Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
493
Cadórna—Cagliostro
494
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
den er stillestaaende, da handelen avtar, og det er
vanskelig at faa industri istand paa den sterkt begrænsede
grund. Skjønt byen er en av Spaniens vigtigste
sjøhavner, avtar dog skibsfarten, da havnen tilsandes.
Vigtigste utførselsartikel er vin
oliven og olivenolje, sølverts. Fra Norge indføres fisk
og trælast. Den norske skibsfart paa C. er noksaa
livlig, i 1912 ankom der saaledes 65 norske skibe, drægtig
46 726 ton, av en total skibsfart paa 2 878 skibe, 2173 262
ton. Norsk konsulat. — C. er en av Europas ældste byer.
Den blev grundet av fønikerne ca. 1100 f. Kr. og kaldtes
da Gadir, kom senere i kartagernes, derefter i romernes
besiddelse (206 f. Kr.), kaldtes da Gades. 711 blev den
erobret av araberne, men blev tilbakeerobret i 1262. I
det 16 aarh. var C. utgangspunktet for Spaniens handel
med sine kolonier. Under krigen med Frankrike 1808
—12 var C. sæte for regjeringen og cortes, og i 1868
begyndte her revolutionen mot Isabella II. — C. er
hovedstad i provinsen av samme navn, den sydligste i
Spanien, ved Gibraltarstrædet, flateindhold 7 342 km.. og
folkemængde 475 000 (1913); 65 pr. km..; deri er ogsaa
indbefattet det ret overfor i Afrika liggende distrikt
Ceuta.
Cadórna, Luigi, greve (1850—), ital. general, kom
10 aar gammel paa militærskolen i Milano og blev
løitnant av generalstaben paa sin 18-aarige fødselsdag.
Fortsatte de militære studier med iver og dygtighet og blev
kaptein 1875, oberst og chef for 10de bersaglièreregiment
1892 og general 1902. Allerede 1911 var C. utset til at
føre den italienske hær i krig; men først 30 aug. 1914
blev han utnævnt til chef for generalstaben og dermed
til overgeneral. Hans navn vil være knyttet til
erobringen av Gorizia (Görz) 9 aug. 1916. Triest, som var
maalet for de operationer som C. hadde planlagt, blev
aldrig naadd, og efter det tysk-østerrikske gjennembrud
av den italienske front (okt. 1917) maatte C. fratræde
kommandoen.
Cadoudal [kadudál], Georges (1771—1804), fr.
partigjænger, anførte fra 1793 chouanerne i Bretagne i
kampene mot den franske republiks tropper. Indgik 1803
en sammensvergelse med Pichegru (s. d.) om at dræpe
førstekonsulen Napoleon Bonaparte. Blev
fanget i mars 1804 og dødsdømt. Henrettet 25
juni 1804.
Cadūceus (lat.), heroldstav, en stav,
smykket med to slanger, som vender hodet mot
hinanden; særlig Hermes’ stav, hvormed han
dysser i søvn og forvandler; i senere tid ogsaa
symbol paa kjøbmandsstanden.
Cae... Artikler som ikke findes herunder,
maa søkes under Cæ...
Caen [kã], Frankrike, by i Normandie,
hovedstad i depart. Calvados, ved elven Orne,
4A5 km. sydvest for Havre og 12 km. fra
havet, 47 000 indb. (1911). C. har en god havn,
tilgjængelig for noksaa store skibe. Den er
regelmæssig bygget og har flere gamle interessante
bygninger, deriblandt to kirker, Trinité (fra 11 aarh.,
se pl. Bygningskunst, Romansk) og St. Etienne,
hvor Vilhelm Erobreren (byens grundlægger) ligger
begravet sammen med sin hustru. I byen er der et
universitet, stiftet 1432 av den engelske konge Henrik
VII; det har juridisk, matematisk-naturvidenskabelig
og humanistisk fakultet samt medicinsk-farmaceutisk
skole med 650 studerende (1912—13). Ved
universitetet er der stadig kurser for utlændinger som vil
studere fransk sprog og historie. Videre er der i C.
bibliotek, botanisk have, naturhistorisk museum,
billedgalleri ete. Noksaa betydelig industri; der fabrikeres
kniplinger, uld- og bomuldsvarer, maskiner og skibe.
sherry), dernæst salt,
Caduceus.
|
|
|
|
|
Handelen er ogsaa ganske stor. Til England utføres
frugt, smør og egg. Norsk vicekonsulat.
