Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355 Bugge 356
folkeviser»), han har i talrike avhandlinger git bidrag
til oldnorsken og andre germanske sprogs etymologi og
lydhistorie, han har skrevet om norske og svenske
nutidsbygdemaal, om runeskriftens oprindelse, om
germansk heltedigtning og gammellatinske komedier, om
latinske middelalderskrøniker og angelsachsiske og
oldtyske digte, om nordiske person- og stedsnavne og om
keltisk tradition og aandskultur. Paa den
sammenlignende sprogforsknings felt virket han som en sjelden
skarpsindig etymolog; han har behandlet olditaliske
sprog og gammel latin og git vigtige bidrag til
etymologisk forklaring av armenisk. Han har ogsaa deltat i det
etruskiske studium; her hævdet han den hele tid
sprogets indoeuropæiske karakter, om end paa skiftende
grundlag, idet han først antok nært slegtskap med
italiske sprog, senere søkte slegtskapet i armenisk.
Ogsaa et andet utdød sprog, lykisk, har han efterforsket
og likeledes hævdet dette som indoeuropæisk. En
samling av hans «Populær-videnskabelige foredrag» utkom
1907. Ogsaa i den norske sprogstrid deltok B. et par
ganger. Hans sympati heldet i begyndelsen mot Ivar
Aasens landsmaal (han har endog selv dannet en fra
denne litt avvikende normalform for utgivelse av
folkeviser: Barfods «Folke», 1859), men i sine senere aar
traadte han flere ganger avgjort ind for det dansk-norske
skriftsprogs ret. Saa overordentlig omfattende B.s
forfatterskap var, samlet det sig dog med sin hovedtyngde
om Norge og Norden. Ved sin 60-aarige fødselsdag
uttalte han selv: «Jeg har arbeidet først og fremst med
tanken paa mit elskede fædreland, men med
bevisstheten om at jeg, hvis jeg kunde utrette noget, tillike
arbeidet for hele Norden.» Nerven i B.s begavelse var
en digterisk fantasi, som sammen med lærdom
skjænket ham en kombinationsevne som ofte kunde virke som
et seerblik. B.s personlighet hadde en ridderlighet, en
stille varme og en eiendommelig harmoni som tildrog
alle, ikke mindst hans elever. B. var medlem av en
mængde utenlandske akademier og vidensk. instituter og
mottok i aarenes løp talrike andre æresbevisninger. I
anledning av B.s 70-aars fødselsdag (5 jan. 1903) blev
efter indbydelse av en del av hans kolleger og elever
samlet en kapital paa 8 000 kr., som under navn av
«Sophus Bugges legat» anvendes til stipendier for unge
lovende filologiske studerende eller kandidater,
fortrinsvis til studium av nordisk filologi, historie eller
oldtidsvidenskap ved andre nordiske universiteter. [Litt.: A.
Torp′i «Nordmænd i det 19 aarh.».]
Bugge, Frederik Moltke (1806—53), n. skolemand,
søn av eftern. biskop P. O. B., var fra 1833—51 rektor
ved Trondhjems katedralskole. Foretok med offentlig
understøttelse i 1836—37 en reise til Tyskland og
Frankrike for at studere skolevæsen, hvorom han har skrevet
en læseværdig indberetning. Var nogen aar præses for
Videnskapernes Selskap i Trondhjem.
Bugge, Fredrik Wilhelm Klumpp (1838—96),
n. teolog, søn av rektor F. M. B., f. i Trondhjem, blev
efter at ha tat alle sine eksamener med utmerkelse
1863 universitetsstipendiat i teologi, 1867 sogneprest til
Holmestrand, 1870 professor i teologi (nytestamentlig
eksegese), 1894 biskop i Kra. B. var en udmerket
universitetslærer, som bidrog meget til at hæve studiet av
det nye testamente ved vort Universitet, saavel som hos
den større almenhet baade i Norge, Sverige og Danmark,
som han naadde ved sine klare populærvidenskabelige
fortolkninger av de fleste nytestamentlige skrifter: Pauli
breve, Peters og Judas’ breve, Apostlernes gjerninger,
Lukas- og Johannesevangeliet. Særlig fortjeneste har
han ogsaa indlagt sig ved sine forarbeider og
prøveutkast til den nye norske oversættelse av det nye
testamente. I den kirkelige diskussion deltok han paa
konservativ side som redaktør av «Luthersk Ugeskrift» (til
1890). B. var stortingsmand fra Kra. 1883—85.
