Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
361
Bukkesprang, en hests bukkelignende hop paa stedet
under samtidig sterk spænden og opadhvælvning av
ryggen og sænkning av hals og hode. Bevægelsen
utføres ofte for at fri sig fra rytteren, som bedst klarer
situationen ved at sitte saa myk og elastisk som mulig.
Bukketorn (lycium), slegt av søtviderfamilien, busker
med tragtformige eller flatkravede blomsterkroner, som
hos den undertiden til hegn plantede I. barbarum er
rødfiolette.
Bukmuskler, de muskler som danner grundlaget for
bukhulens væg fremtil og til siderne (se planche
Menneskets anatomi). Man har tre brede bb., en indre,
hvis fibre gaar paa tvers, og to skraamuskler med
krydsende fibreretning. De er med sine bakre dele fæstet
til brystkassen, bukhvirvlerne og hoftekammen og gaar
fremtil over i brede seneblade, som smelter sammen
med dem fra den anden side i bukens hvite linje
(linea alba), som strækker sig fra brystbensspidsen til
symfysen. Til siderne for denne danner senebladene
skeder for den rette b. (musculus rectus abdominis),
som gaar fra bruskene av 5te til 7de ribben til
underlivsbenet (skambenet). Den har 3—4 tversgaaende
senestriper og tegner sig hos kraftige, ikke for fete personer
tydelig paa legemets overflate. B. tar virksom del i alle
kroppens bevægelser og øver et alsidig tryk paa
bukindvoldene. Naar dette tryk øker og mellemgulvet
samtidig sænkes, fremkommer «bukpressen», som
bevirker tømning av urinblære og endetarm, for en
væsentlig del ogsaa utdrivningen av fosteret under fødselen.
Bukōba, brit. Østafrika, frugtbart, tæt befolket distrikt
ved Victoria Njansa’s sydvestside syd for Uganda,
gjennemstrømmes i vest og nord av Kageraelven,
Victoriasjøens hovedtilløp. Synes særlig skikket for dyrkning
av kaffe. I nordøst ved kysten hovedstaden B.,
grundlagt 1890 av Emin pasja; staar i dampskibsforbindelse
med Port Florence (brit.) paa Victoria-sjøns østside og
har traadløs telegrafstation. Var før 1919 en del av tysk
Østafrika.
Bukōler, et hyrdefolk i oldtiden som bodde i
Nildeltaet. Romerne bekjæmpet deres røverier, men først
Diocletian utryddet dem helt.
Bukōlikere var i 1870- og 80-aarenes politiske kampe
i Norge et økenavn paa det faatal som repræsenterte
mellemstandpunkterne og præket fordragelighet og
forsonlighet. Eftersom kampen tilspidset sig, blev de trængt
helt i bakgrunden.
Bukōlisk (græ.), som angaar en hyrde, hyrdeliv;
b. digtning: en digtning som opstod paa Sicilien og i
Grækenland og dels i fortællende, dels i dramatisk form
gav billeder fra hyrde(land-)livet (se Theokrit og Idyl).
Bukovīna (d. e. Bøkeland) var et av de østerrikske
kronlande, 10 441 km.3 med 800 000 indb. (1910); 77 pr. km.:
B. omgives av Galizien i nord, Rusland (Ukraine) i øst
og Ungarn i vest. Den vestlige og sydlige del er et
fjeldland, opfyldt av Karpaterne og utløpere fra disse fjelde;
den høieste top er Giumalaul, 1 857 m., paa grænsen.
Den østlige og nordlige del, som ligger paa den podoliske
platte, er et bakket land av 300—500 m.s høide,
gjennemfuret av en hel del elver, som alle kommer fra
Karpaterne: Dnjestr (paa nordgrænsen), Pruth, Sereth,
Suczawa etc. Om sommeren er elvene næsten tørre, om
vaaren derimot flommer de over sine bredder. Klimaet
et temmelig kjølig med sterk vinterkulde og stor
sommervarme. Czernowitz, som ligger æp3a 4S° 174n. br.,
har en aarlig middelvarme av 7.6° C., en
januar-temperatur av— 5.4° og julitemperatur 19. 3 (sml. Kra.
S59° 55′n. br, de tilsvarende temp. 5.5 °, — 4.5°, 17°);
den aarlige nedbør er 600—700 mm. In dby ggerne er
av meget blandet nationalitet: 38.4 pct. rutenere, mest
i den nordlige del, 34.4 pcet. rumænere, i syd, 20 pct.
