Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
479
at mennesket kun tør bede til Gudi tillid til hans naade
i Jesus Kristus (Joh. 14, 13—14; 15, 7; 16, 23—r7).
Med hensyn til indhold er b. i sin almindeligste
skikkelse en bede-b., d. e. en begjæring om opfyldelse av
et eller andet ønske. Som saadan maa den være
uopløselig forbundet med takke-b. (Efes. 5, 20; Kol. 3, 17;
4, 2; 1 Tess. 5, 18). Den kristelige b. omfatter alt like
fra det daglige livs mindste ting til Guds rikes
betydningsfuldeste opgaver. Specielt indskjærpes ofte
forbønnens betydning (1 Tess. 5, 25 o. fl. st.), som efter Jesu
forbillede ogsaa maatte strække sig til fiender (Matt. 5, 44
o. fl. st.). Likesom Jesu ord indskjærper b., indeholder de
ogsaa en række forjættelser om b.-hørelse (Luk. 11, 5
—13 o. fl. st.). Den kristelige forvissning om denne grunder
sig paa Guds aabenbaring i Kristus. Som
kristendommens formaal er at bringe mennesket i samfund med
Gud, som han saaledes har aabenbaret sig, maa al
kristelig b. i sidste instans være rettet mot dette formaal
og være bestemt herav.
Bønhas (t., av nedert. bøn, loft, og t. Hase, hare),
egentlig lofthare, en der ræd som en hare skjuler sig
paa et loft; uttryk for den som uten at være
laugsmester driver et haandverk i smug; fusker, upaalidelig,
udygtig person.
Bønne (phaseolus), slegt av de erteblomstrede, med
til venstre slyngende stængel. Bladene er ulikefinnede
med 3 smaablade og smaa akselbladlignende dannelser
ved grunden av hvert smaablad. Blomsterstanden er
gjerne en sammensat klase. Kronens kjøl er sammen
med støvbærerne og griffelen skruesnoede tilhøire. Av b.
dyrkes flere arter, og disse igjen tildels i talrike former.
Den vigtigste kulturart er have-b. (phaseolus vulgaris),
hvortil hører de 2 grupper, stang-b. og kryp-b., som
begge er meget formrike. De første er høie med store
blade, smaa, hvite blomster og lange, flate belger med
hvite frø, mens kryp-b. el. dverg-b. er lave og buskede
med trindere belger og forskjellig farvede frø. Have-b.
er ikke fundet vild, og man kjender ikke dens
oprindelse. Dog antar man at den stammer fra Sydamerika,
da man har fundet frø meget lik have-b.s i de
peruvianske graver. Til Norge kom denne kulturplante i
begyndelsen av det 18 aarh. B. dyrkes i de fleste
tempererte og varme egne og utgjør paa mange steder et
vigtig næringsmiddel. Der fremstilles ogsaa mel, b.-mel,
av b. I troperne dyrkes mest andre b.-arter, av disse
er isear mungo-b. el. sansibar-b., hvis frø ikke er
mere end tredjeparten saa store som den almindelige
ert, et meget vigtig føademiddel. Som prydplante dyrkes
pral-b. (phaseolus multiflorus) med skarlagenrøde
blomster og flerfarvede frø. Heste-b. tilhører en anden
slegt (faba) end de her nævnte b.
Bønnelycke, Emil (1893—), d. forfatter. Deputerte
1917 med digtsamlingen «Ild og ungdom», utsendte 1918
3 bøker: digtsamlingerne: «Taarer», «Festerne» og en
række stemningsbilleder i prosa, «Asfaltens sange», som
1919 efterfulgtes av «Rosa Luxemburg», «Buer og staal»
og prosaarbeidet «Spartanerne». Utpræget moderne
talent med særlig evne til at opfatte og gi uttryk for gatens,
sporvognens, lokomotivets og flyvemaskinens poesi. B.s
kunstneriske fysiognomi har endnu ikke antat saa
bestemte træk, at hans karakteristik kan gives og hans
horoskop stilles, men adskillig tyder paa at han ved
sin samtidig følsomme og realistiske kunst vil gjøre en
betydelig indsats i dansk digtning.
Bønnemalm (bohnerz), en jernerts, som bestaar av
et vandholdig jernoksyd og forekommer som smaa kuler,
store som erter el. bønner, der har en skalformig
bygning og ofte er sammenkittet. Findes især i
Jurafjeldene, hvor den utvindes og benyttes som jernmalm.
