Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Börjesson, Johan - Börne, Ludwig (Löb Baruch) - Børnehuset - Børnskap - Børresen, Hans Peter - Børresen, Urban Jacob Rasmus - Børs, Christian - Børs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
481
tydeligere viste sig.
av Shakespeare.
Som dramatiker er han paavirket
Börne, Ludwig (1786—1837), t. forfatter; var av
jødisk herkomst og het egentlig L ö b Baruch. Han
studerte medicin, men slog derpaa om og studerte jus
og statsvidenskap i Giessen og fik derpaa ansættelse i
det storhertugelige Frankfurts politidirektorat, en stilling
han maatte opgi, da Frankfårt i 1813 blev en fristat.
Gik 1818 over til kristendommen og antok da navnet
L. B. Han levet nu
vekselvis «i Paris, Heidelberg,
Frankfurt, Berlin og
Hamburg, men bosatte sig
endelig fast i Paris efter
Julirevolutionen, som han
begeistret sluttet sig til. Døde
her og ligger begravet paa
Père Lachaise. B. begyndte
tidlig som publicist, skrev
saaledes i Frankfurt et szrift
til forsvar for jøderne;
senere redigerte han i
oppositionel aand med vid og
talent bladet «Die
Zeitschwingen» og tidsskriftet
«Die Wage». Han var en
glødende forkjæmper for
politisk og aandelig frihet
og skrev lidenskabelig og
bittert mot de reaktionære
forhold i Tyskland, likesom han angrep Goethe og de
ældre tyske digtere, og overhodet var en av «det unge
Tyskland»s litterære førere. I sine «Breve fra Paris»
hævdet B. med stor skarphet nødvendigheten av at
Tyskland vendte sig bort fra romantikkens æstetiske
livsidealer for at fremme sin politiske utvikling, mens han i
tidsskriftet «La Balance» søkte at mægle mellem fransk og
tysk aandsliv. [Litt.: G. Brandes, «Det unge Tyskland».]
Børnehuset, d. opdragelsesanstalt for forsømte barn
i Kbh., oprettet 1621 i tilknytning til et tugthus som
Kristian IV opførte 1605. Flere epidemier o. a. førte
til at B. blev nedlagt 1650. Kbh.s fattigvæsen oprettet
1662 paa Christianshavns torv et B., som senere tillike
blev tvangsarbeidsanstalt og strafanstalt for voksne. 1790
blev anstalten omdannet til et tugthus og forbedringshus.
Børnskap, nordlandsk navn for redskaper, særlig
fiskeredskaper, sjøredskaper. Første led er «børna»
(byrnad), egentligō tilbehør.
Børresen, Hans Peter (1825—1901), d. missionær,
lærte efter sin
konfirmation smedehaandverket
og drog 1852 som svend
til Berlin, hvor han
arbeidet sig op til
civilingeniør. Her oplevet han
et kristelig gjennembrud,
som bl. a. avfødte en
levende kjærlighet til
missionen. 1855 egtet han
Caroline Hempel, som
likeledes tidlig hadde faat
en dyp interesse for
missionen. I slutningen av
1864 drog de som
missionærer til Indien i det
Gossnerske
missionsselskaps tjeneste. Da
navnlig nationale hensyn
gjorde samarbeidet med de
tyske missionærer
van-Ludwig Börne.
H. P. Børresen.
16 — Aschehougs konversationsleksikon. II.
Börne—Børs
482
skelig, og da en henvendelse til det danske
missionsselskap viste sig frugtesløs, besluttet B. at ta en
gjerning op paa egen haand blandt de undertrykte og
sedelig lavtstaaende santaler. 1867 begyndte han i
forbindelse med nordmanden L. O. Skrefsrud (s. d.) og
englænderen Johnson gjerningen blandt dem. 1869 la de
grunden til den første station, Ebenezer, og siden da
har missionsarbeidet gjort store fremskridt. Paa et
besøk i Danmark 1877 blev han ordinert til prest.
