Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
483
staar man ved et papirs kurs den pris hvormed det
sidst er betalt. Med kurs paa valuta menes som regel
laveste sælgers prisforlangende. — B. opstod først da
handelen hadde koncentrert sig i store byer og,
understøttet av en høit utviklet samfærdsel, hadde fæstnet
sig i regelmæssige former. De kan ikke føres tilbake
længere end til det 16 aarh., da man finder dem i
Norditalien og Flandern. Betegnelsen b. antages at
skrive sig fra Brügge, hvis mæglerhus van der Burse i
sit skilt hadde 3 pengepunger (middelaldersk lat. bursa,
fr. bourse). De ældste b. var navnlig omsætningssteder
for veksler. I det 17 og 18 aarh. utvikledes b.-handel
med aktier, særlig saadanne i de store koloni- og
oversjøiske kompanier. I begyndelsen av det 18 aarh.
hadde man i Amsterdam, Paris og London vilde
spekulations- og kriseperioder (se Handelskriser, Law,
Zwiebelsvindelen) som følge av et feberagtig
ophidset b.-liv. Inden de nordiske lande er Kjøbenhavns
b. den ældste; bygningen er opført 1619—24 av
Kristian IV. Kra. fik en b. 1708, Bergen noget senere;
egen b.-bygning fik dog Kra. først 1829, Bergen 1861.
Stockholms nuværende b.-bygning fuldførtes 1776,
Göteborgs 1849. — Foruten i den moderne tids
overordentlig raske utvikling av handel og industri maa b.-livets
opsving i det 19 aarh. navnlig søkes i omsætningslivets
tendens i retning av at tilveiebringe en stedse større
ensartethet og prisfasthet for alle varer og værdier som
er gjenstand for omsætning efter en betydeligere
maalestok. Dette er i første række kommet den offentlige
kredit tilgode. Mens staterne i ældre tider maatte
henvende sig til den enkelte pengemand for at faa sit
laanebehov tilfredsstillet, fandt de i det 19 aarh.
efterhaanden i øket maalestok paa b. et altid villig marked for
sine rentebærende, paa indehaveren lydende og derfor
let overførbare gjældsforskrivninger. Dette eksempel
fulgtes snart av kommuner og andre korporationer, og
sluttelig blev b. de sedvanlig anvendte omsætningssteder
ogsaa for hypotek-(pant-)obligationer, aktier, lodder,
gjældsforskrivninger av forskjellig art. B. er dermed
blit kapitalomløpets centrum, dets hjerte og pumpeverk,
og dertil midtpunktet for den faglig utviklede
spekulation i bevægelige værdier. Hvor omsætningen av
saadanne kun i formen er en handelsavtale, men i
virkeligheten en hasardkontrakt, idet det bortsees fra evnen
til at præstere eller viljen til at motta selve
salgsobjektet, og opgjøret parterne mellem udelukkende har
hensyn til b.-prisens (kursens) svingninger, taler man
om b.-spil (differenseforretning). Den i den nyeste tid
videst utbredte form av saadanne forretninger er den
saakaldte terminhandel, ved hvilken der avsluttes
kontrakt om en fremtidig leveranse av varer eller
værdipapirer. Denne handel har som regel til forutsætning
en forventning hos sælger og kjøper om naarsomhelst,
altsaa ogsaa paa tidspunktet for salgskontraktens
fuldbyrdelse, at finde varen i markedet eller personer
villige til at overta den indgaaede forpligtelse mot
betinget vederlag (præmie). De forskjellige arter av
terminhandel har bestemte hovedcentra. Termin-b. for kaffe
findes saaledes i Havre og Hamburg, for bomuld i
Liverpool og New York, for hvete i Chicago og Budapest,
for sukker i Paris og Magdeburg. Terminspekulationen,
hvis betydning ligger i at de handlende benytter den
til at mindske risikoen ved kjøps- eller salgskontrakter,
har ledet til en foruroligende demoralisation og har
derfor bragt b. i miskredit. Der er nemlig omkr. sidste
aarhundredskifte indtraadt en merkbar reaktion mot b.s
Som
utvikling. — En b. er en offentlig indretning.
