Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
489
C—Cabra
490
cC.
(Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.)
C er det tredje bokstav i det latinske alfabet og er ]
opr. det samme tegn som græ. I’ y (gamma), hvis plads ]
i rækken det ogsaa har. Allerede de ældste romerske
indskrifter har opgit regelmæssig bruk av K og bruker ]
C baade for k og g: senere dannes g-tegnet ved en
ubetydelig ændring av C. I oldtiden betegner ellers C altid
k-lyden (undt. i Caius og Cnæus, som uttales Gaius og
Gnæus), f. eks. Cæsar, utt. Kæsar. Senere svækkedes
lyden foran de bløte selvlyd, hvor C i italiensk uttales
ts, i fransk som et sterkt s, i tysk som ts(z). I de
nordiske sprog forekommer C kun i fremmedord og
uttales foran e, i, yĦ, æ« og ø som s, ellers som k. —
Som forkortelse betyder C almindelig Caius (se ovenfor);
paa romerske indskrifter og mynter betyder C
Claudius, Cæsar, consul, censor m. fl. Som romersk
taltegn er C centum (100). — Ved temperaturangivelser
er C Celsius, i kemien kulstof (carboneum), ved
naturvidenskabelige navne Cuvier; paa ældre preussisk mynt
betegner C myntstedet Cleve, efter 1866 og paa tysk
riksmynt efter 1872 Frankfurt a. M.; paa østerriksk
mynt Prag; paa fransk mynt i ældre tid St. Lô, senere
Caen, nu Lille. — I musikken er C første trin i den
diatoniske skala og utgangspunktet for tonesystemet.
C-nøklen foran paa et av notesystemets linjer angir
pladsen for det enstrøkne C. C. brukes ogsaa som
forkortelse for con, canto, capo.
Ca. forkortelse for lat. circa, omkring, omtrent.
Ca, kem. tegn for kalcium.
Cab, eng. forkortelse for kabriolet (s. d.).
Cabagan, by paa Filippinerne, øen Luzon, omtr.
11 000 indb.
Caballero [-ljǣ′ro] (sp.; av lat. caballus, hest), ridder,
kavaler.
Cabal-ministeriet [kəbæ′l-], navn paa et ministerium
under Karl II av England. Det var ved magten 1670—74;
dets vigtigste medlemmer var (Clifford, Arlington,
Buckingham, Ashley og Lauderdal. C. var forhatt, fordi
det gjennem allehaande intriger («cabaler») begunstiget
katolicismen og kongens absolutisme.
Cabane′l, Alexandre (1823—89), fr. maler. Fulgte
i begyndelsen (i 1850-aarene) som elev av Picot Davids
klassicistiske retning, men gik derpaa over til det
moderne genrebillede. Bekjendt for sine raffinerte, men
noget flaue fremstillinger av det nøkne menneskelegeme,
f. eks. «Venus’ fødsel» (1863, i Luxembourgmuseet).
Bedre er hans rent dekorative malerier (f. eks.
tak-Aa takt. takt (alla breve).
materiel, men dog besad en viss selvstændighet i forhold
til det øvrige legeme, som den ved døden løstes fra, og
hvis livsfunktioner derved ophørte.
Cabaret [kabaræ′] (fr.), bevertningssted, restauration
med musikalsk o. a. underholdning. — Bakke el. opsats
med smaafater til paalæg o. 1.
Cabat [kaba′], Nicolas Louis (1812—93), fr. maler.
En av grundlæggerne av det naturalistiske
stemningslandskap (le paysage intime) og forløper for Dupré og
Rousseau. I midten av 1830-aarene bragte en reise i
Italien ham til at forlate sin tidligere retning og slaa
ind paa en idealiserende, mindre frisk og personlig
retning. Billeder fra hans første periode er: «Dam i Ville
d’Avray» (1834) og «Høstaften», i Luxembourgmuseet.
Cabes, havn i Tunis, se Gabes.
