Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
1777 professor i astronomi og matematik ved Kbh.s
universitet. B. var en frugtbar forfatter, utgav
fortrinlige karter over Danmark og underviste mange, især
unge officerer, i den høiere landmaaling.
Bugge-Wicksell, Anna Kristine Margrete
(1862—), sv. forkjæmperinde for kvindesaken, f. i Norge,
student 1885, flere aar medlem av Norsk
Kvindesaksforenings bestyrelse, indgik 1889 egteskap med den senere
professor Knut Wicksell, 1911 cand. jur. i Lund. Fru
B.-W. har ivrig deltat i kvindesaks- og fredsbevægelsen
og har utgit flere skrifter herom.
Bugi el. buginesere, malajisk folkestamme i det
sydøstlige Celebes. Regelmæssig skibsfart førte tidlig b.
til naboøernes havnepladser; paa Borneos østkyst har
de grundet en række smaa kolonier. De er høiere av
vekst og lysere i huden end de omboende malajer, er
ogsaa i besiddelse av en høiere kultur end disse. De
taler et eiendommelig, nuancert sprog og eier en
national litteratur.
Bugislav, se Bogislav.
Bugsēre, slæpe et fartøi efter et andet ved hjælp av
en sterk trosse av taugverk eller staal. Bugsering
utføres undertiden paa den maate at det bugserende skib
fortøies langsmed det som bugseres. Om lanterners
bruk under slæpning, se Lanterne.
Bugt, havbugt, kaldes en arm av havet som skjærer
sig ind i landet, saa at den paa flere sider er begrænset
av land. Er den lang og smal, kaldes den fjord (s. d.).
En liten b. kaldes en vik (s. d.). î
Bugten, handelssted med telefon og dampskibsanløp
i bunden av Altenfjorden med 102 indb. (1900), i
nærheten av Altengaard, Alta herred, Finnmark fylke.
Herfra kjørevei til Bossekop.
Buguruslan, Rusland, by i guv. Samara, 150 km.
nordøst for denne by, 12 000 indb. (1897). I nærheten
svovel- og asfaltkilder.
Bugønes, fiskevær med handelssted, telefon, post,
dampskibsanløpssted, 311 indb., 50 beboelseshuse (1900),
paa sydsiden av Varangerfjorden, Sør-Varanger herred,
Finnmark fylke. Været har en rummelig havn, som dog
ikke yder synderlig beskyttelse mot sydøstlige vinde.
Tranbrænderi.
Bu-Hamāra, eg, Omar Zarhuni (d. 1909),
marokkansk oprørsfører, kaldt Rogi, vistnok efter en oprører
Djelîl er-Rogi (1862), eller B. (arab., manden med æslet).
B. utgav sig okt. 1902 for sultan Abdul-Asis’ ældre,
fangne bror Mulei Muhammed, vakte oprør blandt
berberne, som var misfornøiet med sultanens reformer, slog
regjeringstropperne og organiserte eget styre i det
nordøstlige Marokko. Led nederlag sommeren 1905, men
holdt sig uavhængig til han efter en fremrykning mot
Fez i mars 1909 blev endelig slaat og forlatt av sine
tilhængere aug. s. a. Han blev i et jernbur bragt til
Fez og skutt 12 sept.; flere av hans tilhængere pintes
tildøde.
Buhl, Frants Peter William (1850—), d. teolog
og orientalist, cand. theol. 1874, studerte
gammeltestamentlig og semitisk filologi i Leipzig og Wien 1876—78,
dr. phil. 1878, 1880 docent og 1882 professor i teologi
i Kbh., 1890 professor i gammeltestamentlig teologi i
Leipzig efter Fr. Delitzsch, 1898 professor i Kbh. i
semitisk-østerlandsk filologi. Indenfor sine hovedstudier, det
gamle testamente og islam, har B. med sin enestaaende
filologiske og kulturhistoriske viden og sin klare og
nøkterne forstand ydet talrike kritiske arbeider av høi
værdi. Paa det gammeltestamentlige studiums omraade
var B. blandt de første til at indføre den
historiskkritiske metode i Danmark baade ved strengt
videnskabelige verker og mere populære smaaskrifter og
avhandlinger. Hovedarbeider i denne retning: «De mes-
Bugge-Wicksell—Bukarest
.for kong’en,
358
sianske forjættelser i det gamle testamente» (1894); «Til
vejledning i de gammeltestamentlige undersøgelser» (1895);
endvidere arbeider om Prædikerens bok (1886), Jobs bok
(1887), Jesaja (1889—94), Salmerne (1900), Tobias og
Judith (1919) samt den meget benyttede lærebok «Det
israelitiske folks historie» (1903, 5 utg. 1915). Et
filologisk hovedverk av høi rang er B.s utgaver av Gesenius’′
hebraisk-tyske leksikon (12—16 utg. 1895—1915),
standardverket for det moderne studium av det gamle
testamente. Endelig har han git betydningsfulde bidrag til
en forbedret oversættelse av det gamle testamente, utg.
