Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
Cairo—Calais
498
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Cāãiro, by i Ægypten, se Kairo.
Cairo [kōǣrou], Forenede Stater, by i staten Illinois, ved
sammenløpet av Ohio og Mississippi, 15 794 indb. (1916).
Stor bro over Ohio. Korn- og bomuldshandel.
Cairoli [kai′råli], Benedetto (1826—89), ital.
statsmand. Deltok i Garibaldis tog 1848, 1859, 1860 og 1867.
Fra 1860 uavbrutt medlem av deputeretkammeret, til
hvis venstre fløi han hørte, 1878 blev han dets
formand og s. a. ministerchef og utenriksminister. Nov.
1878 blev han saaret ved et attentat mot kongen, som
han søkte at dække. Kort efter gik han av. Fra juli
1879 til mai 1881 var han atter ved roret; men de
vanskeligheter som den franske besættelse av Tunis
voldte, tvang ham til at gaa. Fra nu av i opposition,
men høit agtet av alle. Mindesmerke i Verona 1890.
Caithness [kei′pnəs], Skotland, det nordøstligste
grevskap, 1 776 km.2 med 32 000 indb., 18 pr. km.3 Kysten
er nøken og brat, det indre ofte sumpig.
Hovednæringsvei er fiskeri; mange stenbrud. Der er talrike minder
her om nordmændenes kampe og herredømme.
Caivāno, Italien, by i prov. Neapel, 10 km. nord for
byen Neapel, 12 766 indb. (1911). Jordbruk,
kalkbrænderier, glasfabrikker.
Cajal, Santiago Ramony, se Ramony Cajal, S.
Cajama′rca, Sydamerika. 1. Depart. i republikken
Peru mellem Vest-Kordiljerne og Amazonas’ øvre løp,
32 482 km.² med 442 412 indb. (1896). Opfyldt av fjeld
og høisletter med klima og produkter som veksler efter
høiden (mais, hvete, tobak, poteter); kvægavl, især sauer
(3 mill. kg. uld aarlig); sølv, kobber og jern utvindes. —
2. Hovedstad i depart. C., 2 736 m. o. h., ved Amazonas’
bielv Criznejas. Ruiner av det Inka-slot, hvor Pizarro
holdt Atahualpa fanget 1532—33. Nær C. ruiner av
Inkaernes berømte svovelbad (54°). Fra C. jernbane til
Pacasmayu ved Stillehavet.
Cajān, Johan Fredrik (1815—87), finsk historiker.
Deltok i Elias Lönnrots berømte vandring i Finland og
offentliggjorde derefter (1838—40) den første
Finlandshistorie paa finsk. Forfatternavn: Kajaani.
Cajane′llo, Anne Charlotte, hertuginde av, se
Leffler, Anne Charlotte.
Cajeputolje, flygtig, æterisk olje, som faaes av et par
til myrtefamilien hørende planter, melaleuca minor og
m. leucadendron. Brukes i medicinen.
Cajetānus, Thomas de Vio (1469—1534), kardinal,
biskop i Gaëta, blev 1518 sendt til Tyskland for at
motarbeide reformationen. Hans forhandling med Luther
paa riksdagen i Augsburg førte ikke til noget resultat.
Senere skrev han forskjellige skrifter mot Luther.
Cakchiquél [kaktšikél], en indianerstamme i
Guatemala, beslegtet med mayaerne i Yucatan; tidligere av
stor betydning.
Cakes [keiks], se Kjæks.
Cake walk [keik wåk] (eng., «kakedans»), stammer
fra de sydlige Forenede Stater, blev oprindelig danset
av negrene som en veddedans, hvor prisen var en
mægtig kake. Karakteristisk ved sine latterlige bevægelser;
en tid yndet modedans.
Cakuntalā, i det indiske epos «Mahābhārata» datter
av kong Vicvāmitra og nymfen Menakā; egtedes av
kong Dushyanta og blev mor til Bharataslegtens
stamfar Bharata. Hovedperson i dramaet «C.» av Kāålidāsa
(s. d.).
’Cal., forkortelse for Kalifornien (s. d.), kalorie
s. d.), calando (s. d.) og calendæ (s. d.).
Calabar, Vestafrika, navn paa to brede elvemundinger
og to byer ved disse med omliggende distrikter i britisk
Syd-Nigeria ved Biafrabugten, den inderste del av
Guineabugten. Den største og østligste, som kaldes Gam mel-
(Old-)C., optar den betydelige Cross River, som er
seilbar til grænsen av Kamerun, hvor den har sine kilder.
Ca. 140 km. længer mot vest er Ny-(New-)C., hvis
smaaelver staar i forbindelse med Nigerdeltaets armer. C.-
kysten, som er flat og sumpig, i høi grad usund og
derfor næsten ubeboelig for europæere, kaldes ogsaa
Oljeelvenes (Oil Rivers) distrikt paa grund av den
store produktion av palmeolje. Britisk 1885. Byen C.
(Old-C.) har ca. 15 000 indb.
Calabōzo, Sydamerika, by i Venezuela, hovedstad i
staten Guárico ved elven Guárico i en het, myrlændt
og usund egn med ca. 6 000 indb. Her vandt Bolivar
24 juni 1821 en avgjørende seier over spanierne.
Calābria, se Kalabrien.
Calādium, en artrik, tropisk slegt av araceæ (s. d.)
med langstilkede, flekkede og skjoldformede blade, og
med spiselige, knoldformede rotstokker. Nogen arter
dyrkes paa grund av de skjønne blade som stueplanter.
Ved krydsninger er der i den senere tid dannet en
mængde former med rike farvetegninger paa bladene.
Calagu′rris, se Calahorra.
Calaho′rra, Spanien, by i prov. Logrono,
Gammel-Kastilien, litt syd for Logrono, 10 000 indb. Omegnen
frugtbar, stor vinavl. En av Spaniens ældste byer,
romernes Calagurris; ved indtagelsen av denne by endte
Pompeius krigen mot Sertorius.
Calais [kalǽ], Frankrike, by i depart. Pas-de-Calais,
ved det smaleste sted av strædet ved C., 72 000 indb.
(1911). C. bestaar av to dele, en gammel, uregelmæssig
bygget by med trange gater, og en ny regelmæssig by;
begge er omsluttet av en fælles fæstningsmur. I den
gamle by ligger den rummelige havn. C. er en av
Frankrikes vigtigste handels- og sjøfartsbyer, nr. 7 i
rækkefølgen. I 1912 var drægtigheten av de ankomne og
avgaaede skibe naadd op til over 2 mill. ton, derav norsk
T7A645 ton paa 118 skibe; norske skibe deltar ikke
meget i handelen paa C., som forøvrig i hele
Frankrike. C. er den første importhavn i Frankrike for
grubetømmer og træmasse. I den nye by er der mange
fabrikker, automobil-, cykle-, maskin-, kabel-,
telefontraadfabrikker samt bomulds- og silkefabrikker. C. ligger
40 km. sydøst for Dover og er derfor det vigtigste
overfartssted til England. Hver dag avgaar 3—4
dampskibe til Dover, og disse besørger aarlig 300 000
passagerer. Norsk vicekonsulat. — C. skriver sig fra det
9 aarh. Den var med i Hansaforbundet, men blev
erobret av engelskmændene i 1347; efter indtagelsen
maatte de fornemste borgere gaa til den engelske konge
Henrik III iført bodsdragt og med rep om halsen.
Denne begivenhet er foreviget i Rodins «Borgerne i C.» ;
en kopi av en av borgerne er opstillet i Kra. C. var
Calais: Det gamle vakttaarn og raadhuset.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