Cabet[kabǽ], Étienne (1788—1856), fr. kommunist.
Som ung advokat med stor praksis kastet C. sig med
glødende iver ind i den carbonariske bevægelse. Efter
Julirevolutionen var han en tid statsadvokat paa Corsica,
men blev 1834 dømt for en presseforseelse og flygtet til
London. Under sit ophold her indtil 1839 blev han
kommunist. Sin nye sociale og politiske trosbekjendelse
fremstillet han i romanen «Reise i Ikarien» (1840), i
hvilken han skildrer et opdigtet samfund, hvor alle er
| lykkelige, fordi den private eiendomsret er ophævet, og
maleriet «Floras triumf» i Louvre, 1873). I Luxembourg ]
den teatralske komposition
Malatestas død» (1897).
Cabanis [kabanís], Jean Louis (1816—1906), t.
ornitolog, indehadde fra 1849 i en længere aarrække en
ledende stilling ved Berlins zoologiske museum. C. gav
sig især av med systematiske arbeider og har opstillet
et naturlig fuglesystem. Stiftet 1853 «Journal für
Ornithologie».
Cabani′s, Pierre Jean George (1757—1808), fr.
læge og filosof, var Mirabeaus raadgiver i medicinske
og hygieniske anliggender, f. eks. ang. hospitalsvæsenet.
Som filosof har han særlig betydning ved at ha
fremhævet forbindelsen mellem psykologi og fysiologi. Uten
egentlig at være materialist mente han at sjælen var
«Francesca da Riminis og
staten har overtat ledelsen av alt arbeide og av
indbyggernes livsførelse. Sine forholdsvis moderate teorier
forsøkte C. 1848 praktisk at gjennemføre i en «ikarisk»
koloni i Texas. Dette første forsøk mislykkedes, men
et nyt, grundlagt 1850 i Illinois under C.s personlige
ledelse, lykkedes det efter mange indre rivninger at
redde fra undergang, og det bestaar endnu.
Cabinet noir [kabinæ′ nwār] (det sorte kammer) er
det populære navn paa en institution som har til
opgave at aapne breve for at skaffe regjeringen politiske
oplysninger. Blev først oprettet av Ludvig XIV og
bestod i Frankrike indtil 1830. Fandtes ogsaa i andre
lande med enevældig styre, f. eks. i Rusland like op
mot nutiden.
Ca′bo (sp.), forbjerg, kap.
Cabochiens [kabåšiǣ′], L e s, navn paa et demokratisk
parti i Frankrike, som 1411—13 hadde stor magt i Paris.
En slagtersvend, Caboche, var dets fører.
Caboto (Cabot), berømte sjøfarere og
opdagelsesreisende. 1. Giovanni, i England kaldt John C.
(ca. 1425—98), f. i Genua, kom til England 1491, hvor
han av kong Henrik VII fik et skib til at utforske og
ta i besiddelse alle ukjendte lande han maatte opdage.
I juni 1497 opdaget han kysten av New Foundland eller
Labrador, hvilken kyst han fulgte flere hundrede km.
1498 seilte han ut fra Bristol paa en ny reise med 5
skibe, men vendte aldrig tilbake, og man kjender ikke
mere om ekspeditionen. —2. Sebastiano C. (ca. 1474
—1557), ovenn.s søn. Nogen mener at han 1517
opdaget Hudsonstrædet og Hudsonbugten; men dette er
usikkert. Han gik saa i spansk tjeneste og blev 1526
sendt avsted for at opdage Ofir og det østlige Cathay
(Kina). Han seilte langs kysten av Sydamerika,
utforsket elven Paraguay, men vendte saa tilbake til
Spanien. Senere gik han i engelsk tjeneste og aapnet
handelen med Rusland.
Cabra, Spanien, by i Andalusien, 55 km. sydøst for
Cordoba, 13127 indb. (1900), med vakker slotsruin. I
omegnen vinavl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
