Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
anvendelse under en anden post inden samme
forvaltningsgren, saafremt den samlede sum ikke overskrides.
Regelen er dog at den administrerende myndighet er
bundet til anvendelse av hver enkelt post for det paa
forhaand bestemte øiemed. Ordet b. benyttes ogsaa om
kommuners, de enkelte forvaltningsgreners og private
regnskapsoverslag. Et b. er i almindelighet opstillet for
ett aar, men b.-aaret behøver ingenlunde at falde
sammen med kalenderaaret; gjør saaledes ikke dette i Norge,
hvor b.-terminen (b.-aaret) for tiden (1920) gaar fra
1 juli til 30 juni det følgende aar.
Budrum, by paa sydvestkysten av
overfor øan Kos. Omkr. 6 000 indb.
Halikarnassos. Ruiner av et stort
et mausoleum, ,bygget: av dronning
Artemisia 352 f. Kr.
Budsj, se Bhuj.
Budskap anvendes undertiden i det
officielle sprog om meddelelse fra
statsoverhodet til folkerepræsentationen.
Budstikke anvendtes i Norden fra
gammel tid av for at samle almuen
til tinge, til forsvar mot fienden o. s. v.
Den bestod av et stykke træ av egen
form som omsendtes fra gaard til gaard,
og som det var enhvers pligt at bringe
til nærmeste nabo. B. hadde form av
en pil (hærpil) naar den varslet ufred
og skulde samle mandskap; skulde
almuen samles i anledning av en
kirkelig sak, utsendte presten en b. i form
av et kors. Videresendelsen av b. var
en pligt for hver opsitter, og den rute
som skulde følges, var nøiagtig
foreskrevet; forsømmelse blev straffet med
bøter. Endnu Kristian V’s Norske lov
har regler for ombringelse av b. I
nyere tid bestod b. av et hylster av
Lilleasien, like
B. er det gamle
amfiteater og av
træ eller metal, hvori det skrevne
budskap nedlagdes, og den var
forsynt med en sterk jernpig, saa den
kunde hugges fast ved døren i det hus
hvor bæreren ikke traf folk hjemme.
I Sverige kaldtes b. «budkafle».
Budstikke fra 16823.
Budstikken er navnet paa flere btiik
ske resseforetase p 1 rivelsen fæstedesti
norske presseforetagender i det 1929nlis tiog aventil.)
aarh. Det ældste og mest
betydningsfulde blandt dem utkom, med avbrytelser, 1808—34 og
var grundlagt av E. de Falsen (s. d.). Dette var i sin ældste
række fra 1809 av organ for «Selskabet for Norges Vel»,
avgir derhos en rik kilde til vort Universitets
grundlæggelseshistorie; det stanset 1814. En anden række paa
7 bind utkom som ukeblad 1817—29 og er overveiende
av økonomisk og historisk indhold; man finder her bl. a.
talrike videnskabelige avhandlinger av den lærde
justitiarius J. C. Berg (s. d.). Begge disse rækker er nu
meget sjeldne. Tredje række blev utgit av «Selskabet
for Norges Vel» med 3 bind, 1830—34, væsentlig som
et organ for landbruksnæringen. Disse interesser tjente
ogsaa den fjerde og sidste række 1859—61 (3 bind), som
utgik som maanedsskrift, redigert av P. C. Asbjørnsen
og F. C. Schübeler. — Et politisk blad B. utkom 1881
—87 3 ganger ukentlig i Kristiania som organ for den
gruppe av det daværende høire som hadde sin kjerne
inden selskapet «Novemberforeningen» (s. d.), og som
kjæmpet for en sterk unionel kongemagt og
agrarinteresser.
Būdua (Budva), by i Dalmatien, distrikt Cattaro, 9 000
indb. God havn for store skibe. Handel med sjøsalt.
Budweis, se Budejovice.
Budrum—Bueføring
jer, hvorefter en aapning overdækkes.
346
Budǣus, Guillaume,
Bue. 1. (Geom.). Del av en krum linje. — 2.
