359 Nationalbanken. Bukarest: der er mange store banker. I byen er der mange spor-Vogner og en mængde droscher, mest kjørt av russere. Der tindes en. hel del dannelsesanstalter, deriblandt et universitet med 120 lærere og 3400 studenter, landbruksskole, kunstakademi, musikakademi etc. samt mange hospitaler, som har stor formue. Som hovedstad er B. kongens residens og sæte for regjering og nationalforsamling, høiesteret, den rumænske kirkes primas o. s. v. Norsk generalkonsulat. — B. nævnes alt i det 14 aarh., men blev først omkr. 1700 residens for fyrsten av Valakiet. Dens største fremgang falder i det 19. aarh., særlig efter at den blev Rumæniens hovedstad. Paa grund av sin utsatte beliggenhet er byen sterkt befæstet ved en række av ca. 36 forter, som omgir byen i 6—9 km.s avstand. Erobret av Centralmagterne 6 decbr. 1916. </chapter> <chapter name="Bukarest-freden 1913"> Bukarest-freden 1913, se Balkankrigene. freden 1918, se Verdenskrigen. </chapter> <chapter name="Bukefăla"> Bukefăla, i oldtiden by i Indien (nu Djalalpur) hinsides Indus ved Hydaspes (s. d.), grundet av Alexander den store efter hans seier over inderkongen Poros, og opkaldt efter hans yndlingshest Bukefalos (s. d.). </chapter> <chapter name="Bukefalos"> Bukefalos, Alexander den stores stridshingst. Den var av thessalisk race, hadde derfor som indbrændt merke et oksehode, og fik derav navnet B., d. e. oksehode. B. blev dræpt i slaget mot Poros. Alexander opkaldte efter den byen Bukefala (s. d.). </chapter> <chapter name="Bukejevske horde"> Bukejevske horde, se Kirgisere. </chapter> <chapter name="Buket"> Buke′t, fr. bouquet. 1. Blomsterbundt, knippeformet sammenstillede blomster. — 2. Overført om vinens krydrede duft. </chapter> <chapter name="Bukhara"> Bukhara, se Buchara. </chapter> <chapter name="Bukhindebetændelse"> Bukhindebetændelse, se Bukhinden. </chapter> <chapter name="Bukhinden"> Bukhinden (peritoneum), den tynde bindevævshinde som klær bukhulens væg og herfra slaar sig over paa bukindvoldene og danner ophængningsbaand for dem. Man adskiller et vægblad og et indvoldsblad. B. kan bli sæte for betændelse, b.-betændelse (peritonitis), som næsten altid skyldes en forplantelse av sygdomme fra de omliggende organer. Dette kan ske derved at disses væg eller beklædning brister, saa at indholdet uttøommes i bukhulen, særlig ved bristning av blindtarmen ved betændelse i denne eller ved bristning av et mavesaar ut gjennem mavesækkens væg. Ofte vil da hele b. bli sætet for en betændelse; der danner sig materie i bukhulen, og der utvikler sig en meget farlig, i de fleste tilfælde dødelig sygdom. Under andre forhold kan b.-betændelsen bli mere begrænset («lokal»), enten derved at der i forveien er skedd sammenvoksninger omkring det lidende organ, f. eks. omkring blind-B.- Bukarestfreden—Bukkehø 360 tarmen, eller derved at betændelsen er mindre intens og kun breder sig til organets overflate eller nærmeste omgivelser, f. eks. omkring den betændte livmor eller eggleder. Ved de meget utbredte b.-betændelser, navnlig ved de førstnævnte bristninger (perforationsperitoniter), er symptomerne meget stormende. Der opstaar smerter i underlivet, dette blir ømt, og der kommer kvalme, hikke og opkastning, stundom av ekskrementlugtende masser. Ofte er der høi feber. Utseendet blir lidende og sløvt (facies abdominalis eller hippocratica). Undertiden kan patienten reddes ved operation. Ved den lokale b.-betændelse er der smerter, undertiden opkastning; stundom kan betændelsen fordeles, eller der kan danne sig en byld som maa opereres, da den ellers kan aapne sig ind i underlivet og gi den alvorlige universelle b.-betændelse. — B.-betændelse kan anta et mere kronisk forløp, saaledes som det f. eks. sees ved tuberkuløs b.-betændelse. </chapter> <chapter name="Bukhulen"> Bukhulen, den del av kropshulen som ligger nedenfor mellemgulvet. </chapter> <chapter name="Bukhulesvangerskap"> Bukhulesvangerskap, gerskap. </chapter> <chapter name="Bukhvirvler"> Bukhvirvler eller lendehvirvler, de hvirvler som ligger mellem brystkassen og bækkenet (korsbenet) og alene danner skelettet i kroppens midtre del. Hos mennesket 5. </chapter> <chapter name="Bukk"> Bukk brukes overført omstillas (f. eks. sagbukk), likesom italiensk herom anvender ordet capra (gjet). Hertil hører ogsaa betydningen «kuskesæte». Likesom romerne kaldte en murbrækker aries (vær), saaledes vi storm—. Her har man selvfølgelig tænkt paa bukkens stangen, likesaa ved ram-b. om brolæggerjomfru. Endelig brukes b. (i overensstemmelse med tysk Bock) om en bommert, hvilken betydning utgaar fra t. Bock Purzelbock, kolbøtte, eg. bukkespring. </chapter> <chapter name="Bukkeben"> Bukkeben kaldes en eiendommelig form av krumknæede forben hos hesten, hvis gang derved blir meget usikker, saa den navnlig ikke kan brukes til ridning. </chapter> <chapter name="Bukkeblad"> Bukkeblad (menyanthes trifoliata), av søterotfamilien, en over hele landet alm. sumpplante med trekoblede, tykke og saftige blade og lyserøde, indvendig frynsede blomster. Bladene anvendes i medicinen. </chapter> <chapter name="Bukkebruse"> Bukkebruse, rosenrot (s. d.). </chapter> <chapter name="Bukkehorn"> Bukkehorn (trigonella), slegt av de erteblomstredes familie, omfattende ca. 70 arter, hjemmehørende især i Middelhavslandene. B. har trekoblede blade og forskjelligfarvede (blaa, gule el. hvite) blomster, samt belgfrugter med talrike frø. Hos en art, t. foenum græcum, se Ekstrauterinsvaner belgene trinde og forsynt Bukkeblad. med en lang snabel og er krumme som bukkehorn; den dyrkes, væsentlig for frøenes skyld, nogen steder i Europa samt i Forindien og Nordafrika. B.-frø er firkantede og brungule, av bitter smak og med aromatisk lugt; de er et gammelt lægemiddel, som imidlertid nu væsentlig har teknisk anvendelse, som f. eks. ved tøitilvirkning. Paa enkelte steder, som i Indien, brukes b.-frø ogsaa som næringsmiddel. — Indeholder alkaloiderne trigonellin og kolin. </chapter> <chapter name="Bukkehø"> Bukkehø, en 2367 m. høi fjeldtop i Jotunheimen, sydvest for Galdhøpiggen.