Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
Calamagrostis—Caldas
500
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
eng. til 1558. Utenfor C. ødela engelskmændene i 1588
den store spanske armada. Fra 1595—98 var C. spansk.
Under Verdenskrigen utsat for flyverangrep, saaledes
11 juli 1916.
Calamagro′stis, rørhvein, græsslegt, høie og stive,
mest bredbladede arter med utsperret top av smaaaks.
I Norge 11 arter, hvorav c. purpurea er alm. over hele
landet.
Calame [kalám], Alexandre (1810—64), schweiz.
landskapsmaler og raderer. Bekjendt for sine poetiske
og farvefriske alpelandskaper.
Calamiānerne, liten øgruppe, tilhørende Filippinerne,
mellem Palawan og Mindoro, ca. 1 600 km.′2 med omkr.
17 000 indb. Befolkningen er blandet, malaiere, tagaler,
kinesere etc. Ris, kaffe, sukker, tobak og kokosnøtter
er hovedprodukterne. Største ø Busuanga.
Calami′ntha, slegt av de læbeblomstrede, urter med
sterk og behagelig duft, hvorfor de har været benyttet
som lægemiddel. C. alpina anvendes saaledes av
alpebeboerne mot brystsygdom og utgjør ogsaa en av
bestanddelene av «schweizerte». I Norge kun to arter, c.
acinos, bakkemynte, med smaa, blaa blomster i kranser
i den øverste del av stængelen, og c. clinopodium,
kransbørste, med røde blomster i tætte kranser, som ved
grunden har talrike sylformede forblade.
Calamītes, en utdød planteslegt tilhørende sneldernes
orden (egquisetales). Den
findes i devontidens, kultidens
og den permiske tids lag.
Den er almindeligst i de
produktive stenkullags
mellemste og øvre avdeling, hvor
mange lag bestaar
udelukkende av denne plantes
stamme, grener og blade.
Stammen kunde bli 30 m. høi;
den var tynd og i regelen
riflet. Den var leddet og
fra leddene utgik grenene.
Mellem leddene var den hul,
ved disse kompakt. Den
hadde tykkelsestilvekst.
Bladene var smale og
kransstillede. Grenene med blade
kaldes asterophyllites eller
annularia. Sporangierne var
likesom hos equisetum
samlet i aks.
Ca′lamus (græ.-lat.), rør, navn paa et slags pen (med
holder) som man brukte i oldtiden til at skrive med paa
papyrus og pergament; forarbeidedes av en art
ægyptisk siv; blækket dertil var sammensat av sot og gummi.
Ca′lamus, palmeslegt, som skiller sig fra de øvrige
palmer derved at
bladene, som er tornede,
ikke danner en krone
i stængelens top, men
er fordelt langs denne.
Stammerne, som er
meget lange (indtil 160 m.)
og kun litt mere end
fingertykke og som
derfor slynger sig mellem
andre. trær, brukes,
efterat bladene er
fjernet, som
spanskrørstokker eller forarbei-
; des til kurver, kufferter,
l stolsæter el. 1. Se
ogsaa Rotang.
Calamites
rFamosus.
Calamus.
Cala′ndo (ital.), synkende, hendøende, avtagende baade
i styrke og hurtighet (mus.).
Cala′ndra, se Kornsnutebille.
Calandre′lli, Alexander (1834—1903), t.
billedhugger. Hans monumentalstatuer har klassicistisk
holdning og livfuld portrætlikhet. Verker: Fredrik Vilhelm
IV’s rytterstatue utenfor Berlins nationalgalleri og relief
paa østsiden av Siegessåäule.
Calanīder, smaakrebs, tilhørende kopepodernes orden
(s. d.). Forekommer saavel i ferskvand som i havet.
Talrike arter, hvorav en del optræder i enormt individantal
og spiller en
overordentlig vigtig rolle
som hovednæring for
mange
planktonspisende dyr. —
Vigtigste art, calanus
finmarchicus, først
beskrevet av biskop
Gunnerus, findes i store mængder over hele Nordhavet og i
alle vore fjorder. Omtr. 4 mm. lang, bevæger sig rykvis
gjennem vandet ved sine lange, røde antenner.
Kroppen farveløs med røde flekker, paa overkroppen et litet
sort pandeøie.
Calas [kalás], Jean (1698—1762), kjøbmand i
Toulouse, calvinist. Da 1761 hans ældste søn, en halvt
sindssyk døgenigt, blev fundet hængt i farens lagerrum,
beskyldte munker og almue denne for at ha dræpt sin
søn for at forebygge hans formodede overgang til
katolicismen. Efter vidneutsagn av en mængde ophidsede
og vistnok tildels bestukne mennesker blev han av
parlamentet i Toulouse dømt til døden (med 8 stemmer mot 5)
og henrettet (radbrækket). Hans enke fik Voltaire til at
interessere sig for saken. Dennes skrift «Sur la tolérance»
paaviste at C. var blit et offer for religiøs fanatisme.
Efter en revision av processen erklærte
pariserparlamentet 1765 C. for uskyldig.
Calascibe′tta [-šibe′tta], by paa Sicilien, prov.
Caltanissetta, paa en isolert høide, næsten 700 m.o.h., 10 000
indb. Avler vin, olivenolje og silke.
Calatafīmi, Sicilien, by i prov. Trapani, 12 000 indb.
Her seiret Garibaldi over neapolitanerne 1860. I
nærheten ruiner av det gamle Segesta.
Calatayud, Spanien, by i prov. Saragossa, 90 km.
sydvest for byen Saragossa, 11 526 indb. (1901). Silke-
og lærfabrikker. Gammel by fra arabernes tid med
interessante bygninger, deriblandt ruiner av en arabisk
fæstning.
Calatrāvaordenen, sp. geistlig ridderorden, stiftet
1158 av abbed Raimund til forsvar for den kastilianske
borg Calatrava, erobret 1146 fra maurerne. C. fik 1164
pavelig stadfæstelse; mistet borgen til Almohaderne 1197
—1212. Ferdinand d. katolske blev 1498 stormester for
C., og 1523 forenet pave Hadrian VI for stedse
stormesterværdigheten med den spanske krone. Ordenstegn:
rødt liljekors i sølvfelt.
Calceolaria, se Tøffelblomst.
Ca′lculus (lat.), liten sten, særlig om stener brukt til
spil («brikker») el. avstemning el. beregninger; av den
sidste betydning har utviklet sig gjennem fr. calcul vort
kalkyle (s. d.). C. Minervæ, den stemmesten som,
naar stemmerne staar like, redder den anklagede.
Caldārium (lat.), svedebadstuen i de gl..romerske bad.
Ca′ldas, navn paa flere port. og sp. badesteder. 1.
C. da Rainha, 75 km. nord for Lissabon, 4 000 indb.,
Portugals mest besøkte badested (svovel-koksaltkilder). —
2. C.de Montbuy, ca. 30 km. nord for Barcelona, 4 000
indb. (svovelkilder 67°, det berømteste badested i Spanien).
— 3. C. de Reyes, i prov. Pontevedra, Galicien (i det
nordvestlige Spanien), 5 500 indb. — C. er ogsaa navnet
Calanus [finmarchicus.
(Omtr. 10 ganger forstørret.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