1910 under hans ledelse. Av B.s øvrige verker kan
nævnes hans alsidige skildring av de vestsemitiske folks
kultur i oldtiden («Verdenskulturen» bd. I, 1907) og
«Muhammeeds liv» (1903), en udmerket fremstilling av islams
ældste utvikling.
Buhl, Peter (1789—1812), d. sjøofficer; deltok
allerede 1807 som kadet i Kjøbenhavns forsvar mot
englænderne. 1812 ansattes han paa fregatten «Najaden»
og faldt′her 6 juli i kampen ved Lyngør, hvor «Najaden»
fuldstændig ødelagdes av et engelsk linjeskib.
Buhund, langs vestkysten den almindelige betegnelse
buccinum undatum (se Buccinidae).
Ogsaa enkelte andre større skalbærende havsnegler (som
neptunea despecta) benævnes ofte av fiskerne b.
Buijs-Ballot [bøysbalåt′], se Buys-Ballot.
Buitenzorg [bøy′tnzårg] (d. e. uten sorg), by paa
Java, 60 km. syd for Batavia og forbundet med denne
by ved jernbane; ca. 25 000 indb. Byen ligger i en sund
og vakker egn, 260 m. o. h., ved foten av vulkanerne
Gede og Salak. Den hollandske generalguvernør over
hollandsk Asien har her sin residens; han opholder sig
i Batavia bare et par dage om maaneden. I byen er
en berømt botanisk have, hvor en hel del europæiske
videnskapsmænd har studert, da der findes et materiale
som ikke kan skaffes i Europa.
Bujalance [wukala′nþe], Spanien, by i prov. Cordoba,
40 km. øst for Cordoba, 10 800 indb., med maurisk slot,
tilvirkning av tøi og lervarer.
Buk (sjøuttr.), det midterste av et raaseil.
Buk (aarbuk, leuciscus cephalus), ferskvandsfisk av
karpefamilien, adskiller sig fra de øvrige til mortslegten
hørende arter navnlig ved sin avrundede analfinne. Kan
opnaa en vegt av et par kg. eller noget derover. Er
almindelig utbredt i Mellem- og Sydeuropa, men
forekommer hos os meget sparsomt i Glommensvasdragets
nedre dele samt i Iddefjordens og den tilstøtende
kyststræknings brakvand. Navnet b. anvendes paa sine
steder, antagelig ved forveksling, paa dens nære
slegtning iden.
Bukarest (rum. Bucuresci), Rumæniéns hovedstad,
338 000 indb. (1913, jan. 1917: 309 000), hvorav 3/s
græskkatolikker, 1/1o rom.-katolikker og protestanter og ′10ojøder.
B. ligger paa en stor, tør slette paa begge sider av
Dambovita, en bielv til Donau. I forhold til folketallet
er byens omraade meget stort, omtr. 30 km.′3 (sml.
Kristiania ca. 17 km.)J. Utseendet var før ganske orientalsk,
men byen ligner nu mere andre store moderne byer,
maaske mest franske, da fransk indflydelse er meget
sterk; saaledes taler de høiere klasser altid fransk, og
i butikkerne forstaaes overalt fransk. I de midtre
bydele finder man store boulevarder med pragtfulde,
moderne huse, men i de ytre dele er husene smaa og lave,
omgit overalt av haver, mens gaterne er brede og
græsbevokset. De vigtigste gater heter Calea Victoriei, Strada
Lipscanie og Strada Carolu. Midt i byen er den store
vakre park Cismegin. Av bygninger kan nævnes det
kgl. slot, nationalbanken, regjeringsbygningerne,
nationalteatret, Metropolitankirken og den nye katolske
domkirke. Industrien og handelen er livlig og vokser stadiy5;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
