Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
465
Bødker, en haandverker som arbeider tønder og kar
av træstaver sammenholdt av baand (gjorder) av ener,
pil eller jern. B. er et gammelt haandverk, som,
knyttet til vore fiskerier, særlig i kystbyerne har hat talrike
utøvere. I Bergen var i 1559 alene paa Tyskebryggen
sysselsat saa mange b. at Valkendorf i sin relation,
hvori han gir opgave over Kontorets haandverkere (fif
Amten), uttaler «at af b. er saa mange baade i tjeneste og
i dagløn, at jeg ikke med al den flid jeg lagde mig
derefter, kunde faa sandhed derom at vide». B. var blandt
de fag som tidligst oprettet laug, antagelig allerede før
1682; de var ogsaa blandt de 16 haandverk som i
Bergen hadde bevaret sit laug, indtil de gjenværende laug
ved loven av 1839 efterhaanden bortfaldt. B. vedblev
at være en talrik haandverksstand, kun skomakerne
overgik dem i antal. I den senere tid er b.-mestrenes
antal formindsket, idet bryggerier, salterier o. l. har
etablert sine egne til bedrifterne knyttede verksteder.
Desuten har vel ogsaa blikemballagefabrikkerne for en
del fortrængt tøndeemballagen og derved reducert b.s
produktion.
Bødtcher, Ludvig Adolph (1793—1874), d. digter,
tilbragte en stor del av sit liv i Italien, nydende i fulde
drag det skjønne lands natur og folkeliv og i intim
omgang med skandinaviske kunstnere, navnlig Thorvaldsen;
det skyldtes i væsentlig grad B. at denne skjænket sine
verker til fædrelandet. Først 1856 debuterte han med
en liten samling «Digte, ældre og nyere», som tillike
med de faa «Sidste digte» som blev utgit like efter
hans død, utgjør hele hans produktion. — B. er i sin
uttryksmaate avdæmpet, hans billeder er plastiske og
klare, hans farver er rene, sarte og uten nogen glød.
Høiest naar han i sine digte over italienske emner.
[Litt.: A. Schumacher, «L. B.» (1875); G. Brandes, «Saml.
skr.» (bd. 1); V. Andersen, «Litteraturbilleder».]
Bødtker, Adam Fredrik Trampe (1866—), n.
filolog, f. i Inderøy, cand. mag. 1890, dr. phil. 1904, prof.
i engelsk filologi 1914. Har sammen med Sigurd Høst
utgit lærebøker i fransk. Har skrevet avhandlinger av
sproglig og litterært indhold, hvorav særlig kan nævnes
hans arbeide for doktorgraden «Parténopeus de Blois.
Etude comparative des versions islandaise et danoise»
(1904).
Bødtker, Bernt Anker (1831—1916), n. og sv.
konsulatembedsmand, f. i Bergen, blev 1857
konsulatsekretær og 1863 chancelier i Konstantinopel, 1871
generalkonsul i Alexandria, 1891—1905 generalkonsul i
Hamburg. Under sin virksomhet i Konstantinopel og
Alexandria var han medlem av flere internationale
kommissioner til ordning av skibsfartsforhold, sundhetsvæsen og
jurisdiktion i Orienten. Av B.s talrike konsulære
rapporter og studier foreligger endel trykt, deriblandt som
brochure den i sin tid meget diskuterte betænkning om
«Vore næringsveie og midlerne til deres fremme» (2
opl. Kra. 1891).
Bødtker, Eyvind (1867—), n. kemiker, f. i
Trondhjem, cand. pharm. 1887; studerte kemi i Leipzig, hvor
dr. philos. for en avhandling «ber die Darstellung und
Oxydation der Sebacinsäure, sowie über einige neue
Derivate der Glutarsäure». Var derefter en tid assistent
ved Fresenius’ laboratorium i Wiesbaden. Har senere
gjentagne ganger opholdt sig kortere tid i Paris i
studieøiemed, navnlig av organisk kemi. Har siden 1892 været
amanuensis dels ved Universitetets fysiologiske institut,
dels ved det kemiske laboratorium. I 1918 professor i
kemi ved Kra. universitet. Hans arbeider ligger paa
alle kemiens omraader, især dog i den organiske kemi.
Prisbelønnet blev i 1892 en avhandling: «Beitrag zur
Kenntniss des Eiweissabbaues im menschlichen
Organismus».
Bødker—Bøffel
466
Bødtker, Sigurd
(1866—»), n. kritiker, f. i
Trondhjem, juridisk
kandidat 1891, var derefter
en tid konsulatsekretær
i Hamburg og 1897—
1903 sekretær i
Landbruksdepartementet. B.
optraadte først med
digtsamlingen «Elskov»(1888),
har senere virket som
teaterkritiker (S. B.) i
«Verdens Gang» 1897—
1901 og 1902—08 og fra
1910 i «Tidens Tegn», og
har som saadan lagt for
dagen en skarp kritisk
evne, selvstændighet og
paagaaenhet og særlig
utmerket sig ved en
fængslende, pointrik stil. Han
er uimotsigelig den norske presses betydeligste mand
paa sit omraade og har i samme grad paavirket
skuespillerne og publikum.
Bøe, Frants Diderik (1820—91), n. maler, f. i
Bergen. Utdannet i Kjøbenhavn og Paris. Malte
stilleben, blomster og dyrebilleder, deriblandt fuglebilleder
fra Lofoten. I Kunstmuseet tre billeder av ham.
Bøffel (búbalus), fællesbetegnelse for en gruppe
oksearter, som adskiller sig fra det tamme kvæg ved sin
plumpere legemsbygning, sin stive, som regel tynde
haarbeklædning, sin brede pande og sine kraftige, ved roten
flattrykte, mot spidsen avrundede horn. Alle b. lever
helst i sumpige egne og er udmerkede svømmere; de
græsser helst om natten, mens de om dagen holder sig
skjult i skogens skygge eller i timevis ligger i vandet,
alene med næseborene og øinene over vandflaten. De
er kraftige dyr som i sine horn har farlige vaaben.
Den indiske el. asiatiske b. (b. búffelus) utmerker
sig ved sin sterkt hvælvede pande og sine mægtige,
indtil 2 m. lange horn. Skulderhøide indtil 1.9 m. Farven
sortgraa el. sort med brunlig anstrøk. Denne arts
forskjellige racer lever i vild, halvtæmmet og tæmmet
tilstand i det sydøstlige Asien og er herfra spredt som
husdyr over Arabien, Ægypten og det sydøstlige Europa;
fandtes tæmmet i Persien allerede paa Alexander den
stores tid. Godmodige og nøisomme dyr, fortrinlige som
trækdyr, leverer en fet melk og et fortrinlig smør,
kalvenes kjøt meget velsmakende. I Afrika to vilde b.:
k affer-b. (b.
caffer) og rød-b. (b.
pumilus), av disse
forekommer den
første fra Kap til
Abyssinien, den
sidste i det
vestlige Afrika mellem
begge
vendekredser. Den
afrikanske b. skiller sig
fra den indiske
ved sin kortere
skalle og kortere
horn, disse faar
med alderen en
saa sterk
utbredning ved roten at
de næsten møter
hinanden; de har
desuten større,
Sigurd Bødtker.
Kaffer-bøffel (búbalus caffer).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
