredobbelte klenodium
(triratna), nemlig til B., til
læren (dhamma) og til
menigheten (samgha)». —
Buddhisternes kanon, av
størrelse omtrent som Bibelen,
fører navn av tripitaka, «den
tredobbelte kurv»; disse «kurver», ə: samlinger, er:
Vinayapitaka (etikken, ordensreglerne og ceremoniellet),
Suttapitaka(dogmatikken)og Abhidhammapitaka (metafysikken).
— Buddhismen, som i Indien hadde sin blomstringstid
under keiser Açoka (s. d.), blev efterhaanden (fra ca.
7 aarh. e. Kr.) mere og mere rokket i sin stilling i dette
sit hjemland og holdt sig tilsidst kun i det ytterste
syden (Ceylon) og norden (Nepal). Dette skyldtes
vistnok især de mange sektdannelser (navnlig spliden
mellem de to retninger Mahayana og Hinayana: det store
og det lille «fartøi», det vil omtrent si «frelsesvei»). Men
imidlertid utbredtes læren gjennem missioneringtil andre
lande. Den «sydlige» buddhisme (som i almindelighet staar
den oprindelige lære nærmest) gjenfindes, foruten paa
Ceylon, i Bakindien (Birma, Siam, Annam, Kambodsja);
den «nordlige» buddhisme (som i meget har lempet sig
efter og nærmet sig de forskjellige folkercligioner, men
som derved ogsaa i høi grad har kunnet bidrage til
Asiens religiøse civilisering) møter os, foruten i Nepal,
navnlig i Kina (fra begyndelsen av vor tidsregning),
Korea, Japan (fra midten av 6 aarh. e. Kr.), Mongoliet
og Tibet («lamaisme»; fra omtrent midten av 7 aarh.
e. Kr.); tili denne gren regnes ogsaa buddhismen paa
Java og Sumatra. De sydlige buddhisters tal finder man
anslaat til 31 mill., de nordliges til 479 mill. (tallene
er dog ikke sikre). — I den senere tid har buddhisterne
indledet en ihærdig propaganda. I dette øiemed
stiftedes 1891 i Colombo paa Ceylon det saakaldte Mahabodhi
(32: B.s «store oplysning», under fikentræet, se ovenfor)
Society, hvis hovedkvarter senere er forlagt til Kalkutta,
Buddhistisk bedehjul.
Buddhisme—Budget
344
og som har filialer bl. a. i Birma og Chicago. Et andet
selskap, som vil utbrede kjendskap til B.s lære og fremme
studiet av pali, de sydlige buddhisters hellige sprog, er
1903 dannet i Rangun i Birma; her har det ogsaa
grundlagt en missionsskole, hvorfra missionærer sendes ut til
alle verdens egne. Dette «International Buddhist
Society» tæller allerede medlemmer i Tyskland, England
og Amerika. Der er dog ikke større utsigt til, at denne
religionsform vil kunne vinde indpas i nogen større grad
i Europa. Bedre utsigter tør der være for de
bestræbelser som i vore dages Japan søker at avløse den
forældede shintoisme med en statsreligion som skal
repræsentere en forening av buddhisme og konfucianisme.
Buddhisme, se Buddha.
Budé [bydé] (Budæus), Guillaume (1467—1540),
fr. leard og humanist. Det skyldes ham at Frans I
stiftet «Collège de France» og tillot boktrykkerkunstens
utøvelse trods Sorbonnens oplysningsfiendtlige motstand.
B. var selv hemmelig calvinist. Hans hustru og sønner
gik aapenlyst over til calvinismen og maatte utvandre,
dels til Schweiz, dels til Pommern.
Budeie, se Bu.
Budejovice (Budweis), Böhmen, by i syd ved
mundingen av Maltsj i Moldau, 384 m. o. h., 47000 indb.
(60 pct. tsjekker). B., som ligger paa en frugtbar slette,
driver industri (Hardtmuths blyantfabrik, ølbryggerier),
tømmer- og kornhandel. Herfra er Moldau farbar. I
nærheten mineralbadesteder og slottet Frauenberg.
Budget (av fr. bougette, en lærpung) betød oprindelig
en sæk eller pose, senere i almindelighet den samling
regnskapsdokumenter som den engelske skatkammerlord
fremla i parlamentet som bilag til statsregnskapet for
det forløpne og overslaget for indtægter og utgifter
gjældende det kommende aar. Ved b. forstaaes i den
moderne statshusholdning den aarlige ved finansministeren
for nationalforsamlingen foreslaaede opstilling av
samtlige statens forutseelige utgifter og indtægter i det
kommende b.-aar, med, som regel, en motivert redegjørelse
for hvorledes disse sidste skal søkes tilveiebragt. B.
danner saaledes grundlaget for statens hele finans- og
skattevæsen og benyttes nu i alle moderne stater. Et
systematisk opstillet stats-b. kom først i bruk i det 16
og 17 aarh. B. er forskjellig i opstillingsmaate efter
landenes forvaltningssystem; dets betydning er
ingenlunde den samme i en absolutistisk styret og i en
konstitutionel stat. I den første er b.s poster nærmest kun
et ønskemaal, i den sidste er regjeringen under ansvar
bundet til de av nationalforsamlingen givne og i sin
anvendelse kontrollerte bevilgninger og dermed til det
fastsatte b. For de fleste posters vedkommende vil det
være mulig at bestemme de fremtidige indtægter og
utgifter med tilnærmelsesvis nøiagtighet, fordi de
erfaringsmæssig hvert aar utgjør omtrent samme beløp, f. eks.
matrikelskat, statsgjældens forrentning, embedsmændenes
løn o. s. v. Undertiden maa imidlertid overslaget bero
paa et blot skjøn over det paagjældende finansielle
resultat. I tidligere dage fandtes ofte sær-b. for enkelte
forvaltningsgrener; efterhaanden som staten er blit mere
centralisert, har man stedse mere tilstræbt et samlet b.
omfattende alle statsformaal. Der skjelnes mellem brutto-
og netto-b. I det første opføres alle statens indtægter
og utgifter, derunder ogsaa oppebørsels- og
administrationsutgifter, i deres helhet. I det sidste opføres kun
nettosummen av utgifts- og indtægtsposterne; selvfølgelig
kan dette ikke gi nogen fuld oversigt over disse posters
indbyrdes forhold. I de fleste lande forekommer de to
systemer for nogen del blandet. I Norge hadde vi
tidligere netto-b. i stor utstrækning, men stedse mere er
man gaat over til at anvende brutto-b. I enkelte lande
tilstedes overførelse av midler, opført under én post, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