Det redskap hvormed et strykeinstruments strenger
bringes til at tone. Det bestaar av en stok som fra
«hodet» til «froschen» er forsynt med en bred streng
av løse hestehaar. Denne streng kan strammes ved at
skrue paa b.s haandtak. B.s størrelse veksler for de
forskjellige instrumenter. — 3. Skytevaaben hvis
kraftvirkning beror paa materialets elasticitet. I sin simpleste
form er b. en stav av haardt, tørt træ, jevnt avtagende
i tykkelse fra midten og utover. Den holdes i svak
bøining av b.-strengen, en snor av plantefibrer el.
dyresener, som stramt forbinder dens ender og er noget
kortere end b.-staven. Fjernes strengens midte fra staven,
spændes b. Slappes den atter pludselig, vil et mot
strengen stemmet projektil, pil eller kule, forlate b.
med en flugthastighet som staar i forhold til stavens
styrke og spændingens høide. B. var før krudtets
opfindelse almindelig utbredt som jagt- og krigsvaaben;
dog kjendtes den paa opdagelsernes tid ikke i Australien,
likesom dens bruk var opgit paa de fleste polynesiske
øer. Den foran beskrevne form, den enkelt bøiede b.,
var den oprindelige i Europa, findes endnu i det centrale
og sudanesiske Afrika, i enkelte strøk av Sydasien, i det
ostindiske arkipel og Melanesien, likeledes i Syd- og
Centralamerika og det østlige Nordamerika. Den
dobbeltbøiede el. svungne b. hører hjemme i Asien
og er derfra til forskjellig tid utbredt til Nordeuropa,
Middelhavslandene og til det nordlige og vestlige
Nordse Budé.
(Mus.).
amerika. Den svungne b. er som regel sammensat av
flere lag som grupperer sig om en kjerne av træ og
forøker b.s styrke; en beslegtet form er eskimoernes av
ben og rensdyrhorn sammensatte b. Se Armbrøst.
— 4. (Bygningsv.). Betegnelsen for de krummede
lin-De sedvanligste
former herfor er følgende: 1. Rund-b., som dannes
av en større eller mindre del av en cirkelbue. Herav
har man: a. Den romerske rund-b., bestaaende av en
halv cirkel-b.; b. stik-b. og segment-b., mindre end en
halvcirkel; c. den runde hestesko-b., større end en
halvcirkel; d. den overbøiede rund-b., hvis sidegren har en
lodret forlængelse. 2. Spi ds-b., som oventil ender i en spids
og slaaes ved to cirkelbuer. Herav har man: a. den
likesidede spids-b., hvis spids danner en vinkel paa 60°; b.
den lancetformede spids-b., hvor vinkelen er mindre end
60°; c. den trykkede spids-b., hvor vinkelen er større end
60°; d. den overbøiede spids-b., hvor sidegrenen har en
lodret forlængelse; e. den spidse hestesko-b.; f. den
omvendte spids-b. 3. Den sammensatte b., som er
sammensat av flere b.-linjer. Herav haves: a. Kurv-b.; b.
kjølb., sadel-b., æselryg-b.; en trykket form av den sidste er
tudor-b.; c. karnis-b. Foruten disse regulære former
har man ogsaa talrike uregulære former, kløverblads-b.
etc. I de nyere konstruktioner benyttes ogsaa hyppig
elliptiske og paraboliske b., som konstrueres efter en
ellipse eller parabel. (Se ogsaa Bygningskunst.) —
5. (Elektr.). Det lysende rum mellem en buelampes
to kulspidser. Lysbuen brukes ikke bare til belysning,
men har ogsaa fundet anvendelse ved traadløs
telegrafering og telefonering.
Bueckelaer [bøkəlār], Joachim
flamsk maler, elev av Peter Aertsen. Malte væsentlig
store genrebilleder i sin lærers smak («kjøkkenbilleder
Bue digre, jomsviking, søn av jarlen Vesete paa
Bornholm, deltok i slaget ved Hjørungavaag (986), hvor
1530—efter 1575),
han fik begge hænder avhugget. Med armstumperne
tok han derpaa sine to guldkister og sprang overbord.
Ifølge sagnet laa han siden paa havets bund som en
drage, rugende over guldet.
Bueføring, se Bue 2.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
