Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse - Bølgeblik - Bølgebryter - Bølgedæmper - Bølgeslagsmerker - Bøling - Bølle, Søren Jensen - Bølle - Bøllingshavn - Bømlo - Bømmelfjorden - Bømmeløen - Bømoen - Bøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
men i disse saavelsom i de Hertz’ske elektromagnetiske
bølger (traadløs telegrafi) tænker man sig ingen egentlig
bevægelse av mediets dele, men «forskyvninger» av
elektrisk og magnetisk kraft (se Lys). — Naar en bølge
gaar fra et medium ind i et andet, hvor
forplantningshastigheten er en anden, vil den i almindelighet kløve
sig i to, den ene del gaar tilbake i det første medium,
den reflekteres, den anden del gaar ind i det andet
medium, i regelen i en ny retning, den brytes (se
Brytning). — Ved b. forplantes bevægelse og dermed
ogsaa energi. Hvis bevægelsen møter friktion i mediet,
avtar amplituderne efterhvert, svingningerne dæmpes,
og energien absorberes. Hvis et medium
gjennemsættes av bølger fra to eller flere «kilder», vil bølgerne
interferere, d. v. s, sammensættes til en ny b. (se
Interferens). Naar bølger reflekteres, kan de
indfaldende og de reflekterte bølger interferere, og der kan
dannes staaende bølger. Da forblir de dele som
ligger ved den reflekterende væg, samt de som ligger et
helt antal halve bølgelængder fra væggen, i ro (knuter),
mens de mellemliggende dele svinger (buker). Staaende
bølger optræder bl. a. i strenger paa musikinstrumenter,
i orgelpiper, i vand (skvulpen ved kaier), de er paavist
ved elektromagnetiske bølger av H. Hertz (1888) og ved
lysbølger av O. Wiener (1890; sml. Farvefotografi).
Bølger som træffer en reflekterende væg, øver et tryk
mot denne. Dette saakaldte straaletryk er paavist
ved lysbølger av Lebedew (1901); det eksisterer ogsaa
ved lydbølger.
Bølgeblik, blik som er bøiet efter en bølgeline,
hvorved det blir stivere mot bøining, saa det kan taale en
betydelig belastning. Det anvendes som takmateriale
samt til vægger og som understøttelse (mellem jernbjelker)
for gulvmateriale. Mest brukes forsinket jernblik.
Bølgebryter, se Molo.
Bøølgedæmper. Oljens evne til at dæmpe sjøgang
er først fra 1880-aarene kommet til almindelig
anvendelse i skibsfarten; den danner med stor hurtighet et
ganske tyndt lag over vandflaten og hindrer bølgerne i
at bryte. Animalske og vegetabilske oljer er bedst; de
fyldes i dertil indrettede
seilduksposer, som almindelig hænges ut
forut til luvart.
Bølgeslagsmerker (eng.
ripplemarks) er bølgeformige
fordypninger og forhøininger, som
fremkommer paa sand- eller lerbund
paa grundt vand under svak
bølgegang. Dækkes saadanne b. av ny
sand eller slam, og hæves og
hærdnes havbunden, faaes b. i sten, som
kjendes fra sandstener og lerskifere,
f. eks. fra vor devoniske sandsten.
Bøling (buskap), egentlig det
til bolet hørende.
Bølle, Søren Jensen (1714—?), n. sektstifter, blev
student fra Aarhus skole og studerte teologi. Stiftet i
begyndelsen av 1740-aarene i Drammen en egen
menighet, «zioniter»; de forkastet barnedaaben og hadde en
sterk tro paa, at Gud aabenbarte sig for dem gjennem
syner og paa anden maate. Lederne kom først paa
tugthuset og blev senere forvist til Altona, hvorhen en
stor del av menigheten fulgte dem. Bevægelsen, som
hadde utbredt sig til de omliggende distrikter, døde
derefter hen. B. døde i Altona (dødsaar ubekjendt).
[Litt.: S. A. Sørensen, «Zioniterne» (Kra. 1904).]
Bøølle, d. slanguttryk, voldsmand. Ordet stammer
fra 1885, da en forening av kjøbenhavnske læregutter
o. 1. foretok søndagsutflugter til Bøllemosen og paa
hjemveien ofte veltet sig ind paa folk.
Bølgeblik—Bøn
Bølgeslagsmerker.