Caen-sten [kã-], en til juraformationen hørende
gulagtig, oolitisk kalksten fra Caen i Normandie. Er
anvendt til baldakiner og figurer i Kölnerdomen,
Westminster abbey, den engelske parlamentsbygning samt en
mængde kirker i Normandie:
Caerleon [kalīən], England, by i Monmouthshire,
nord for Newport paa nordsiden av Bristolkanalen,
2 000 indb. Under romerne kaldt Silurum. Talrike
romerske ruiner er fundet, deriblandt et stort
amfiteater, kaldt «kong Arthurs runde bord».
Caermarthen [kamā́əpən], se Carmarthen.
Caernarvon [kanāəvən], se Carnarvon.
Caerphilly [kafíli], England (Wales), by i
Glamorganshire, 10 km. nord for Cardiff, 33 000 indb. (1911).
Store kulgruber; jernverk og uldvarefabrikker.
Café (fr.), kaffe, kaffehus. C. au lait, sterk kaffe
med varm melk i; c. noir (ital. nero), sort kaffe uten
melk eller fløte; c. chantant eller c. consert, kafé,
hvor der musiceres og synges; c. restaurant, kafé
med gjestgiveri.
Caffagiolo[-džå′lå], en liten by i Toscana, hvor der
i det 16. aarh. var en berømt fajansefabrik. Farverne
er som regel orange paa blaa grund. Fatenes rand er
smykket med renæssanseornamenter, midten har et
kvindehode, en scene fra dagliglivet eller blot ornamenter.
Cagli[kálji], Italien, by i prov. Pesaro e Urbino,
syd for Urbino, 12 000 indb. Silkeindustri.
Cagliari, Paolo, se Veronese.
Cagliari [kaljári], Italien, by paa sydkysten av
Sardinien, øens største og vigtigste by, 61 000 indb. (1911).
Byen blev grundet av fønikiske kolonister i det 6 aarh.
f. Kr. og kom senere i kartagernes hænder, hvorefter
den blev erobret av romerne. Fra disses tid er der
ruiner av et amfiteater. Fra senere tider kan merkes
et citadel, en domkirke og et universitet, stiftet 1596.
Byen har en god naturlig havn, som nylig er forbedret
ved bygning av to moloer. Industrien er ikke stor.
Der er bomuld-, uldvare- og saapefabrikker, og av havet
vindes salt. I omegnen avles store mængder vin. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Genua. — C. er
ogsaa navnet paa en provins paa Sardinien, som omfatter
øens sydlige halvdel, 13431 km.., og har 532 000 indb.
Cagliostro [kaljå′strå], Alessan dro (1743—95), ital.
eventyrer (eg. navn Giuseppe Balsamo), f. i Palermo i fattige
kaar, var 15 aar gl. allerede saa berygtet at han maatte
flygte. Streifet 1768—70 om i Tyrkiet, Ægypten, Asien
og kom endelig til Malta,
hvor han forestillet sig
for stormesteren somgrev
C. Med glimrende
anbefalinger fra stormesteren
drog han saa til Italien,
hvor han giftet sig med
den skjønne Lorenza
Feliciana, en gjørtlerdatter
fra Rom. 1771 drog de
begge, han som preussisk
officer, paa eventyr til
Tyskland, London, Paris,
Sicilien,Spanien, ogtjente
mange penger, hun ved
at sælge sin skjønhet,
han ved eliksir- og
guldmakeri, mystik,
aandemaning o. 1l. I London
søkte han at grunde et
nyt frimurersamfund. En
mængde fornemme
da-Alessandro Cagliostro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
