Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
363
samme aar var 157760 kr. I 1915 opfiskedes ialt
5 278 400 kg. til en værdi av 855232 kr., hvorav for
fetsild 26 520 kr. og for skrei 804 814 kr. Inden herredet
findes flere trandamperier, 1 olje- og guanofabrik, 1
hermetikfabrik, 1 kemisk fabrik og 2 meierier m. m. 2
sparebanker, B. sparebank, oprettet 1899, Stamsund
sparebank, oprettet 1891. 1 apotek. Antagen indtægt 1918
1 448 945 kr., formue 5276 430 kr.
Buksnit, se Laparotomi.
Buksop (gastromycetes) (bot.), orden av
basidiesoppenes klasse. Det oftest store og rundagtige frugtlegeme
har ytterst et fastere lag, peridiet, som omslutter det
indre væv, gleba; i dette sidste er der et antal kamre,
hvori sporerne opstaar. Sporerne frigjøres enten først
ved peridiets forraadnelse eller derved at dette aapner
sig. B. hører fortrinsvis hjemme i tropiske egne, endel
arter findes dog ogsaa i skogbunden hos os, saaledes
f. eks. røksop, bruskball og jordstjerne.
Bukspyt er en vandklar, klæbrig væske av alkalisk
reaktion. Den avsondres av b.-kjertelen (pancreas,
se Menneskets anatomi), hvis utmundingsgang
fører ind i tyndtarmen et kort stykke fra dennes
avgang fra mavesækken, i samme høide som galdegangen.
B. spiller en væsentlig rolle ved fordøielsen, idet dens
saft omdanner eggehvitestoffene til peptoner og stivelse
til sukker samt spalter fett (se Fordøielsen).
Desuten har b.-kjertelen en stor betydning for det hele
stofskifte, idet det har vist sig at der ved dens
ødelæggelse (ikke ved at forhindre b.s adgang til tarmen), f. eks.
ved kræftdannelse i eller ved fjernelse av den, optræder
sukker i urinen (se Sukkersyke).
Bukspytkjertelen (pankreas), den største
fordøielseskjertel næst leveren (se Menneskets anatomi,
planche II, B, 3). Ligger horisontalt i bukhulen foran 1ste
bukhvirvel, bak mavesækken og bakre vægblad av
bukhinden. Omtr. 20 cm. lang og 70 g. tung. Den bredere
del, hodet, ligger mot høire, og omfattes av den
hesteskoformede tolvfingertarm. I den munder
utførselsgangen. B. spiller en vigtig rolle i den indre
stofforvaltning. Svigter denne funktion, indtræder
sukkersyke (s. d.). Bukspyttet er det vigtigste
fordøielsessekret, indeholder enzymer som virker fordøiende paa
alle de tre store grupper av næringsstoffer. Den er en
seigtflytende væske av alkalisk reaktion (sml.
Fordøielsen).
Buksøm (bot.), de sammenvoksede bladrande i de
kun av ett frugtblad dannede støvveier.
Buktaler, ventrilokvist, kaldes en som uten
synlig bevægelse av munden formaar at tale eller synge paa
en saadan maate at det synes som om lyden kommer
fra et fjernere sted. B.-stemmens klang er forskjellig
fra den naturlige stemmes som følge av b.s
eiendommelige bruk av taleorganerne, og tilhørerne vildledes av b.,
idet han skiftevis (ved spørsmaal og svar) bruker sin
naturlige og kunstige stemme. Allerede de gamle
grækere kjendte kunsten, og den træffes ogsaa hos
naturfolkene.
Buk van Raa, et i gamle dage av nordtyske og
hollandske sjømænd benyttet navn paa den lille ø Bokn
i leden syd for Bergen, i motsætning til Buk van See,
som var deres navn paa øn Bokn mellem Haugesund
og Stavanger (Boknfjorden).
Bukvattersott (ascites), ansamling av serøs væske i
bukhulen. Er ofte et symptom paa den alm. vattersott
ved hjerte- og nyresygdomme, men kan ogsaa optræde
ved lidelser av bukhinden (tuberkulose og krætft), i
leveren (kræft og cirrose) eller ved andre kræftagtige
svulster i underlivet. Der kan undertiden samle sig flere
liter væske som kan uttømmes ved tapning, men let
kommer igjen.
Buksnit—Bulgarien
364
Bukvrid, ældre betegnelse for de heftige smerter
som optræder ved forskjellige tarmaffektioner. Nu alm.
kaldt kolik.
