Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
445
karbonariers arbeide paa at frigjøre Italien fra det
østerrikske herredømme. Han maatte som en følge herav
flygte til Genua. I Ravenna skrev han det dramatiske
digt «Kain», i hvilket han gav uttryk for sine religiøse
idéer, dramaerne «Marino Faliero» og «Sardanapal» samt
«The vision of judgment», en bitende travesti av den
engelske digter Southeys sørgedigt over Georg III. I
Genua endte han «Don Juan», det fuldeste uttryk for
hans sammensatte personlighets liv, digtet uten bestemt
plan, snart med Grækenland, snart med Rusland, snart
med England som bakgrund, fuldt av herlig lyrik, av
bitende spot over tidens politiske og religiøse
fæenomener, over russisk lastefuldhet og engelsk hykleri, av
glødende natur- og frihetskjærlighet og kynisk
menneskeforagt. Dette digt henledet det frisindede Europas
opmerksomhet paa den geniale og frygtløse digter. Han
blev den naturlige fører for deres bestræbelser.
Grækenland førte just sin seige frihetskrig mot tyrkerne. B.,
som længtet efter handling og bedrifter, begav sig i 1823
efter opfordring av Londons grækervenner til Missolonghi,
hvor han hilsedes som landets frelser. Han utfoldet her
en rastløs virksomhet og en stor klokskap i ordningen
av forsvaret. Men midt under sit arbeide blev han
febersyk og døde. Den græske regjering paabød
landesorg over ham og lot hans hjerte opbevare i
Grækenland, mens hans legeme blev bisat i- landsbykirken
Hucknall nær Newstead Abbey, da geistligheten ikke
vilde indrømme ham plads i Westminsterabbediet, hvor
saa mange av Englands store mænd hviler. «Udv.
dramatiske digte og fortællinger» overs. av E. Lembcke (2
bd. 1873—76), «Childe Harold» er overs. av Ad. Hansen
(1880), «Don Juan» av Drachmann (Kbh. 1891—1902,
2 bd.). [Litt.: Biografier av Moore, Jeaffreson, Nichol,
Elze (ogsaa i dansk overs.) og Weddigen. Se ogsaa G.
Brandes, «Naturalismen i England».]
Byron [bai′rən], Henry James (1834—84), eng.
skuespiller og forfatter av omkring 150 farcer og
komedier, av hvilke flere som «Fra Diavolo» (1858),
«Cyrill’s succes» (1868) og «Our boys» (1876) gjorde
stor lykke.
Byron [bai′rən], John (1723—86), eng. admiral,
foretok 1764—66 en verdensomseiling, under hvilken han
bl. a. tok Falklandsøerne i besiddelse. Hans reiser gav
støtet til Cooks berømte opdagelsesreiser.
Byrso′nima crassifōlia, en liten amerikansk busk
av malpighiaceernes familie med gule, kirsebærstore
frugter av litt syrlig smak. Disse benyttes i stor mængde
i Mexico og nydes raa eller benyttes paa forskjellig vis
i husholdningen.
Byskriver er i Norge den embedsmand som utfører
retsskriverforretningerne ved byernes underretter, d.v.s.
utfører det ved retten forefaldende skriveri og bestyrer
pante- og tinglæsningsvæsenet. Som regel er b.s
forretninger tillagt byfogden (s. d.). I Kristiansand og
Trondhjem er de dog tillagt særskilte b., mens de i Kristiania
og Bergen er delt mellem en justissekretær og i Bergen
én, i Kristiania to b., hvorav b. er overdraget pante- og
tinglæsningsvæsenet. Denne del av b.s forretninger
utføres i Haugesund av skifteforvalteren.
Bysse el. kabysse, sjøuttr., komfyr i kjøkkenet
ombord; ogsaa om kjøkkenet selv.
By′ssus, en bundt sterke silke- el. hornagtige traader,
som hos en række muslinger (f. eks. blaaskjællet)
utskilles fra den ved grunden av foten liggende b.-kjertel.
B. tjener hos de fleste til at forankre dyrene for
kortere eller længere tid til stener o. l. Enkelte
tyndskallede muslinger opbygger ved hjælp av b. samt forskjellige
smaadele som stener o. s. v. hylstre, hvori de kan
trække sig tilbake.
lyste, se Buste.
