Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
393
Nilarm, nu Abusir. I B. var et berømt tempel for
Osiris, og dyrkelsen av Osiris og Isis stammer muligens
fra egnen om B.
Busk er benævnelse for en egen veksttype i
planteriket. For at kaldes b. maa planten være fleraarig og
ha forvedede, overjordiske stammer, som grener sig
straks ved grunden. Eksempel paa b.: vidjer, ener og
dvergbjerk. Blir stammen ugrenet som under gunstige
vilkaar hos de to førstnævnte, gaar b. over til træ.
Buskerud fylke strækker sig fra Filtvet ved
Kristianiafjorden i syd til henimot Filefjeld i nordvest.
Flateindholdet er 14817 km., hvorav 71 km.. falder
paa byerne. Det samlede indbyggerantal i 1917 er
134 894, hvorav 97 952 falder paa landdistriktet og resten,
36 942, paa byerne (Drammen, Kongsberg, Hønefoss og
Holmsbu). Befolkningstæthet i landdistriktet er 6.6 pr.
km.3 (amtets tættest befolkede herred er Nedre Eiker
med 53 pr. km.. og det tyndest befolkede er Opdal med
0.63 pr. km..Aj). Av arealet opgives 186 km.. at være aker,
493 km.. eng, 5 484 km.′. skog, resten, 8 854 km.., er
utmark, snaufjeld, myr, indsjøer, is og sne (av
ferskvand ialt 810 km..Aj:» Den nordvestlige (øvre) del av
fylket bestaar av de store paralleltløpende dalfører
Hallingdal og Numedal med Sigdal og Eggedal samt
tilgrænsende vidtstrakte fjeldstrækninger
(Hemsedalsfjeldene og Hardangervidda). Sydøst for disse er de
forholdsvis veldyrkede strøk omkring Krøderen, Sperillen
og Tyrifjorden (Ringerike). Og sydligst den lange
skogdækkede halvø mellem Kristiania»: og Dramsfjorden
(Hurumlandet). Som fylkets natur rummer store
motsætninger, saa er og befolkningens levesæt og
livsvilkaar yderst forskjellige. Fra Hallingskarvets (1 960 m.)
og Hemsedalsfjeldenes vilde partier til Tyrifjordens
smilende bredder, fra Hardangerviddas ødemarker til
Lierdalens frugthaver er overgangene overordentlige i natur
som levesæt for befolkningen. De vigtigste
næringsveier er jordbruk (fædrift), skogdrift og
fabrikvirksomhet. I 1917 avledes der ialt 531 926 hl. korn, derav
309 495 hl. havre og 117750 hl. byg, og 712137 hl.
poteter. Opefter de store dalfører er fædrift med
hesteavl og skogdrift vigtigst; langs de store vasdrag, særlig
langs Dramselven og Begna, er der en livlig
fabrikvirksomhet med tilvirkning av træmasse, cellulose og papir
(Embretsfoss, Skotselven, Mjøndalen, Vestfossen m. m. fl.).
I 1916 beskjæftigedes der 3 878 arbeidere i papir- og
træmasseindustrien, 1 043 ved træindustrien og 1768 ved
metalindustrien. Av fylkets mandlige befolkning over
15 aar opgives (1900) 16 171 at være beskjæftiget med
landbonæring (jordbruk og skogdrift), 1 025 med
bergverks- og fabrikdrift, 98 med fiskeri og 232 i sjøfart.
I hele fylket fandtes (1915) 36 meierier, der sysselsatte
112 personer og mottok ca. 11 mill. kg. melk.
Skogdriften har en overordentlig betydning; skogen opgives
at gaa tilbake i Numedal og frem i Hallingdal. I
tidsrummet 1911—15 nedfløtedes der gjennem
Dramsvasdraget aarlig 560 867 tylvter gjennemsnitlig, derav
antages ca. 56 pct. at komme fra Buskerud fylke.
Størstedelen gaar til tilvirkning av træmasse, cellulose m. v.
ved de i disse distrikter liggende store fabrikker. Ogsaa
bergverksdriften har adskillig betydning; særlig nævnes
Kongsberg sølvverk. Forøvrig er der flere mineral- og
metalforekomster, hvorav dog ingen for tiden har
særlig betydning; i 1916 var der ialt 303 industrielle
bedrifter (berg- og stenindustri iberegnet), som beskjæftiget
10 566 arbeidere. Havebruket har en voksende
betydning (særlig i Lierdalen), og jordbruket gaar i det hele
frem. Herrederne Hemsedal, Hol og Gol i Hallingdal og
Flesberg og Opdal i Numedal hører til de herreder
som opgives at ha nydyrket meget i aarene 1911—15.