Bugge, Jens Daae (1865—), n. læge i Kra., tok i
1897 doktorgraden paa en avhandling om
lungetuberkulosen, hvori han godtgjorde at denne forekommer og
helbredes langt hyppigere end dengang var bevist. Har
tillike været en av de første som har godtgjort
forekomsten av medfødt tuberkulose hos mennesket.
Bugge, Niels, jysk stormand i 14 aarh. Da
Valdemar Atterdag begyndte at samle riket, hørte B. til
hans raadgivere, men hans egenraadighet kunde daarlig
forenes med den unge konges myndige fremfærd, og B.
gik over til holstenernes parti. Tilslut dræptes B. og
to andre jyske stormænd i Middelfart; kongen frala
sig al del i drapet.
Bugge, Peter Olivarius (1764—1849), n. biskop,
f. i Holt sogn i Nedenes, student 1782, teol. eks. 1786,
magistergraden 1787. Han var først (1787—90)
sogneprest til Skuldelev i Sjælland, utnævntes derpaa til sin
fars eftermand i Vanse
sognekald, hvor han
forblev til 1799, da han
utnævntes til prest i
Fredericia, blev endelig 1803
mot sit ønske biskop i
Trondhjems stift. Som
prest i Vanse deltok B.
med iver i den
hernhutiske bevægelse paa
disse kanter; men i sine
senere skrifter viser han
en fuldstændig
rationalistisk opfatning av
kristendommen. Som
biskop stod B. i et uvenlig
forhold til den danske
regjering paa grund av
sin frimodige og skarpe
kritik av dens
handlinger; derimot var kan en
ven av Kristian Fredrik
og opholdt sig hos prinsen paa Eidsvold som hans
raadgiver uten at være medlem av riksforsamlingen. Han
utarbeidet ogsaa et grundlovsutkast, trykt i
«Riksforsamlingens forhandlinger», 3 del, Kra. 1916. Med grundloven var
han utilfreds paa grund av dens demokratiske karakter.
Paa Stortinget 1815—16 møtte B. som repræsentant for
Trondhjem og valgtes til odelstingspræsident. Hans
forhold til Karl Johan var til at begynde med meget spændt,
men der indtraadte snart en forsoning, som fik uttryk
i B.s overstrøommende tale ved kroningen 1818, en tale
som mishaget trønderne i den grad at de paa selve
kroningsdagen slog hans vinduer ind. Han trak sig
tilbake fra politikken, og 1842 gik han av som biskop.
Som ældre vendte han tilbake til hernhutismen og
brændte sine rationalistiske skrifter. Han var et skarpt
hode, lærd og sprudlende vittig; som biskop tok han
sig iøvrig av skolevæsenet. [Litt.: D. Thrap, «Fra biskop
B.s haand» (1886); heri den nævnte kroningstale; samme
forf., «Bidrag til den norske kirkes historie i 19 aarh.»,
bd. 2 (1890)]
Bugge, SøTrTen Brun (1798—1886), n. geistlig og
forfatter, var fra 1820—33 lektor, senere professor i
latin, fra 1833—47 rektor ved Kristiania katedralskole,
fra 1847—78 sogneprest til Gran. Han besad en sjelden
færdighet i at tale og skrive latin og har ogsaa utgit en
række latinske avhandlinger og lærebøker.
Bugge, Thomas (1740—1815), d. astronom, iagttok
i Trondhjem venuspassagen 1761, blev 1762 ansat av
videnskapsselskapet i Kbh. som geografisk landmaaler,
Peter Olivarius Bugge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