Byron—Byzantinske Rike
446
Byström, Johan Niklas (1783—1848), sv.
billedhugger. Studerte ved Stockholms akademi og fra 1810
i Rom, hvor han opholdt sig mere end i Sverige. Hans
kunst tilhører den antikiserende retning. Han arbeidet
mere efter antikken end efter naturen. Hans verker har
en abstrakt formskjønhet og en ydre, dekorativ
virkning. Han er bedre i gjengivelsen av kvindelig ynde
og barnslig skjelmeri end av mandlig karakter. Av
hans verker skal nævnes: «Juno med Herkulesbarnet»
(Stockholms slot), «Oskulden» (Nationalmuseet),
Bellmans byste paa Djurgården, alterdekoration med «Tron,
Hoppet og Kårleken» i Linköpings domkirke.
Bysælger, en slags agent (s. d.) som arbeider paa
samme sted hvor det repræsenterte firma befinder sig.
Byting er i Norge navnet paa de retsmøter som i
byerne holdes av den alm. underret, se Byfogd, Byret.
Bytte (i socialøkonomien). Saasnart produktionen
begynder at ta sigte paa omsætning, opstaar b., først
som utveksling av vare mot vare, senere av vare mot
penger. B. fremgaar av arbeidets deling og er
handelens mor, næringslivets grundlag. B.-økonomien er
resultatet av en forholdsvis fremskreden kulturutvikling;
det primitive menneske kan ikke tænke sig at
frembringe for andre, for markedet. Al handel skjuler et b.,
men den oprindelige vurdering av gjenstand mot
gjenstand blir stedse mindre haandgripelig, indtil den
egentlig til grund liggende økonomiske proces er saa at si
forflygtiget for den umiddelbare iagttagelse i det moderne
internationale omsætningsliv, hvor varerne byttes mot
fordringsrepræsentativer (veksler, anvisningetf, checks),
som avregnes gjennem banker og clearing-virksomhet.
B. av fast gods kaldes makeskifte (s. d.).
Bytting (d. skifting, t. Wechselbalg) kaldes i den
nordiske folketro et underjordisk væsen i barneskikkelse
som de underjordiske antages at lægge istedenfor det
nyfødte menneskebarn de har bortsnappet. En b.
troedes at være styg, vantreven, graadig og dum.
Vanskapte eller idiotiske barn blev gjerne anset for b.
For at hindre forbytning satte man et kors paa vuggen
eller la staal i den. Var et barn blit forbyttet, kunde
man faa de underjordiske til at bringe det rette tilbake
ved at plage og true b. paa forskjellig vis (f. eks. rise
den paa søpledyngen hver torsdagskveld) eller ved at
narre den til at tale eller le. Historier om b. findes
bl. a. st. i Asbjørnsens «En signekjærring» i «Norske
huldreeventyr».
Byzantini′sme. 1. Det princip at staten er kirkens
beskytter og herre baade i administrativ henseende og
i dogmatiske trosspørsmaal (se Cæsareopapisme,).
— 2. Byzantinsk væsen, sedelig fordærvelse, fremkaldt
ved overdreven luksus, især indviklet ceremonivæsen og
uværdig krypen og smigren for fyrstelige personer.
Byzantinske mynter er pengestykker av bronse,
guld eller sølv, som prægedes i det østromerske rike
og spænder over tiden fra keiser Arcadius til rikets
undergang ved tyrkernes erobring av Konstantinopel
(395—1453). Under betegnelsen indbefattes ogsaa de
under det Latinske Keiserdømme (1204—61) prægede
mynter. Mest utgik de fra Konstantinopel (Byzants), ofte
ogsaa fra de større provinsbyer, som Antiochia og
Alexandria, efter det vestromerske rikes undergang ogsaa
fra Rom og i de tider da det byzantinske keiserdømme
skaffet sig store utvidelser, fra byer som Kartago,
Ravenna og Mediolanum (Milano). Mynterne naadde ved
handel viden om, selv til Norden.
Byzantīnske Rike (østromerske rike, græske
keiserdømme), dannedes 395 e. Kr., da Theodosius den store
delte det Romerske Rike mellem sine to sønner, Arcadius
og Honorius. Den ældste, Arcadius (395—408), fik alle
asiatiske provinser, Ægypten og Kyrenaika, størstedelen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
