Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
501
Caldecott—Caligula
502
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
paa et badested i det sydlige Brasilien, staten Minas
Geraës, 8 000 indb.
Caldecott [kå′ldkət], Randolph (1846—86), eng.
humoristisk tegner og illustrator. Tegnet for «Punch»,
illustrerte Washington Irvings «Sketches» og andre
verker av ham. Særlig bekjendte er hans kolorerte
tegninger i «The Graphic» (R. C., «Graphic pictures», 3 bd.
1882—86/87) og hans illustrerte barnebøker.
Caldēra, se Barranco.
Calderāri (d. e. kjelflikkere), et hemmelig politisk
samfund i Syditalien, stiftet 1813 for at motarbeide
carbonarierne og andre liberale frimurersamfund.
Ledelsen var en tid hos den neapolitanske politichef.
Opløst 1816.
Calderón, Serafin Estebánez (1799—1867), sp.
digter, prof. i poesi og græsk i Granada, bosatte sig
1830 i Madrid, hvor han studerte arabisk og ældre
spansk litteratur. Han var en ivrig boksamler, og hans
kostbare bibliotek blev kjøpt av den spanske stat som
grundstamme for nationalbiblioteket i Madrid. Foruten
digte og fortællinger (folkelivsskildringer fra Andalusien)
har han skrevet historiske verker over de spanske
morisker og Spaniens erobring av Portugal.
Calderón de la Barca, Pedro (1600—81), sp.
digter. Han fik sin opdragelse i jesuiterskolen i Madrid
og studerte derpaa teologi og jurisprudens ved
universitetet i Salamanca. Kom
derpaa til hoffet, hvor
hans tiltalende
personlighet vandt ham
mæzægtige beskyttere. Han
kastet sig nu over
digtekunsten og vandt prisen
i to poetiske veddekampe
til ære for den hellige
Isidor av Sevilla. Selv
av gammel adelig
asturisk slegt valgte han
derpaa adelens virksomhet,
gik i krigstjeneste og
kjæmpet i de spanske
krige baade i Italien og
Flandern. Men under
dette bevægede liv fik
han allikevel tid til at
dyrke poesien. Da den
store dramatiker Lope de Vega døde i 1635, stod C. som
hans værdige arvtager. Han blev hofdigter hos Filip IV
med forpligtelse til at skrive dramaer for de kongelige
teatre og lede de kongelige festligheter. Han overøstes med
naadesbevisninger, blev ridder av St. Jago-ordenen, fik en
aarlig digtergage og førte i det hele et liv i livsnydelse og
glæde. Men da ungdommens kræfter begyndte at svigte,
kastet C. sig træt av dette liv over i religiøs mysticisme.
I 1650 traadte han ind i den geistlige stand, blev prest
ved domkirken i Toledo og viet sig fra nu av til religiøs
digtning, hvorved han vandt endnu større ry end før.
Han regnes som en av de største av Spaniens digtere.
C. var en digter av en vidunderlig skaperkraft. Hans
verker er utallige og alle fyldt av en sydlandsk fantasis
farveglød, som regel ogsaa sterkt farvet av hans kat.
religiøsitet. Han har skrevet utallige dramaer,
tragedier, komedier, romantiske skuespil med en alsidig
produktivitet, som minder om Shakespeare. Lik denne
utgav han heller ikke selv sine skuespil; ved hans død
var dog over hundrede av dem trykt. Det berømteste
av dem er «La vida es sueño» (Livet en drøm). Sine
religiøse digte, «Autos sacramentales», utgav han derimot
selv, da han tilla disse et langt betydeligere værd. C.s
fornemste skuespil er oversat til en mængde sprog, og
Calderón de la Barca.
enkelte hører fremdeles til de store teatres faste
repertoire. Til dansk er seks av hans verdslige skuespil og
to autos oversat av A. Richter, 1881—89.
Caldiēro, Italien, liten by i prov. Verona, nær byen
Verona. Her vandt østerrikerne i 1796 en seier over
Bonaparte, som dog straks efter vandt slaget ved Arcole,
og i 1805 seiret her erkehertug Karl over Massena.
