Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Cagliostro, Alessandro - Cagni, Umberto - Cagniard Latour, Charles - Cagots - Cahier, Sara Jane - Cahors - Caicos-øerne - Caillaux, Joseph - Caillié (Caillé), René - Cain, Auguste Nicolas - Caine, Thomas Henry Hall - Ça ira - Cairn - Cairnes, John Elliot - Cairngorm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
495
Cagni—-Cairngorm
496
Ord som ikèe findes under C, maa søkes under K.
mer Europa rundt trodde paa ham. I Paris kom han 1785
i forbindelse med kardinal Rohan og spillet en
hovedrolle ved «halsbaandshistorien». Efterhaanden blev den
offentlige mening ham dog for ugunstig. 1789 blev C.
paa pavens bud arrestert i Rom, blev dømt til døden
1791, men benaadet og døde i fængslet. (Sml. Schillers
«Geisterseher» og Goethes «Der Grosskophta».)
Cagni [káñi], Umberto (1864—), ital. kommandør
(i marinen), deltok i hertugen av Abruzzernes
polarekspedition 1899—1900 og naadde 86° 34′ n. br.
Deltok likeledes i hertugens ekspedition til Ruvensori 1906.
Cagniard Latour [kañār-latūr], Charles, baron
(1777—1859), fr. fysiker, opfandt den første akustiske
sirene (s. d.). Ved sine klassiske forsøk (1822) over
mættede dampes tryk opdaget han at væsker over en
viss temperatur ikke kan bestaa i flytende form, men
kun som dampe. Dette forhold blev nærmere belyst av
Andrews 1869 (kritisk temperatur).
Cagots[kagå′], en foragtet kaste eller folkestamme
i de vestlige Pyrenæer, av ukjendt oprindelse; maaske
efterkommere av spanske flygtninger av iberisk,
vestgotisk eller arabisk herkomst, men etymologien cagots
av lat. canis gothicus, d. v. s. gotiske hunder, er mere end
tvilsom. Likesom jøderne og de spedalske maatte c. i
middelalderen bo i egne strøk utenfor byerne, var
andetsteds omtrent fredløse og fik først borgerrettigheter
i Frankrike ved revolutionen. De betragtes endnu med
uvilje, og navnet er et skjeldsord.
Cahier [kajé], Sara Jane (madame Charles), f. i
Tennessee, Amerika, bekjendt sangerinde. Studerte i
Tyskland, Frankrike og Italien, foretok kunstreiser
omkring i Europas storbyer, blev kammersangerinde ved
hofoperaen i Wien. Fra 1915 talrike konserter i
Skandinavien, eier en villa i Norge, hvor hun gjerne bor om
sommeren.
Cahors [kaå′r], Frankrike, hovedstad i depart. Lot,
100 km. nord for Toulouse, 14 000 indb. I omegnen
stor vinavl. C. er biskopsæte, har flere gamle
bygninger, deriblandt en domkirke i romansk-byzantinsk
stil. I det 13 og 14 aarh. kaldtes de utenlandske
aagerkarler i Vesteuropa for caorsini (d. e. folk fra C.), da
C. var hovedsætet for de sydfranske pengevekslere.
Caicos-øerne (Keysøerne), den østligste gruppe av
Bahamaøerne, Vestindien, tilhører England; 430 km.′:
med ca. 5 600 indb. Bestaar sammen med de tilstøtende
Turksøer av mere end 30 øer, hvorav bare 8 er bebodd.
Svamper og salt produceres.
Caillaux [kajå′], Joseph (1863—), fr. politiker, f. i
Maus, var først finansinspektør, derefter professor ved
Ecole des sciences politiques og blev 1898 valgt ind i
deputeretkammeret. 1899—1902 var han finansminister
i Waldeck-Rousseaus regjering, 1906—09 i Clemenceaus
og 1911 i Monis. 1911—12 var han førsteminister og
blev 1913 paany finansminister, men maatte
træde-tilbake allerede mars 1914 som følge av hans hustrus
revolverattentat paa «Figaro»s direktør Calmette. Under
Marokko-krisen 1911, som indtraf i hans
førsteministertid, viste han sig meget eftergivende overfor de tyske
fordringer, og tapte ved denne leilighet sin popularitet.
