Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
365
det (den bulgarske kridtskive) av en mængde bielver til
Donau; de vigtigste av disse er (fra vest til øst) Isker,
som kommer fra Rila Planina og gjennembryter Balkan,
Vid, Osma og Jantra, som alle kommer fra Balkans
nordside. Disse elver har skaaret sine daler dypt ind i
det omgivende land til stor hinder for samfærdselen.
Slettelandet har en brat strand mot Donau av 109—
200 m. høide over elvens speil; saa meget høiere ligger
de bulgariske byer end de rumænske paa den motsatte
bredd. Syd for Balkan ligger Østrumeliens store slette,
gjennemstrømmet av elven Maritsa og dens bielv
Tundsja — Klimaet utmerker sig ved kort, het sommer
og kort, kold vinter, mens vaar og høst er lange og
nedbørrike; Sofia (540 m. o. h.) har aarstemp. av 10.3 °,
mens januar- og julitemp. er henholdsvis—2.1 ° og21.9°.
Østrumeliens klima er varmt, da Balkan verner mot
kolde nordlige vinde. — Folket. Indbyggertallet, som
ved utgangen av 1910 var 4′/s mill., og med
nyutvidelseråe blev anslaat til 51/2 mill. i 1917, har i de senere
aar steget hurtigere end i noget andet europæisk land
med undtagelse av Rumænien. Folket er av meget
blandet nationalitet. Efter tællingen i 1910 var 33/10
mill. bulgarere, henimot 1/2 mill. tyrkere, 76 000 rumænere,
63 500 grækere, 100 000 zigøinere, 377 000 jøder, 4 000
tyskere, 3 000 russere og 61 700 av andre nationaliteter.
Efter religionen var 3.6 mill. ortodokse (græsk-katolske),
600 000 muhammedanere, 40 000 jøder, 32 000
romerskkatolikker, 12 000 gregorianske armeniere, 6 000
protestanter. Folkeoplysningen er som i de fleste
Balkanstater meget daarlig; paa papiret er alle barn
skolepligtige, men allikevel forsømmes skolen av over halvparten
av de skolepligtige barn. Med den høiere oplysning staar
det ogsaa daarlig til. Der findes endel middelskoler og
gymnasier, tekniske skoler og landbruksskoler og
desuten 5 lærerseminarier. Der er i Sofia en høiskole, som
knapt kan kaldes universitet, med juridisk,
historisk-filosofisk, naturvidenskabelig og fra 1918 medicinsk fakultet. —
Næringsveier. Landbruket er vigtigste næringsvei.
Sletterne nord og syd for Balkan er meget frugtbare,
men særlig den nordlige er tør og kræver ofte kunstig
vanding. Av hele landets omraade er omtr.
tredjeparten opdyrket. Jorden er meget opdelt i smaaeiendomme.
Den bulgariske bonde gjælder for at være halvøens
flittigste og vindskibeligste jordbruker. Mest dyrkes hvete,
dernæst mais, rug, byg og havre. Der produceres meget
mere end til eget behov; korn er den vigtigste
utførselsartikel. Stor frugtavl (ved Kustendil i sydvest), likesaa
rosinavl (i Tundsjadalen ved sydfoten av Balkan). Av
vin avles ikke litet. Husdyrholdet er meget stort, især
holdes der mange sauer, i 1910, altsaa rigtignok før de
store krigsaar, næsten 9 mill., hvilket i forhold til
indbyggertallet er mere end i noget andet europæisk
land. Skogene, som især findes i fjeldene og er stygt
uthugget, dækker omtr. 30 pct. av overflaten. I
fjeldene findes jern, og salt utvindes ved kysten. Men B.
er den fattigste del av Balkanhalvøen hvad mineralske
rigdomme angaar, da det for en stor del er opbygget
av unge sedimentære bergslag. Fabrikindustrien er i
opkomst, og husflid og haandverk blomstrer. Utførselen,
som før nævnt mest korn, hadde i aarene 1909—14 en
aarlig gjennemsnitsværdi av 120 mill. kr. Indførselen,
som særlig bestaar av fabrikvarer og kolonialvarer, hadde
i de samme aar en gjennemsnitsværdi av 140 mill. kr.
