465 </chapter> <chapter name="Bødker"> Bødker, en haandverker som arbeider tønder og kar av træstaver sammenholdt av baand (gjorder) av ener, pil eller jern. B. er et gammelt haandverk, som, knyttet til vore fiskerier, særlig i kystbyerne har hat talrike utøvere. I Bergen var i 1559 alene paa Tyskebryggen sysselsat saa mange b. at Valkendorf i sin relation, hvori han gir opgave over Kontorets haandverkere (fif Amten), uttaler «at af b. er saa mange baade i tjeneste og i dagløn, at jeg ikke med al den flid jeg lagde mig derefter, kunde faa sandhed derom at vide». B. var blandt de fag som tidligst oprettet laug, antagelig allerede før 1682; de var ogsaa blandt de 16 haandverk som i Bergen hadde bevaret sit laug, indtil de gjenværende laug ved loven av 1839 efterhaanden bortfaldt. B. vedblev at være en talrik haandverksstand, kun skomakerne overgik dem i antal. I den senere tid er b.-mestrenes antal formindsket, idet bryggerier, salterier o. l. har etablert sine egne til bedrifterne knyttede verksteder. Desuten har vel ogsaa blikemballagefabrikkerne for en del fortrængt tøndeemballagen og derved reducert b.s produktion. </chapter> <chapter name="Bødtcher"> Bødtcher, Ludvig Adolph (1793—1874), d. digter, tilbragte en stor del av sit liv i Italien, nydende i fulde drag det skjønne lands natur og folkeliv og i intim omgang med skandinaviske kunstnere, navnlig Thorvaldsen; det skyldtes i væsentlig grad B. at denne skjænket sine verker til fædrelandet. Først 1856 debuterte han med en liten samling «Digte, ældre og nyere», som tillike med de faa «Sidste digte» som blev utgit like efter hans død, utgjør hele hans produktion. — B. er i sin uttryksmaate avdæmpet, hans billeder er plastiske og klare, hans farver er rene, sarte og uten nogen glød. Høiest naar han i sine digte over italienske emner. [Litt.: A. Schumacher, «L. B.» (1875); G. Brandes, «Saml. skr.» (bd. 1); V. Andersen, «Litteraturbilleder».] </chapter> <chapter name="Bødtker"> Bødtker, Adam Fredrik Trampe (1866—), n. filolog, f. i Inderøy, cand. mag. 1890, dr. phil. 1904, prof. i engelsk filologi 1914. Har sammen med Sigurd Høst utgit lærebøker i fransk. Har skrevet avhandlinger av sproglig og litterært indhold, hvorav særlig kan nævnes hans arbeide for doktorgraden «Parténopeus de Blois. Etude comparative des versions islandaise et danoise» (1904). </chapter> <chapter name="Bødtker"> Bødtker, Bernt Anker (1831—1916), n. og sv. konsulatembedsmand, f. i Bergen, blev 1857 konsulatsekretær og 1863 chancelier i Konstantinopel, 1871 generalkonsul i Alexandria, 1891—1905 generalkonsul i Hamburg. Under sin virksomhet i Konstantinopel og Alexandria var han medlem av flere internationale kommissioner til ordning av skibsfartsforhold, sundhetsvæsen og jurisdiktion i Orienten. Av B.s talrike konsulære rapporter og studier foreligger endel trykt, deriblandt som brochure den i sin tid meget diskuterte betænkning om «Vore næringsveie og midlerne til deres fremme» (2 opl. Kra. 1891). </chapter> <chapter name="Bødtker"> Bødtker, Eyvind (1867—), n. kemiker, f. i Trondhjem, cand. pharm. 1887; studerte kemi i Leipzig, hvor dr. philos. for en avhandling «ber die Darstellung und Oxydation der Sebacinsäure, sowie über einige neue Derivate der Glutarsäure». Var derefter en tid assistent ved Fresenius’ laboratorium i Wiesbaden. Har senere gjentagne ganger opholdt sig kortere tid i Paris i studieøiemed, navnlig av organisk kemi. Har siden 1892 været amanuensis dels ved Universitetets fysiologiske institut, dels ved det kemiske laboratorium. I 1918 professor i kemi ved Kra. universitet. Hans arbeider ligger paa alle kemiens omraader, især dog i den organiske kemi. Prisbelønnet blev i 1892 en avhandling: «Beitrag zur Kenntniss des Eiweissabbaues im menschlichen Organismus». Bødker—Bøffel 466 </chapter> <chapter name="Bødtker"> Bødtker, Sigurd (1866—»), n. kritiker, f. i Trondhjem, juridisk kandidat 1891, var derefter en tid konsulatsekretær i Hamburg og 1897— 1903 sekretær i Landbruksdepartementet. B. optraadte først med digtsamlingen «Elskov»(1888), har senere virket som teaterkritiker (S. B.) i «Verdens Gang» 1897— 1901 og 1902—08 og fra 1910 i «Tidens Tegn», og har som saadan lagt for dagen en skarp kritisk evne, selvstændighet og paagaaenhet og særlig utmerket sig ved en fængslende, pointrik stil. Han er uimotsigelig den norske presses betydeligste mand paa sit omraade og har i samme grad paavirket skuespillerne og publikum. </chapter> <chapter name="Bøe"> Bøe, Frants Diderik (1820—91), n. maler, f. i Bergen. Utdannet i Kjøbenhavn og Paris. Malte stilleben, blomster og dyrebilleder, deriblandt fuglebilleder fra Lofoten. I Kunstmuseet tre billeder av ham. </chapter> <chapter name="Bøffel"> Bøffel (búbalus), fællesbetegnelse for en gruppe oksearter, som adskiller sig fra det tamme kvæg ved sin plumpere legemsbygning, sin stive, som regel tynde haarbeklædning, sin brede pande og sine kraftige, ved roten flattrykte, mot spidsen avrundede horn. Alle b. lever helst i sumpige egne og er udmerkede svømmere; de græsser helst om natten, mens de om dagen holder sig skjult i skogens skygge eller i timevis ligger i vandet, alene med næseborene og øinene over vandflaten. De er kraftige dyr som i sine horn har farlige vaaben. Den indiske el. asiatiske b. (b. búffelus) utmerker sig ved sin sterkt hvælvede pande og sine mægtige, indtil 2 m. lange horn. Skulderhøide indtil 1.9 m. Farven sortgraa el. sort med brunlig anstrøk. Denne arts forskjellige racer lever i vild, halvtæmmet og tæmmet tilstand i det sydøstlige Asien og er herfra spredt som husdyr over Arabien, Ægypten og det sydøstlige Europa; fandtes tæmmet i Persien allerede paa Alexander den stores tid. Godmodige og nøisomme dyr, fortrinlige som trækdyr, leverer en fet melk og et fortrinlig smør, kalvenes kjøt meget velsmakende. I Afrika to vilde b.: k affer-b. (b. caffer) og rød-b. (b. pumilus), av disse forekommer den første fra Kap til Abyssinien, den sidste i det vestlige Afrika mellem begge vendekredser. Den afrikanske b. skiller sig fra den indiske ved sin kortere skalle og kortere horn, disse faar med alderen en saa sterk utbredning ved roten at de næsten møter hinanden; de har desuten større, Sigurd Bødtker. Kaffer-bøffel (búbalus caffer).