Bukkesprang—Buksnes
362
tyskere (spredt omkring, dog i tæt sluttede grænder),
polakker og (i noget mindre tal) magyarer. Resten er
slovaker, tsjekker, storrussere, armeniere, zigøinere. I
religiøs henseende er næsten 70 pct. græsk-katolikker,
mens 12 pct. er romersk-katolikker og 13 pct. er jøder
(omtrent halvdelen av de tysktalende).
Folkeoplysningen er meget daarlig, 87 pct. av befolkningen kan
hverken læse eller skrive (analfabeter). Der er ca. 400
folkeskoler i landet, en del middelskoler og gymnasier,
fagskoler etc. samt et universitet i Czernowvitz, oprettet
1875 (hittil tysk undervisningssprog og før krigen ca.
400 studenter, 67 lærere). — Den vigtigste
næringsvei er landbruk. Av korn dyrkes der mest mais og
havre, videre dyrkes meget poteter, sukkerroer og frugt ;
litt vin trives i syd. Der holdes temmelig mange
husdyr, især kjør, sauer og svin, storartet biavl
(voksproduktion til kirkebruk). Skogen dækker over 40 pct.
av overflaten; særlig er fjeldene skogrike; i lavlandet er
det mest bøk (hvorav navnet) som danner skogen, i
fjeldene gran og furu. Av fjeldene utvindes jern og
litt salt. Industrien er ubetydelig. Den vigtigste
industrigren er brændevinsbrænderier, videre er der en del
sagbruk og møller. Handelen er mest i hænderne paa
jøder og armeniere. — B. var i oldtiden en del av
Dacien. I den senere middelalder var det tyngdepunktet
i det rumænske fyrstendømme Moldau. I 1774 blev B.
okkupert av østerrikerne, i 1849 blev det hævet til
kronland med titelen hertugdømme. Under
Verdenskrigen var B. besat av russerne sept.—okt. 1914, nov.
1914—febr. 1915 og juni 1916—sept. 1917. Blev 1919
avstaat til Rumænien (sml. art. om dette land og om
Verdenskrigen).
Bukpressen, se Bukmuskler.
Buks-Berit, lappekone fra Ædfjorden (Nordland), død
i høi alder, ca. 1860. Navnet B.-B. fik hun fordi hun
gik i mandsklær. Robust, uforfærdet, noget glad i sterk
drik, men grei og paalidelig. Drev som høvedsmand
lofotfiske, var bjørnejægerske og fragtekar. — Lapperne
nævner hende som bevis for sin nations evne til at
hævde sin plads paa sjø og land jevngodt med nordmænd.
Buksbom (buæus sempervirens), busk med læragtige,
myrtlignende og vintergrønne blade. B. stammer fra
Middelhavsegnene og plantes alm. i haver, mest som
hæk. Særlig stor anvendelse hadde b. i haver som var
anlagt efter den gamle franske stil. Den gullige, meget
haarde og tunge ved, som ogsaa har hat nogen
anvendelse i medicinen (mot gigt, koliksmerter etc.), passer
udmerket til dreierarbeider og er det bedste materiale
for billedskjæring. [
Buksnes, herred i Nordland fylke, 169 km.2 med
5492 indb. (1918); 32 pr. km..; svarer til B. prestegjeld
med B. og Hole sogne. Herredet, som omfatter den
sydvestlige del av Vestvaagø i Lofoten, bestaar udelukkende
av øer. Den del av herredet som ligger paa Vestvaagø,
utgjør 164 km.3; de øvrige 5 km.. er fordelt paa 246
smaa øer, hvortil kommer 955 baaer og skjær. Herredet,
som er adskilt fra Flakstadøen ved den smale og stride
Nappstrøm, er sterkt indskaaret av trange, grunde fjorder
og bugter (poller). Det midtre parti er flatt, myrlændt,
opfyldt av vande (108 vande med samlet areal 6.2 km.`)
og forholdsvis veldyrket med gode beiter og noget
løvskog. Her findes flere meierier og mange gaarder langs
et forgrenet veinet. Mot kysten er der steile, nøkne
fjelde (Himmeltinderne 965 m.). Paa sydøstkysten ligger
en række fiskevær (Balstad, Mortsund, Ure, Steine og
Stamsund) med tæt bebygning. Steine kapel nedblæste
1905; ved en anden anledning bortfeiedes ved dette vær
under «neskred tre rorboder med 18 mand. Fiskeri er
hovednæringsvei. I 1900 opfiskedes 5 796 000 stkr. skrei
til en værdi av 1 804 494 kr.; utbyttet av fetsildfisket
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