478
Bøllingshavn, dampskibsanløpssted med postaapneri
paa vestsiden av Kirkøen, Hvaler herred, Østfold fylke
(Smaalenenes amt).
Bømlo, herread i Hordaland fylke (S. Bergenhus
amt), 39 km.2 med 1181 indb. (1918); 30 pr. km.;
svarer til B. sogn av Finnaas prestegjeld. Herredet,
som udelukkende bestaar av øer, med utenforliggende
holmer og skjær, er det sydvestligste herred i Hordaland,
skilt fra fastlandet i sydøst ved den brede aapne
Bømmelfjord. Den væsentlige del av herredet utgjøres av
den sydlige, forholdsvis smale av trange bugter og poller
dypt indskaarne Bømmelø (Bømlo). Terrænget er
smaaknauset og skogbart med flate eng- og myrpartier
indimellem fjeldknatterne. Bebyggelsen spredt langs kysten.
Vest for Bømmeløens sydspids paa en gruppe smaaøer
Espevær fiskevæer. Opgaver over akerareal m. v. foreligger
ikke. Vigtigste næringsvei er fiskeri. Utbyttet av
fiskerierne for B., Finnaas og Bremnes var i 1915 1 639 957
kr., derav for vaarsild 1 500 000 kr. 2 banker: B.
sparebank, oprettet 1881 og B. privatbank, oprettet 1908.
1 tranbrænderi. Herredet staar i dampskibsforbindelse
med Bergen og Haugesund over Leirvik paa Stord.
Antagen formue 1918 2984 000 kr., indtægt 1 376 680 kr.
Bømmelfjorden (Bømlo) er navnet paa
Hardangerfjordens ytre del. Den gaar ind i nordøstlig retning
mellem fastlandet og Bømmeløen i Hordaland fylke
(Søndre Bergenhus amt). (Se forøvrig
Hardangerfjorden).
Bømmeløen (Bømlo), 169 km.′med 3 577 indb. (1900),
utgjør den største del av Finnaas herred, Hordaland
fylke (Søndre Bergenhus amt), ligger nord for Haugesund.
Kysten er sterkt indskaaret av bugter og trange vaager.
Paa det smaleste, ved Kuleseid, deles øn ved en kanal
i 2 dele, av hvilke den nordligste er den største.
Terrænget er smaakupert, i den sydlige del tildels
sparsomt skogklædt, i den nordlige skogbart og myrlændt.
Fjeldet Siggen (470 m.), der rager betydelig op over
sine omgivelser, er et meget brukt sjømerke, som sees
langt tilhavs, og hvorfra der er en glimrende utsigt.
I 1880-aarene dreves flere steder paa øen
guldvaskning, dog uten synderlig utbytte.
Bømoen (Bøjarmoen),
ekserserplads for 10de infanteriregiment
ved Raundalselven straks syd for
Ygre jernbanestation
(Bergensbanen), ca. 5 km. fra Vossevangen.
Furumo.
Bøn er en av religionens
elementæreste ytringer.. Den
ubetingede avhængighet av Gud el. det
guddommelige gir sig aktivt
tilkjende i bønnen. Denne er det
menneskelige jegs henvendelse til
det guddommelige du. Der gives
ingen religion uten b. I
kristendommen tillægges b. en central betydning. Den er
livsnerven i den kristnes skjulte liv med Gud (Matt.
6, 6—7). Det nye testamente beretter at Jesus Kristus
levet i stadig b. til Gud (Mark. 1, 35; 6, 41—46; 8, 6—7;
14, 22—23 o. fl. st.). — Svarende til den betydning som
b. hadde i Jesu liv, indeholder hans ord en ofte
gjentat opfordring til b. (Matt. 7, 7—8 o. fl. st.; jfr.
apostlenes formaninger herom Rom. 12, 12 o. fl. st.).
Mønsterbønnen har Jesus git, da han lærte sine apostler
Fadervor (Luk. 11, 1—4). Forutsætningen for den
rette b. er ved siden av viljens oprigtighet det
forsonlige sind (Mark. 11, 25—26; jfr. Matt. 5, 23—24; Efes.
4, 32; Kol. 3, 12—13). Derimot har ydre former ingen
betydning; det kommer hverken an paa ordenes form
eller mængde (Matt. 6, 7—8). B. i Jesu navn betegner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