Caledon [kǽlədən], britisk Sydafrika. 1. Hovedstad
i distrikt av samme navn i Kaplandets sydvestlige del,
ca. 140 km. østsydøst for Kapstaden, hvortil jernbane.
Ca. 3 500 indb. Varme bad. Stort uld- og hestemarked.
— 2. Bielv til Oranje-elven fra nord. Utspringer vest
for Mt. aux Sources, flyter mot sydvest paa grænsen av
Oranjekolonien og Basutoland og falder i Oranje litt
øst for Bethulie.
Caledōnia var i oldtiden navn paa det nordlige av
det nuværende Skotland, som ikke blev erobret av
romerne (se Britannia); indbyggerne omtales som raa
og vilde (hustrufællesskap, tatovering; menneskeæteri?);
senere kaldtes beboerne i C. pikter.
Calembourg [kalãbūū′r], fr. ordspil, vits, brander, kan
fremkomme ved forskjellige ords lydlikhet, uten hensyn
til skrivemaaten, el. ved at samme ord har forskjellige
betydninger. Navnet c.s oprindelse er usikker, opkom
i 2 halvdel av 18 aarh. i Frankrike, hvor navnlig marki
de Bièvre blev bekjendt for sine c.
CCale′ndula, se Ringblomst.
Cale′ndæ (kalendæ) (lat.), hos romerne den første dag
i hver maaned. Navnet avledes av calare (græ. kalei′n),
kalde, utrope, fordi maanedsdagenes tal oprindelig
bekjendtgjordes den første dag i hver maaned for det
forsamlede folk. Jfr. Ad calendas græcas.
Calentūra (sp.), feberdelirier ved solstik i troperne.
C. amarilla, gul feber.
Calgary [kælgǽəri], Canada, by i Alberta, nær foten av
Rocky Mountains, 1 032 m. o.n. Hadde i 1901 ca. 4 000
indb., men i 1916 56514 indb. C. er den vigtigste by
i Alberta; den ligger ved den canadiske pacifikbane, som
her sender en gren mot nord og en mot syd. Utstrakt
kvæghandel.
Calhoun [kəhū′n], John Caldwell (1782—1850),
nordamer. politiker, blev populær ved sin agitation for
krigen med England (1812), 1817—25 krigsminister,
derefter vicepræsident. Fra 1828 gjorde han sig til
glødende talsmand for Sydstaternes interesser: frihandel og
negerslaveriets bevarelse, gjorde gjældende at
enkeltstaterne kunde negte at bøie sig for forbundslovene
(nullifikation). Clays kompromistoldlov avverget dog et
aapent brud med Sydstaterne. 1844—45 var C.
statssekretær, virket for anneksionen av Texas og vedblev
siden ivrig at bekjæmpe kongressens ret til at forbyde
slaveriet.
Cali, Sydamerika, by i Colombia, dept. Cauca, ved
elven Cauca, 1 014 m. o. h. Folkemængden angives fra
10 000 til 35 000 indb. Anlagt 1556 har C. flere gamle
kirker og klostre. Kul- og kobbergruber i nærheten.
Livlig trafik. Jernbane til Buenaventura ved Stillehavet.
Caliāri, Paolo, se Veronese.
Caliban [kæ′libən], i Shakespeares «Stormen» en
vanskapt mellemting mellem et menneske og en sæl,
hvis motstykke er Ariel (s. d.). I alm. et vildt uhyre.
Ordet er dannet ved omsætning av bokst. i «kannibal».
Calicot [kalikå′] (fr.), et slags kattun (s. d.). Fransk
spottenavn i betydningen «diskenspringer».
Ca′liga (lat.), soldaterstøvle.
Cali′gula, Gajus Cæsar (12—41 e. Kr.), romersk
keiser 37—41, søn av Germanicus og Agrippina den
ældre; opholdt sig som. barn i hæren ved Rhinen, hvor
soldaterne kaldte ham C., den lille soldaterstøvle, hvilket
navn han beholdt. I begyndelsen av sin regjering her-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