Bøōtien, se Boiotien.
Bønhas—Börjesson
480
Bør, søn av Bure, var far til Odin, Vile og Ve (el.
Odin, Høner og Loder).
Bør (uterus) kaldes hos dyrene det organ hvori
fosteret utvikles, og som hos mennesket benævnes livmor.
B. bestaar av et b.-legeme (corpus uteri), som fortil gaar
over i et par blindsækformede forlængelser, b.-hornene
(corni), paa spidsen av hvilke eggelederne indmunder,
en paa hver side. I løpet av drægtigheten undergaar
b. betydelige forandringer, hvorved den blir skikket til
dels at tjene som opbevarings- og ernæringssted for
fosteret under dets utvikling, dels ved sine sterke
sammentrækninger (veer) at besørge utdrivningen av fosteret
under fødselen. Efter fødselen avgaar fosterhinderne
(efterbyrden) ved de saakaldte efterveer, som i regelen
er betydelig svakere end veerne, men dog ogsaa kan
være saa voldsomme at hele b. eller en større del av
den vrænges ut av fødselsaapningen, og der
fremkommer da den sykelige tilstand som benævnes
b.-vrængning.
Bør, medvind, gunstig vind; derav med-b., motb.
Bær betyr oprindelig bebygget sted, bø eller gaard
med de dertil hørende huse. I sagatiden bestod b. i
Norge foruten uthuse av mindst 3—4 beboelseshuse, som
av hensyn til træbebyggelsens ildsikkerhet var opført i
nogen avstand fra hverandre. Opholdsrummet var
«stuen», se Aarestue. «Skaalen» var sovehuset med
sovepladser paa siderne. «Ildhuset» var kjøkken, og
her sat husets folk om aftenen. Almindelig fandtes der
ogsaa en badstue, som mindet om den finske, og paa
større gaarder en «dynge» el. fruerstue. — Den isl. b.,
som i motsætning til den norske b. var opført av sten
og torv, og hvor husene av hensyn til øens ringe tilgang
paa brændematerialer til varmens bedst mulige bevarelse
var sammenbygget, har i hovedsaken beholdt sin gamle
skikkelse like til nutiden; de enkelte rum er alm.
indvendig bordklædt, taket er et torvtækket bordtak. Bak
ildhuset er «buret» (forraadskammeret); endog fjøs,
redskapshus og smedje er oftest sammenbygget med de
andre huse.
Børgefjeldet (Store Børgefjeld) kaldes det mægtige
fjeldparti inde ved riksgrænsen omkring grænselinjen
mellem Nord-Trøndelag og Nordland fylker. B. danner
vandskjel mellem Namsen (Nord-Trøndelag) og
Vefsenelven (Nordland). Av topper kan merkes grænsepunktet
Jetnamsklumpen (1 514 m.) og litt længer mot nordvest
den skarpe egg Kvigtind (1 703 m.) med snebræ.
Børglumkloster, d. herregaard i Børglum herred,
var først kongsgaard og blev i 12 aarh. kloster for de
«Hvite brødre». B. blev meget anset og erhvervet sig
et uhyre jordegods i Vendsyssel.
Börjeson, Johan Laurentius Helenus (1836—
1910), sv. billedhugger. Studerte ved Stockholms
kunstakademi og fra 1867 i Rom. Han regnedes i sin første
periode for romantiker («Keglespilleren», «Havfruer»,
«Fangen viking»). Med sin kraftige, om franske indtryk
vidnende skisse til et Sten Sture-monument slog han
ind paa monumentalskulpturen. Han har utført en
række statuer, kraftige, djerve, med skarp historisk
karakteristisk. Blandt de bedste er rytterstatuen av
Karl X Gustaf i Malmö (1896). I 1881 seiret han i
konkurransen til Holbergstatuen i Bergen (avsløret 1884).
Av idealfigurer kan merkes «Svøammeren».
Börjesson, Johan (1790—1866), sv. digter, sluttet
sig som student i Upsala til Auroraförbundet, ydet
lyriske bidrag til fosforisternes poetiske kalendere indtil
ca. 1820. Kort tid efter blev B. prest, og først 1846
optraadte han igjen som digter, men nu som
dramatiker, med «Erik XIV», som med rette gjorde lykke
trods en del ujevnhet i anlægget. Mindre lykke gjorde
hans følgende skuespil, hvor hans mangel paa selvkritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
