493 Cadórna—Cagliostro 494 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. den er stillestaaende, da handelen avtar, og det er vanskelig at faa industri istand paa den sterkt begrænsede grund. Skjønt byen er en av Spaniens vigtigste sjøhavner, avtar dog skibsfarten, da havnen tilsandes. Vigtigste utførselsartikel er vin oliven og olivenolje, sølverts. Fra Norge indføres fisk og trælast. Den norske skibsfart paa C. er noksaa livlig, i 1912 ankom der saaledes 65 norske skibe, drægtig 46 726 ton, av en total skibsfart paa 2 878 skibe, 2173 262 ton. Norsk konsulat. — C. er en av Europas ældste byer. Den blev grundet av fønikerne ca. 1100 f. Kr. og kaldtes da Gadir, kom senere i kartagernes, derefter i romernes besiddelse (206 f. Kr.), kaldtes da Gades. 711 blev den erobret av araberne, men blev tilbakeerobret i 1262. I det 16 aarh. var C. utgangspunktet for Spaniens handel med sine kolonier. Under krigen med Frankrike 1808 —12 var C. sæte for regjeringen og cortes, og i 1868 begyndte her revolutionen mot Isabella II. — C. er hovedstad i provinsen av samme navn, den sydligste i Spanien, ved Gibraltarstrædet, flateindhold 7 342 km.. og folkemængde 475 000 (1913); 65 pr. km..; deri er ogsaa indbefattet det ret overfor i Afrika liggende distrikt Ceuta. </chapter> <chapter name="Cadórna"> Cadórna, Luigi, greve (1850—), ital. general, kom 10 aar gammel paa militærskolen i Milano og blev løitnant av generalstaben paa sin 18-aarige fødselsdag. Fortsatte de militære studier med iver og dygtighet og blev kaptein 1875, oberst og chef for 10de bersaglièreregiment 1892 og general 1902. Allerede 1911 var C. utset til at føre den italienske hær i krig; men først 30 aug. 1914 blev han utnævnt til chef for generalstaben og dermed til overgeneral. Hans navn vil være knyttet til erobringen av Gorizia (Görz) 9 aug. 1916. Triest, som var maalet for de operationer som C. hadde planlagt, blev aldrig naadd, og efter det tysk-østerrikske gjennembrud av den italienske front (okt. 1917) maatte C. fratræde kommandoen. </chapter> <chapter name="Cadoudal"> Cadoudal [kadudál], Georges (1771—1804), fr. partigjænger, anførte fra 1793 chouanerne i Bretagne i kampene mot den franske republiks tropper. Indgik 1803 en sammensvergelse med Pichegru (s. d.) om at dræpe førstekonsulen Napoleon Bonaparte. Blev fanget i mars 1804 og dødsdømt. Henrettet 25 juni 1804. </chapter> <chapter name="Caduceus"> Cadūceus (lat.), heroldstav, en stav, smykket med to slanger, som vender hodet mot hinanden; særlig Hermes’ stav, hvormed han dysser i søvn og forvandler; i senere tid ogsaa symbol paa kjøbmandsstanden. </chapter> <chapter name="Cae.."> Cae... Artikler som ikke findes herunder, maa søkes under Cæ... </chapter> <chapter name="Caen"> Caen [kã], Frankrike, by i Normandie, hovedstad i depart. Calvados, ved elven Orne, 4A5 km. sydvest for Havre og 12 km. fra havet, 47 000 indb. (1911). C. har en god havn, tilgjængelig for noksaa store skibe. Den er regelmæssig bygget og har flere gamle interessante bygninger, deriblandt to kirker, Trinité (fra 11 aarh., se pl. Bygningskunst, Romansk) og St. Etienne, hvor Vilhelm Erobreren (byens grundlægger) ligger begravet sammen med sin hustru. I byen er der et universitet, stiftet 1432 av den engelske konge Henrik VII; det har juridisk, matematisk-naturvidenskabelig og humanistisk fakultet samt medicinsk-farmaceutisk skole med 650 studerende (1912—13). Ved universitetet er der stadig kurser for utlændinger som vil studere fransk sprog og historie. Videre er der i C. bibliotek, botanisk