Under Verdenskrigen hørte han til den lille gruppe som
ved en viss imøtekommenhet vilde faa slut paa krigen;
hans bestræbelser var dog saa langt fra at vinde anklang,
at han endog 1918 blev fængslet og tiltalt for
landsforræderi, en beskyldning som dog efter en langvarig
retssak viste sig at være urigtig. Helt frikjendt blev
han dog ikke, han blev dømt til en kortere
fængselsstraf for défaitisme (s. d.); straffen blev anset som
utsonet ved varetægtsfængslet.
Caillié (el. Caillé) [kajé], Renét (1799—1839), fr.
afrikareisende. Da det geografiske selskap i Paris
opsatte en belønning paa 10 000 frcs. for den som kunde
naa Timbuktu ved Niger, besluttet C. at vinde denne.
Han lærte sig arabisk, anla maurisk klædedragt og
utgav sig for ægypter. Drog saa vaaren 1827 tilfots fra
Sierra Leone til Niger og naadde 1828 Timbuktu. Efter
et kort ophold i Timbuktu lykkedes det C. under en
yderst besværlig og farefuld marsj tvers gjennem det
vestlige Sahara med en karavane til Marokko at naa
Tanger. Naar C. netop i vor tid sættes saa høit av
sine landsmænd, sker dette ogsaa av den grund at C.
viste Frankrike veien for dets koloniale magtutfoldelse
i Nordvestafrika, som saa at si kan dateres fra C.s
besøk i Timbuktu.
Cain,Auguste Nicolas (1822—94), fr.
dyrebilledhugger. Han har med stor naturtroskap fremstillet
fugler og rovdyr, baade fredelige og i kamp. I
Luxembourg-haven i Paris en løve (1874), i Tuilerierne en
tigerfamilie (1867) og rhinoceros anfaldt av tigre (1884), paa
Champs Élysées et hundekobbel i marmor og paa
Monthalonpladsen «Kamp mellem en orm og en grib om en
død bjørn».
Caine [kein], Thomas Henry Hall (1853—), eng.
romanforfatter. Hans familie er fra øen Man, og han
har i sine bøker «The
little Manx nation», «The
deemster» og «The
Manxman» behandlet emner
fra øen. Han sluttet et
fortrolig venskap med
den prærafaelitiske
retnings leder i engelsk
litteratur, D. G. Rossetti, og
med romanforfatteren W.
Collins. Foruten fra sit
eget land har han ogsaa
hentet stof til sine
romaner fra Island og
Marokko. Av hans ø»øvrige
verker kan nævnes «The
bondman», «The shadow
of a crime», «The
Christian», den mest
populære av dem alle, «The
eternal city», «The
prodigal son», «The white
prophet», «The woman thou gavest me». De fleste av
C.s romaner er dramatisert, og flere av dem oversat
til dansk.
Ca ira(det skal gaa), med omkvæd «Ah! ça ira, ca
iraf Les aristocrats à la lanterne», fr. revolutionssang,
tekst av gatesangeren Ladré, melodi av trommeslageren
Bécourt.
Cairn [kæən], keltisk fornlevning paa de Britiske
Øer fra sten- og bronsealderen, en stenrøs opkastet over
en grav eller som et historisk minde eller i religiøst
øiemed. Til den avdødes ære lagdes stadig nye stener
paa hans c., en skik som kan spores helt til vor tid.
Cairnes [kæənz], John Elliot (1823—75), eng-.
nationaløkonom, utgav 1857 en række forelæsninger over
«The character and logical method of political economy»
(2 utg. 1875), og 1862 den fortræffelige utredning av
slaveriet som økonomisk organisationsform, «The slave
power», som fik betydning for de amerikanske
Nordstaters politik i de følgende kampaar. 1874 utkom
hans hovedverk, «Some leading principles of political
economy», en undersøkelse av grundprincipperne i
værdilæren, i forholdet mellem kapital og arbeide og i den
internationale handel. C. var 1866—72 prof. i London.
Cairngorm [kǽəngåəm], fjeldgruppe i Skotland,
tilhører Grampiansfjeldene. Den høieste top er 1 309 m.
(Fot. C. W. Cowen.)
Hall Caine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