Der handledes mest med Tyrkiet, England, Tyskland,
Østerrike-Ungarn og Frankrike. Med Norge er
praktisk talt ingen handelsomsætning; det hænder at
der utføres litt korn til Norge. Landets handelsflaate
er høist ubetydelig, men der er ikke ringe trafik i
de større sjøhavner (Varna og Burgas). Norske skibe
har omtrent ingen andel i skibsfarten. Jernbanerne
Bulgarien
366
hadde i 1913 en længde av 2428 km. (første bane
aapnet 1866). B. er i det hele den færdselsmæssig længst
fremskredne stat paa halvøen. De største byer er
hovedstaden Sofia med 103 000 indb., Filippopel 48 000 indb.,
Varna 44 000 indb., Rustsjuk 36 000 indb. etc., ialt 26
med over 10 000′ indb. — Forfatning og
forvaltning. B. er et konstitutionelt kongedømme; regenten
kaldes tsar. Nationalforsamlingen kaldes
sobranje og vælges ved alm. stemmeret
efter forholdet 1 for hver 20 000 indb.;
i visse tilfælde (forfatningsændring,
fyrstevalg etc.) sammentræder den store
sobranje, som har dobbelt saa mange
medlemmer. Landet har 8 ministre;
det deltes før 1913 i 12 distrikter. Der
hersker religionsfrihet, men den
græskkatolske kirke er landets officielle
religion. Budgettet viste 1913 med en
utgift paa omtr. 900 mill. kr. et overskud
paa 20 mill. kr. Allerede aaret efter var det næsten
fordoblet og balanserte saavidt. De mange krigsaar (helt fra
1912 av temmelig uavbrutt til 1918) har øket budgettet
sterkt. Statsgjælden 1 decbr. 1917 var øket til 2—23/2
milliard kr. Metrisk maal og vegt, mynt 1 lev 1 franc.
— Hær. B. har alm. vernepligt som begynder med det
20 aar. Tjenestetiden er 18 aar i linjen, 4 aar i 1ste
ban og 2 aar i 2det ban av landvernet. Øvelsestiden
er 2 aar i infanteriet og 3 aar i de andre vaaben.
Hærens samlede krigsstyrke blev 1914 opgit til 211 000
mand og 1204 kanoner. — Flaaten bestod 1917 av 1
kanonbaat og 6 torpedobaater paa ca. 90 ton depl.
foruten nogen mindre dampere til særlig bruk. — Sprog.
Det bulgariske sprog, som tilhører den sydlige gren av
den slaviske sprogstamme, bestaar i en temmelig rik
mangfoldighet av dialekter, som grupperer sig i en større
østlig og en større vestlig gruppe. Det vestbulgariske
fortsætter med mindre nuanceringer utover B.s grænser
ind i Syd-Serbien og navnlig Makedonien. — Det bulg.
skriftsprog, som er under rask utvikling, har sine
hovedtræk fra vestbulg. med nogen østbulg. farvning i uttalen.
Skrives med kyrillisk alfabet. Betydelig forskjellig fra
det moderne bulg. er det saakaldte gammelbulg.
(kirkeslavisk), som har været talt over større dele av
Balkanhalvøen i den tidligere middelalder, og som gjennem
den hellige skrift er blit det ældre litterære sprog over
store dele av den slaviske verden. Mens det
gammelbulg. endnu fuldt ut bevarer den oprindelige
formrigdom, har det nybulg., særlig paa kasusomraadet, men
ogsaa i andre henseender, opgit den gamle bygning og
utviklet sig til en form, som byder slaaende likhet med
andre balkansprog (tap av infinitiv og kasus, utvikling
av bestemt artikel). Litteratur. Den bulgariske
litteratur er grundlagt av de slaviske apostler Kyrills
og Methodius’ discipler og hadde en blomstringsperiode
i 10 aarh. Den var næsten udelukkende av religiøs og
didaktisk art og bestod for størstedelen av bearbeidelser
av byzantinsk litteratur. En verdslig litteratur opstod
ved optagelsen av middelalderlig sagnstof (Alexander den
store, Barlaam og Josafat). Et virkelig nationalt præg
fik denne legendelitteratur ved bogomilernes (s. d.)
frikirkelige sekt. Ellers indskrænker den folkelige
litteratur sig til folkeviser og eventyr, som er optegnet i
nyere tid. De viser slegtskap med serbernes og sterk
paavirkning fra tyrker og grækere. Tyrkernes erobring
av landet kvalte alle spirer til national dannelse,
bulgarisk talesprog blev fortrængt til de fjernestliggende
bygder, og hele undervisningsvæsenet kom i hænderne
paa grækere, som endnu kraftigere end tyrkerne
undertvang de nationale elementer. Det første verk i
nybulgarisk litteratur er athos-munken Paisi’s populære
Bulgariens
=1
vaaben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