have, naturhistorisk museum, billedgalleri ete. Noksaa betydelig industri; der fabrikeres kniplinger, uld- og bomuldsvarer, maskiner og skibe. sherry), dernæst salt, Caduceus. | | | | | Handelen er ogsaa ganske stor. Til England utføres frugt, smør og egg. Norsk vicekonsulat. </chapter> <chapter name="Caen-sten"> Caen-sten [kã-], en til juraformationen hørende gulagtig, oolitisk kalksten fra Caen i Normandie. Er anvendt til baldakiner og figurer i Kölnerdomen, Westminster abbey, den engelske parlamentsbygning samt en mængde kirker i Normandie: </chapter> <chapter name="Caerleon"> Caerleon [kalīən], England, by i Monmouthshire, nord for Newport paa nordsiden av Bristolkanalen, 2 000 indb. Under romerne kaldt Silurum. Talrike romerske ruiner er fundet, deriblandt et stort amfiteater, kaldt «kong Arthurs runde bord». </chapter> <chapter name="Caermarthen"> Caermarthen [kamā́əpən], se Carmarthen. </chapter> <chapter name="Caernarvon"> Caernarvon [kanāəvən], se Carnarvon. </chapter> <chapter name="Caerphilly"> Caerphilly [kafíli], England (Wales), by i Glamorganshire, 10 km. nord for Cardiff, 33 000 indb. (1911). Store kulgruber; jernverk og uldvarefabrikker. </chapter> <chapter name="Café"> Café (fr.), kaffe, kaffehus. C. au lait, sterk kaffe med varm melk i; c. noir (ital. nero), sort kaffe uten melk eller fløte; c. chantant eller c. consert, kafé, hvor der musiceres og synges; c. restaurant, kafé med gjestgiveri. </chapter> <chapter name="Caffagiolo"> Caffagiolo[-džå′lå], en liten by i Toscana, hvor der i det 16. aarh. var en berømt fajansefabrik. Farverne er som regel orange paa blaa grund. Fatenes rand er smykket med renæssanseornamenter, midten har et kvindehode, en scene fra dagliglivet eller blot ornamenter. </chapter> <chapter name="Cagli"> Cagli[kálji], Italien, by i prov. Pesaro e Urbino, syd for Urbino, 12 000 indb. Silkeindustri. </chapter> <chapter name="Cagliari"> Cagliari, Paolo, se Veronese. </chapter> <chapter name="Cagliari"> Cagliari [kaljári], Italien, by paa sydkysten av Sardinien, øens største og vigtigste by, 61 000 indb. (1911). Byen blev grundet av fønikiske kolonister i det 6 aarh. f. Kr. og kom senere i kartagernes hænder, hvorefter den blev erobret av romerne. Fra disses tid er der ruiner av et amfiteater. Fra senere tider kan merkes et citadel, en domkirke og et universitet, stiftet 1596. Byen har en god naturlig havn, som nylig er forbedret ved bygning av to moloer. Industrien er ikke stor. Der er bomuld-, uldvare- og saapefabrikker, og av havet vindes salt. I omegnen avles store mængder vin. Norsk vicekonsulat under generalkonsulatet i Genua. — C. er ogsaa navnet paa en provins paa Sardinien, som omfatter øens sydlige halvdel, 13431 km.., og har 532 000 indb. </chapter> <chapter name="Cagliostro"> Cagliostro [kaljå′strå], Alessan dro (1743—95), ital. eventyrer (eg. navn Giuseppe Balsamo), f. i Palermo i fattige kaar, var 15 aar gl. allerede saa berygtet at han maatte flygte. Streifet 1768—70 om i Tyrkiet, Ægypten, Asien og kom endelig til Malta, hvor han forestillet sig for stormesteren somgrev C. Med glimrende anbefalinger fra stormesteren drog han saa til Italien, hvor han giftet sig med den skjønne Lorenza Feliciana, en gjørtlerdatter fra Rom. 1771 drog de begge, han som preussisk officer, paa eventyr til Tyskland, London, Paris, Sicilien,Spanien, ogtjente mange penger, hun ved at sælge sin skjønhet, han ved eliksir- og guldmakeri, mystik, aandemaning o. 1l. I London søkte han at grunde et nyt frimurersamfund. En mængde fornemme da-Alessandro Cagliostro.