Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
491
Cabral— Cadiz
492
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cabral (el. Cabrera), Pedro Alvarez (omtr. 1460—
1526), var admiral for en flaate som efter Vasco da
Gamas hjemkomst blev sendt til Indien. For at undgaa
vindstille valgte han en mere vestlig kurs og blev tilslut
drevet over til det da ukjendte Brasilien, som han tok
i besiddelse for Portugal 1500.
Cabrēra, Don Ramon, greve av Morella (1810—77),
sp. karlistgeneral og en av karlisternes dygtigste og
tapreste guerillahøvdinger, men tillike hevngjerrig og
grusom. C. tilføiet christinerne flere nederlag, men
medanførernes og hofkamarillaens uenighet hindret ham meget.
Han blev slaat av Espartero i Katalonien og trak sig
ind i Frankrike (1840). Forsøkte 1848 oprør paany for
greven av Montemolin, blev slaat og levet siden i
London.
Cabrēra, ø i Middelhavet blandt de Baleariske Øer,
syd for [Mallorca, 16 km.A, men med faa indb. God
havn.
Ca°canny [kåkǽni] (eng.) betegner en tilsigtet
nedsættelse av arbeidsydelsen fra arbeidernes side for at
ramme arbeidsgiveren økonomisk og derved søke at faa
ham til at imøtekomme de opstillede krav. Jfr.
Sabotage.
Cacātum non est pi′ctum, lat. ordsprog: smøreri
er ikke maleri. Den som ikke er virkelig maler, bare
besudler lerretet eller væggen.
Caccia [katša] (ital.), jagt, jagtmusik (musica di caccia).
Caccini [katšīni], Giulio (ant. 1558—1618), ital.
musiker, berømt sanger, tilhørte en kreds av florentinske
skjønaander og kunstnere, som med Bardi, Peri, Galilei
m. fl. i spidsen arbeidet paa den antikke musiks
gjenfødelse ved at bygge paa enkeltstemmen istedenfor den
eneherskende flerstemmige, kontrapunktistisk formede
sang. C.s betydeligste verk er «Le nuove musiche», en
samling av arier og madrigaler for én stemme med en
besifret basstemme som akkompagnement; blev av den
største betydning for den nye monodiske stil (s. d.).
Cáceres [káþeres], Spanien. 1. Prov. i den nordlige
del av Estremadura, omkr. Tajo, ved grænsen av Portugal,
19 863 km.2 med 415 000 indb. (1913), 21 pr. km.2 Der
avles korn, frugt, vin og olje, og der holdes mange
husdyr. Maaske den mest gammeldagse og mindst
fremskredne av alle spanske provinser. — 2. Hovedstad i
prov., syd for Tajo, 18 000 indb. (1910). Meget
gammeldags, bratte og trange gater, vakker gotisk domkirke og
gamle befæstninger. Endel industri, garverier og
tøifabrik. — C. er grundet av romerne 74 f. Kr. og kaldtes
da Castra Cæcilia.
Cachar (C. plains) [katšā́ə plei′nz], distrikt i Assam,
det nordøstlige Forindien, 5 200 km.² med omtr. 415 000
indb. C. er i de senere aar blit midtpunktet for
dyrkningen av te i Indien.
Cacheo, Vestafrika, fæstning og havneby i portugisisk
Senegambia, ved elven C., 15 km. fra havet. Havnen er
god, men tilgjængelig kun for mindre skibe. Ca. 15 000
indb. Grundlagt 1588 var C. før portugisernes vigtigste
fæstning paa denne kyst.
Cachi [kátši], Nevādos de, Sydamerika, fjeldkjede
i Argentina, prov. Salta, under ca. 25 ° s. br., paa
grænsen mot Chile. Den høieste top er ca. 6 000 m. og dækket
med sne, et pas i vest har en høide av 4 320 m. C.
tilhører Andernes system.
Cachoeira [kašwai′ra], Sydamerika, by i Brasilien,
staten Bahia, ved den seilbare elv Paraguassu, 80 km.
nordvest for byen Bahia. Folkemængden angives fra
20 000 til 50 000 indb. Har store cigar- og
tobaksfabrikker (tyske eiere), utfører desuten ogsaa bomuld
og frugt. — C. er ogsaa navnet paa en by i den
brasilianske stat Rio Grande do Sul, ved Rio Jacuhy med
ca. 4 500 indb.
Cachou [kašu′], forsølvede piller som anvendes mot
ildelugtende aande. Indholdet er forskjellige aromatiske
stoffer, f. eks. violrot, moskus, vanilje, flygtige oljer,
mastiks o. s. v.
Cachucha [katšu′tša], sp. dans i 3/4 takt for et
enkelt par, i almindelighet med kastagnetter, især gjort
berømt av danserinder som Fanny Elsler og Pepita
1 diOliva.
Cācus i de romerske sagn en røver som Herkules
(se Herakles) dræpte. Da Herakles hadde fanget
Geryones’ okser og drev dem gjennem Italien, stjal C.
nogen av dem og gjemte dem i en hule ved foten av
Aventinerberget. Herakles dræpte til straf C. og
hyldedes av de omkringboende; til minde om begivenheten
indviet Herakles et alter (ara maxima mellem Palatiner-
og Aventinerberget).
Cadamo′sto (el. Cada Mosto), Alvise (1432—77),
ital. afrikareisende. Foretok 1455 paa opfordring av
Henrik Sjøfareren en reise til Senegal, det Grønne
Forbjerg (Cabo verde) og Gambias munding. Opdaget de
Kapverdiske Øer og undersøkte Gambias løp paa en
strækning av over 400 km. C.s reiseberetning (1507 og
1519) utmerker sig ved klarhet og nøiagtighet og ved
sine malende skildringer, f. eks. av Cabo verde’s
skjønhet, den første skildring av et tropelandskap.
Cadena′bbia, Norditalien, vakkert beliggende by og
kursted ved den vestlige bredd av Comosjøen. I
nærheten Villa Carlotta med flere bekjendte kunstverker,
deriblandt Thorvaldsens «Alexandertoget».
Cadence [kadánsə] fr.), eg. fald, en harmonisk
vending som byder et hvilepunkt, en avslutning (paa et
tonestykke eller en musikalsk periode. I en «konsert» el.
«fantasi» betyder en c. den ofte bravurmæssige
tilsætning eller forsiring, i slutningen av første sats (sef. eks.
Griegs a-moll-konsert for piano med orkester). Denne
frie fantasi for solostemmen alene blev i 18 aarh. altid
improvisert, og det stod enhver virtuos frit for at vise
sin færdighet paa denne maate. Beethoven skrev
særskilte c. til enkelte av sine konserter, hos Schumann
danner de uadskillelige, nøie foreskrevne led av
kompositionen.
Cadiz (fr. Cadix), Spanien, by ved Atlanterhavet,
ca. 75 km. nordvest for Gibraltarstrædet, 66 000 indb.
(1917). C. ligger paa den nordligste spids av en halvø
som skyter ut mot nordvest fra øen Leon, utenfor
Cadizbugten. Den er sterkt befæstet, men fæstningen er nu
forældet. Den er regelmæssig bygget og har rene huse;
klimaet er hett og usundt. Der er faa merkelige
bygninger, et par store kirker kan nævnes. Videre er der
et arkæologisk museum, kunst- og videnskapsakademi,
kunst- og handelsskole, presteseminar ete. Folkemæng-
BAA
ŌÛ;
Cadiz: Plaza de Isabel II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