Børresen, Urban Jacob Rasmus (1857—), n.
sjøofficer, f. i Drammen. Blev sekondløitnant 1879,
premierløitnant 1882, kaptein 1894 og utnævntes i 1899
til kontreadmiral og chef for den nyoprettede marinens
generalstab (senere kaldt admiralstaben). B. var
eskadrechef 1905. Angaaende visse dispositioner ved denne
leilighet opstod der strid mellem B. og kommanderende
admiral C. Sparre. Stortinget nedsatte tilslut en
voldgiftsdomstol. Efter dens avgjørelse gik B. ut av aktiv
tjeneste og har siden helt ofret sig for industriel
virksomhet. Han har deltat i grundlæggelsen og ledelsen
av flere av vore største industriforetagender, bl. a. «Norsk
Hydro-elektrisk Kvælstofaktieselskap», Vamma
fossekompani, Hardanger staalverk, Evje nikkelverk og
Kristianssands nikkelraffineringsverk. B. har optraadt som
forfatter paa militær-tekniske og andre omraader:
«Tordenskiold», 1901, «Den russ.-jap. krig», 1904—05, 3 bd.
Børs, Christian (1823—1905), n. mæcen, f. i Bergen,
utvandret til Amerika, hvor han, efter at være blit
medeier i et stort eksporttirma i New York, erhvervet en
betydelig formue. 1858 blev han norsk og svensk
vicekonsul i Boston, 1867 konsul og 1871 generalkonsul i
New York. 1878 opgav han sin private virksomhet og
flyttet 1889 til Paris. Baade som konsul og senere
utfoldet han en omfangsrik virksomhet i velgjørenhets- og
veldædighetsøiemed. Særlig var hans fødebys
videnskabelige institutioner gjenstand for hans gavmildhet. Hans
hustru Anna Catharine Elisabeth, f. Collett
(1832—1915), testamenterte størstedelen av sin formue
til velgjørende formaal.
Børs (eng. exchange, fr. bourse, t. Børse). Ved b.-
forretning forstaaes den art av omsætningsvirksomhet
som opstaar derved at kjøpere og sælgere inden et
bestemt omraade regelmæssig til fastsat tid træder
sammen paa et dertil anordnet sted for, under fri
konkurranse hvad tilbud og efterspørsel angaar, at bevirke
omsætning av nærmere efter art og beskaffenhet
bestemte værdipapirer, saakaldte b.-papirer eller b.-effekter,
varer eller arbeidsydelser. Efter formaalets natur taler
man om fonds- eller effekt-b. (for statsobligationer og
aktier), valuta-b. (for utenlandske penger), vare-b. (korn-,
bomuld-, kaffe-, sukker-, petroleum-, kul-b.), arbeids-b.
Ogsaa selve den bygning hvori denne virksomhet
foregaar, kaldes b. B.s nærmeste opgave er at formidle
den store handel; som institution er b. derfor,
undtagen for arbeids-b.s vedkommende, efter sit væsen
kapitalistisk. B.-handelen reguleres ved saakaldte usancer
herved forstaaes at kjøps- og salgsforholdets
kontrahenter møtes paa sin b. med den forutsætning for øie
at deres retshandel avsluttes efter visse fastslaatte
sedvaner, eller at gjenstanden for deres forhandlinger er i
besiddelse av visse egenskaper som det er unødvendig
nærmere at betegne, fordi parterne paa forhaand er
paa det rene med at de sedvansmæssig skal være
tilstede. Den omforenede pris er som regel gjenstand
for offentliggjørelse (notering) til veiledning for
bestemmelsen av gjenstandens (objektets) markedsværdi
saavel inden b. selv som utenfor samme. Hvor prisen
gjælder et værdipapir, kaldes den kurs; denne pris
kan være den virkelig opnaadde, den av sælgeren
forlangte, eller den av kjøpelystne tilbudte; som regel
for-Trykt juli 1920.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
