Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
359
Nationalbanken.
Bukarest:
der er mange store banker. I byen er der mange
spor-Vogner og en mængde droscher, mest kjørt av russere.
Der tindes en. hel del dannelsesanstalter, deriblandt et
universitet med 120 lærere og 3400 studenter,
landbruksskole, kunstakademi, musikakademi etc. samt mange
hospitaler, som har stor formue. Som hovedstad er B. kongens
residens og sæte for regjering og nationalforsamling,
høiesteret, den rumænske kirkes primas o. s. v. Norsk
generalkonsulat. — B. nævnes alt i det 14 aarh., men blev
først omkr. 1700 residens for fyrsten av Valakiet. Dens
største fremgang falder i det 19. aarh., særlig efter at
den blev Rumæniens hovedstad. Paa grund av sin utsatte
beliggenhet er byen sterkt befæstet ved en række av
ca. 36 forter, som omgir byen i 6—9 km.s avstand.
Erobret av Centralmagterne 6 decbr. 1916.
Bukarest-freden 1913, se Balkankrigene.
freden 1918, se Verdenskrigen.
Bukefăla, i oldtiden by i Indien (nu Djalalpur)
hinsides Indus ved Hydaspes (s. d.), grundet av Alexander
den store efter hans seier over inderkongen Poros, og
opkaldt efter hans yndlingshest Bukefalos (s. d.).
Bukefalos, Alexander den stores stridshingst. Den
var av thessalisk race, hadde derfor som indbrændt
merke et oksehode, og fik derav navnet B., d. e.
oksehode. B. blev dræpt i slaget mot Poros. Alexander
opkaldte efter den byen Bukefala (s. d.).
Bukejevske horde, se Kirgisere.
Buke′t, fr. bouquet. 1. Blomsterbundt, knippeformet
sammenstillede blomster. — 2. Overført om vinens
krydrede duft.
Bukhara, se Buchara.
Bukhindebetændelse, se Bukhinden.
Bukhinden (peritoneum), den tynde bindevævshinde
som klær bukhulens væg og herfra slaar sig over paa
bukindvoldene og danner ophængningsbaand for dem.
Man adskiller et vægblad og et indvoldsblad.
B. kan bli sæte for betændelse, b.-betændelse
(peritonitis), som næsten altid skyldes en forplantelse av
sygdomme fra de omliggende organer. Dette kan ske
derved at disses væg eller beklædning brister, saa at
indholdet uttøommes i bukhulen, særlig ved bristning
av blindtarmen ved betændelse i denne eller ved
bristning av et mavesaar ut gjennem mavesækkens væg. Ofte
vil da hele b. bli sætet for en betændelse; der danner
sig materie i bukhulen, og der utvikler sig en meget
farlig, i de fleste tilfælde dødelig sygdom. Under andre
forhold kan b.-betændelsen bli mere begrænset («lokal»),
enten derved at der i forveien er skedd
sammenvoksninger omkring det lidende organ, f. eks. omkring
blind-B.-
Bukarestfreden—Bukkehø
360
tarmen, eller derved at betændelsen er mindre intens
og kun breder sig til organets overflate eller nærmeste
omgivelser, f. eks. omkring den betændte livmor eller
eggleder. Ved de meget utbredte b.-betændelser,
navnlig ved de førstnævnte bristninger
(perforationsperitoniter), er symptomerne meget stormende. Der opstaar
smerter i underlivet, dette blir ømt, og der kommer
kvalme, hikke og opkastning, stundom av
ekskrementlugtende masser. Ofte er der høi feber. Utseendet blir
lidende og sløvt (facies abdominalis eller hippocratica).
Undertiden kan patienten reddes ved operation. Ved
den lokale b.-betændelse er der smerter, undertiden
opkastning; stundom kan betændelsen fordeles, eller der
kan danne sig en byld som maa opereres, da den ellers
kan aapne sig ind i underlivet og gi den alvorlige
universelle b.-betændelse. — B.-betændelse kan anta et mere
kronisk forløp, saaledes som det f. eks. sees ved
tuberkuløs b.-betændelse.
Bukhulen, den del av kropshulen som ligger
nedenfor mellemgulvet.
Bukhulesvangerskap,
gerskap.
Bukhvirvler eller lendehvirvler, de hvirvler som
ligger mellem brystkassen og bækkenet (korsbenet) og
alene danner skelettet i kroppens midtre del. Hos
mennesket 5.
Bukk brukes overført omstillas (f. eks. sagbukk),
likesom italiensk herom anvender ordet capra (gjet). Hertil
hører ogsaa betydningen «kuskesæte». Likesom romerne
kaldte en murbrækker aries (vær), saaledes vi storm—.
Her har man selvfølgelig tænkt paa bukkens stangen,
likesaa ved ram-b. om brolæggerjomfru. Endelig
brukes b. (i overensstemmelse med tysk Bock) om en
bommert, hvilken betydning utgaar fra t. Bock Purzelbock,
kolbøtte, eg. bukkespring.
Bukkeben kaldes en eiendommelig form av
krumknæede forben hos hesten, hvis gang derved blir meget
usikker, saa den navnlig ikke kan brukes til ridning.
Bukkeblad (menyanthes
trifoliata), av
søterotfamilien, en over hele landet
alm. sumpplante med
trekoblede, tykke og saftige
blade og lyserøde,
indvendig frynsede blomster.
Bladene anvendes i medicinen.
Bukkebruse, rosenrot
(s. d.).
Bukkehorn (trigonella),
slegt av de erteblomstredes
familie, omfattende ca. 70
arter, hjemmehørende især
i Middelhavslandene. B. har
trekoblede blade og
forskjelligfarvede (blaa, gule el.
hvite) blomster, samt
belgfrugter med talrike frø. Hos
en art, t. foenum græcum,
se
Ekstrauterinsvaner belgene trinde og forsynt Bukkeblad.
med en lang snabel og er
krumme som bukkehorn; den dyrkes, væsentlig for
frøenes skyld, nogen steder i Europa samt i Forindien
og Nordafrika. B.-frø er firkantede og brungule, av
bitter smak og med aromatisk lugt; de er et gammelt
lægemiddel, som imidlertid nu væsentlig har teknisk
anvendelse, som f. eks. ved tøitilvirkning. Paa enkelte
steder, som i Indien, brukes b.-frø ogsaa som
næringsmiddel. — Indeholder alkaloiderne trigonellin og kolin.
Bukkehø, en 2367 m. høi fjeldtop i Jotunheimen,
sydvest for Galdhøpiggen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