Bula′k, Ægypten, Kairos havn og forstad, paa høire
Nil-bredd, kun skilt fra hovedstaden ved Ismailia-kanalen.
Livlig handel med delta-landet, Øvreægypten og Sudan.
Flere store fabrikker. Det av kediven 1858 i B.
grundede museum for ægypt. oldsaker flyttedes 1891 til Giseh.
Ret overfor B. i Nilen en ø av samme navn.
Bulama, se Bissagosøerne.
Bulawayo el. Buluwayo, Sydafrika, by og distrikt
av samme navn i brit. Sydrhodesia under 20° 8′ s. br.
ved jernbanen Kap—Salisbury, der hvor sidelinjer bøier
av mot sydøst og mot nordvest over Victoriafaldene ind
i Nordvestrhodesia. Guldleier i nærheten. Før
matabelehøvdingen Lobengulas hovedstad, grundlagt 1838 av
hans far Mosilikatse; erobredes av englænderne 1893,
men maatte 1896 utholde en haard beleiring av
matabelerne. B. er nu en moderne by med brede gater og
mange vakre bygninger. Har en statue av Cecil Rhodes,
som ligger begravet paa Matoppo Hills i B.s nærhet. B.
hadde i 1911 ca. 14 000 indb., hvorav ca. 8 000 hvite.
Bulbiller, benævnelse for yngleknopper, s. d.
Bulbærparalyse, en nervesygdom som optræder ved
lidelser i den forlængede marv. Dens mest
karakteristiske symptomer er vanskelighet ved talen og
svelgningen paa grund av lammelse av forskjellige tunge-,
læbe-, ansigts-, svelge og strupemuskler. Sygdommen
forløper oftest kronisk.
Bulē (græ.), raad; særlig navnet paa raadet i Athen
(fra Solons tid 400, fra Kleisthenes’ 500 aarlig skiftende
medlemmer) som ledet statens administration.
Bule, bloduttrædning under huden; naar denne er
nogenlunde fastheftet til underlaget, som f. eks. paa
kraniet, opstaar der en begrænset fremhvælvning.
Behandlingen er tryk, f. eks. med en ske, og kolde omslag.
Bulevard, se Boulevard.
Bulgārer, i middelalderen ofte benævnelse for
katarerne (s. d.), fordi disse mentes at stamme fra Bulgarien
og staa i forbindelse med dette lands sekter.
Bulgārer er oprindelig navnet paa en sandsynligvis
tyrkisk stamme som paa folkevandringernes tid og senere
optræder i det sydøstlige Europa. En avdeling av dem,
Volga-b., stiftet ved Volgas øvre løp et rike som bestod
til mongolernes fremtrængen. En anden trængte i
slutningen av 7 aarh. ind i det gamle Møsien, betvang de
der boende slaver og stiftet et stort rike, men gik hurtig
op i den slaviske befolkning, paa hvem navnet b. blev
overført. Fra det 9—10 aarh. forstaaes derfor ved
(Donau-)b. det slaviske folk som den dag idag bor i
Bulgarien, Østrumelien og Makedonien.
Bulgarien, stat (tsarrike) paa Balkanhalvøen, fra
1908 helt uavhængig av Tyrkiet. 114 000 km.′, 43/4
mill. indb.; t2 pr. km.′² B. bestaar av det eg. B.
(Nord-B.), 63 751 km.² med 3 100 000 indb. (1910), og
Østrumelien (Syd-B.), 32 594 km.² med 1240 000 indb. (1910).
Efter den sidste Balkankrig (1912/13) var B. tildelt
kystlandet ved Ægæerhavet. mellem mundingerne av Maritsa
og Mesta med havnen Dedeagatsj, endvidere et stykke
av Makedonien (vest for Rhodope), ialt kanske 18 000
km.., 400 000 indb. — B. grænser i nord til Rumænien,
fra hvilket land det skilles ved Donau, i vest til
Serbien, i syd til Grækenland, Ægæerhavet og Tyrkiet og i øst
til Sortehavet. Midt gjennem landet, paa grænsen av
det eg. B. og Østrumelien, gaar den høie fjeldkjede
Balkan (s. d.), hvis høieste top er henimot 2 400 m. I
sydgrænsen ligger den vilde fjeldgruppe Rhodope, og
her ligger i fjeldkjeden i Rila Planina den høieste top i
B., nemlig Mus-Alla, 2 930 m. Nord for Balkan
skraaner landet jevnt ned mot Donau, og her gjennemfures
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
