Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
Børsskat er skat paa en børsomsætning. En b. er ]
altsaa en skat som egentlig blot rammer en paa en ]
børs istandbragt forretning, f. eks. den i den tyske lov
om riksstempelskat fastsatte avgift til staten av ′/10, pro
mille av den solgte varemængdes værdi, og som
avgjøres ved et paa slutsedlen paaført stempel, hvorfor
ogsaa benyttelsen av slutseddel ved saadanne
forretninger er obligatorisk. Som b. betegnes imidlertid ogsaa
saadanne skatter som er lagt paa visse omsætninger,
uanset om de i det bestemte tilfælde er avsluttet ved ]
|
]
en børs, naar de blot sedvansmæssig er gjenstand for
børsforretninger. En saadan uegentlig b. er stem- I
pelavgifterne for omsætning av værdipapirer. I Norge ]
svarer kjøper og sælger 5 pro mille hver av omsatte
aktiers værdi. Den norske stempelavgift er f. t. (juni
1920) Europas høieste.
Børsspil, se Børs.
Børstemaskine. 1. I tekstilindustrien maskine med ]
roterende børster til at børste luven op paa klæde o.1. ]
— 2. Ved kornmøller en maskine sedvanlig med parvise,
stillestaaende og roterende, skaalformede børster,
hvorimellem kornet passerer for at glattes og renses for
smuds, samtidig med at støv bortsuges.
Børsteormer (chætopoda), orden av ledormenes
klasse (s. d.). Kroppen er ved tydelige tverfurer delt i
et større antal led el. segmenter, som bærer parrede
børsteknipper. Børsterne, som har git ordenen navn,
er indplantet i dype indposninger av huden, saakaldte
børstesækker, og kan bevæges ved egne muskler.
Børsterne kan hos de forskjellige former være meget
forskjellig utviklet, lange og haarlignende eller korte og
tykke, de kan være tilstede i meget stort antal el. som
ganske faa; ofte viser en av børsterne. i et knippe sig
6Øð,
1
1g
S
Qz
629
Skematisk tversnit gjennem en børsteorm. |
ac støttenaal i et børsteknippc; b børster; bm nervestreng; dc og ve
ryg- og bukcirre; dp og vp øvre og nedre børstefot; k gjelle; Im og rm
længde- og ringmuskellaget; tm skraat forløpende muskler; ov
kjønskjertel; md tarmkanal; np og tr ekskretionsorgan; vd og vv den dorsale
og ventrale karstamme.
særlig utviklet (støttenaalen). Børsteknipperne sitter ]
enten indleiret direkte paa legemets overflate eller ]
bæres av korte, uleddede fremstaaenheter av krops- ]
væggen, de saakaldte børsteføtter el. parapodier; av
saadanne kan der enten være to par i hvert segment, I
et dorsalt og et ventralt par, el. kun ett par, idet samme
sides to føtter er sammenvokset med hinanden. Børste-, ]
føtterne bærer ofte vedhæng, cirrer og gjeller. — B.s
overflate er dækket av en sammenhængende cuticula,
som er dannet av hudens celler; tæt op tfil disse ligger
et ytre ringmuskellag og et indre længdemuskellag, som
Børsskat—Børting
486
sammen med huden danner den saakaldte
hudmuskelsæk; denne omgir den rummelige kropshule, som
ved tynde, mere eller mindre fuldstændige skillevægger
er opdelt i et til de ytre led svarende antal kamre.
Disse skillevægger g jennembores av 1. tarmen, som
fra mundaapningen ved dyrets forende strækker sig til
den i bakenden liggende gataapning, 2. den paa tarmens
ventralside liggende nervestreng, 3. de paa tarmens
dorsal- og ventralside forløpende karstammer, 4.
ekskretionsorganerne el. de saakaldte
segmentalorganer. — Tarmens forreste del danner hos mange b.
et muskuløst svelg, som kan krænges ut som en snabel,
og ofte bærer chitintænder. Den egentlige tarm er enten
rørformet eller i hvert segment forsynt med blindsækker
paa siderne. — Nervesystemet, karsystemet og
ekskretionsorganerne viser samme bygning som hos ledormene
i sin almindelighet (s. d.). — B. er enten særkjønnede
el. hermafroditiske. Larverne gjennemløper oftest en
forvandling. Ved siden av den kjønnede formering kan
ogsaa forekomme en kjønsløs formering ved deling el.
knopskytning. — De fleste b. lever i havet, hvor de
kryper omkring paa bunden eller holder sig nedgravet
i mudderet eller sanden; nogen svømmer frit omkring i
vandet, atter andre er fastsittende og omgir sig med et
rør av fremmede smaadele som sand, stener o. 1. el.
utsondrer selv et rør av chitin el. kalk. Et mindre antal
b. lever i ferskvand el. i fugtig jord. — B. deles i to
underordener: 1. Polychæter (polychæta) med
børsterne som regel sittende paa børsteføtter, som ogsaa
ofte bærer cirrer og gjeller; hodet oftest med særegne
vedhæng; øine hyppig tilstede; paa faa undtagelser nær
særkjønnede, gjennemløper en forvandling; lever i havet.
— Hertil hører talrike former f. eks. nereiderne,
sandormen, skjælryggene, guldmusen, rørormene og flere (se
disse art.), 2. Oligochæter (oligochæta) mangler
børsteføtter, cirrer og gjeller, har faa børster i hvert
knippe; hodet som regel uten vedhæng; hermafroditer,
gjennemløper ingen forvandling; lever i fe:skvand eller
i jorden. — Vigtigste repræsentant er metemarken (s. d.).
Børster og børsteindustri. I børstenbinderiet
anvendes som raamateriale navnlig svinebørster, hestehaar,
piassava og kokosfibrer samt jern- og messingtraad.
Svinebørster, navnlig rygbørster av russiske svin, er det
bedste og kostbareste av disse materialer. Børsterne
maa inden anvendelsen hegles, sorteres, vaskes og
undertiden blekes el. farves. Børstetræet har huller, hvori
børsterne fastgjøres med bek el. trækkes ind med
seilgarn el. metaltraad. Garnet føres som en løkke gjennem
hullet og om midten av børsteknippet. Naar løkken
strammes, føres børsterne sammenboeøiet ind i træet.
Børstesvin, gnaverpindsvin (hygstricidæ), familie
tilhørende gnavernes orden. Op til 1 m. lange,
tætbyggede dyr, hvis krop delvis er dækket av pigger el.
børster (omdannede haar); hodet plumpt formet med
smaa øine og ører; fotsaalerne nøkne. Talrike
hithørende arter lever saavel i den nye som gamle verden;
de er dels gravende, dels klatrende dyr, de første har
en kort hale, de sidste, som næsten alle hører hjemme
i Sydamerika, en lang gripehale. — Den mest kjendte
art er hulepindsvinet el. det alm. b. (hystriæ
cristata) fra Sydeuropa og Nordafrika, jorddyr, omkr. 75
cm. langt, derav halen 10 cm.
Børting, Peter (1626—1702), n. godseier. B. var en
opkomling av bondeæt; ved hensynsløshet, svig, kryperi
og bruk av alle midler forøvrig slog han sig frem i
Danmark, hvor han 1655—61 var gaardsfoged hos Cai
Lykke, som ved hans intriger blev tvunget i
landflygtighet, hvorefter kongen lot den mægtige adelsmands godser
inddrage under kronen og indsatte B. som
generalinspektør over dem. 1665 blev B. raadmand i Odense. 1669
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