Av landbefolkningen opgaves (1900) 962 mænd og 477
Busk—Buskmænd
394
kvinder at være svenske, 13 og 4 danske, 26 og 10
tyskere. Antal skyldsatte eiendomme var i 1915 23 240
med en samlet matrikelskyld av 36 101 skyldmark; den
samlede værdi av landeiendommene efter gjennemsnitlig
salgsværdi i tidsrummet 1912—16 opgives til 118 950000
kr. Fylkets utnytbare vandfald opgives at repræsentere
908 000 ef. hk., hvorav 75 000 er utbygget. Statens
vandfald inden fylket opgives at repræsentere 280 000 ef. hk.
Der fandtes i 1915 26 sparebanker. Bergensbanen gaar
i sin største længde (fra Haugastøl under Hallingskarvet
til Hønefoss) gjennem dette fylke. Retslig er fylket
delt i 3 politimesterdistrikter (tidligere 4 fogderier), 5
sorenskriverier, 24 landkommuner og 3 bykommuner
(Drammen, Kongsberg, Hønefoss) og 28
lensmandsdistrikter. I geistlig henseeende hører fylket under Oslo
bispedømme, og det omfatter 3 provstier og dele av et
fjerde med tilsammen 19 prestegjeld og 4 bymenigheter.
Militært er fylket distrikt for Numedal og Drammens
bataljoner under Vestre Akershus infanteriregiment nr. 2
(1ste division) med ekserserplads paa Helgelandsmoen,
samt for Hallingdal bataljon under Vestoplandene
infanteriregiment nr. 6 (2den division) med ekserserplads
paa Trandum (Gardermoen). Fra fylkets landdistrikter
vælges 4 stortingsmænd. Fylkets navn skriver sig fra
gaarden B. (s. d.).— Bygdemaal. Dialekterne i det
forhenværende B. fogderi har i det hele de for de vikske
maal karakteristiske hovedtræk (se Norsk sprog:
dialekter); kun i Sigdal er der endel vigtige avvikelser,
hvorved maalføret nærmer sig fjeldbygdemaalene, især
i bøining. Denne er andre steder noget vaklende
mellem den i Jarlsberg og den omkring Kristianiafjordens
bund. Helt nede ved fjorden har man gjerne f. eks.
ubestemt flertal hester, bestemt hestane og præs. kaster,
impf. kasta, men tildels findes ogsaa mere oplandske
former. Et a i endelsen er gjerne her mindre likt æ
end i Jarlsberg. Oldn. hv blir øverst til gv, nedover
avtar eksemplernes tal. I Modums dialekt uttaltes før
aa som ao; nu er det gammeldags. I Sigdal uttales
gjerne y som tf.
Buskerud, stor gaard i nærheten av Aamot
jernbanestation, Modum herred. Gaarden blev i ældre dage
skrevet Biscopsrud, d. e. Biskopsrydningen. Til
gaarden hørte Kongssagenes bruk (indtil 1842) med
Djupvikfossen, som hadde et værdifuldt laksefiske.
Buskgjellede, se Naalefisker.
Buskmænd (San), lavtstaaende stamme i Sydafrikas
indre, sedvanlig betragtet som landets urindvaanere.
B. er smaa, næsten dvergagtige av vekst og magre, men
smidige og overordentlig utholdende; huden er lys
gulbrun og blir tidlig finrynket, haaret er sort og uldent.
De lever i faatallige horder, som befinder sig paa stadig
vandring i ørkenstrækningerne
mellem hottentotternes og
betsjuanstammernes gebeter og
ernærer sig som samlere og jægere.
De gaar i almindelighet næsten
nøkne, søker om natten ly i
huler, naar de ikke (sjeldnere)
bygger tarvelige hytter av græs.
Deres sprog, som falder i flere
dialekter, staar paa et gammelt
utviklingstrin; karakteristiske er
smæklydene, som de dog har
fælles med hottentotterne. En
viss grad av naturlig kunstnerisk
opfattelsesevne viser b.s
helleristninger og farvelagte tegninger
av dyr, som findes spredt i huler
og paa fjeldvægger over den
største del av Brit. Sydafrika syd
Kvinde av
buskmændstammen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