regel gir den derfor adgang for enhver uberygtet og
solvent person. Undertiden avkræves dog visse
garantier; ved Londons fonds-b. maa saaledes et nyt medlem
Børsa-Børskommissær
484
stille tre ældre som gaar i borgen for ham med 500 £
hver. Overalt er b. under tilsyn, enten av en av og
blandt stedets handelsborgere opnævnt b.-komité, eller
av personer tilforordnet av staten; det sidste er
tilfældet i Frankrike og Tyskland. Navnlig i sidstnævnte
land har rikslovgivningen i den nyeste tid grepet sterkt
ind i b.s selvstyre med sine paatvungne administrative
kontrolregler. Dels som følge av saadanne
indskrænkninger i b.s tidligere frihet, dels paa grund av
bankernes stedse tiltagende herredøgmme over
forretningslivet, telefonens almindelige utbredelse og av den fra
videnskabelig økonomisk side fremkomne, ofte
socialistisk anstrøkne kritik, er den til b. knyttede
forretningsvirksomhet mangesteds i avtagende. B.-væsenet
har i de sidste aar undergaat reformer i de fleste lande.
— Om b.s virksomhet, funktionærer, og de oppebørsler
som er tillagt dem, har vi i Norge en særlov av 8 sept.
1818 med en række senere tillægslove. Ifølge den
anførte lov er der til enhver b. knyttet en egen b.- og
handelskomité, som har at føre overopsyn med b.s hele
virksomhet og dens regnskapsvæsen samt at «avgi de
erklæringer og oplysninger som av regjeringen maatte
attraaes, handelen betræffende»; bl. a. æskes saaledes
disse komitéers uttalelse ved valget av de personer med
hvilke konsulaterne besættes. B.-komitéernes
medlemmer beskikkes for hvert aar av Kongen. B.s daglige
forretningsførsel forestaaes av en fast, lønnet
b.-kommissær, som likeledes beskikkes av Kongen efter
indstilling fra vedkommende b.-komité. De b. tillagte
indtægter, de saakaldte b.-avgifter, er dels en avgift en
gang for alle avkrævet personer som løser borgerskap
eller skipperbevilling, dels en aarsavgift avkrævet
kjøbmænd over en bestemt indtægtsklasse i de byer hvor
b. er oprettet, endelig en fast avgift pr. ton paalagt de
til utlandet ekspederte skibe. De nu i Norge
eksisterende b. er oprettet i hosføiede aar: Kra. (1818),
Drammen (1839), Skien (1895), Kristiansand (1837), Stavanger
(1878), Bergen (1837), Aalesund (1905), Kristiansund
(1894), Trondhjem (1819), Sandefjord (1912) og
Haugesund (1914).
Børsa, herred i Sør-Trøndelag fylke (Søndre
Trondhjems amt), 62 km.2 med 1 425 indb. (1918); 23 pr. km.
Opgaver over fordelingen av aker m. m. foreligger ikke.
Herredet, som ligger sydvest for Trondhjem mellem
Gulosen og Orkedalsfjorden, er et kupert skogdistrikt
med høider optil 400 m. Mot fjorden og opefter Viggas
og B.-elvens dalfører er veldyrkede bakkepartier.
Jordbunden er god, og akerbruk og fædrift er de vigtigste
næringsveier. Her findes 3 meierier, flere sagbruk.
Omkring Viggas og B.-elvens utløp er bebyggelsen tæt.
Herredet har egen sparebank. Antagen indtægt 1918 510 764
kr., formue 2 654 272 kr.
Børsavgift, se Børs.
Børseffekter, se Børs.
Børseskogn, herred i Sør-Trøndelag fylke (Søndre
Trondhjems amt), 129 km.2 med 1 157 indb. (1918); 9.0
pr. km.²; svarer til B. sogn under Børsa prestegjeld.
Herredet, som ligger sydøst for Orkedalsøren, mellem
Orkedalen og Guldalen, er et sterkt kupert skogdistrikt
med et veldyrket, forholdsvis aapent bakkeparti
omkring indsjøen Laugen. Vandsystemet er sterkt forgrenet,
og her er mange store vande,og myrstrækninger. Aaserne
naar op i en høide av over 500 m. Jordbunden er god,
akerbruk og fædrift er de vigtigste næringsveier ved
siden av skogdrift. Flere sagbruk. Inden herredet
ligger Lisbetsæter sanatorium (luft- og vandkuranstalt).
Herredet har egen sparebank, oprettet 1891. Antagen
indtægt 1918 384 994 kr., formue 2 948 650 kr.
Børspapirer, se Børs.
Børskommissær, se Børs.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
