Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
Calina—Calonius
504
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
sket han forsigtig og klokt, avskaffet flere skatter,
gjenindførte folkevalg av flere embedsmænd o. 1., men efter
en sygdom viste sig hans rette karakter («Cæsar-vanvid»):
han bortødslet statens rigdomme, paala nye trykkende
skatter, hengav sig til de laveste utsvævelser, foretok
massehenrettelser og lot sig dyrke som gud. Foretok
et par resultatløse tog til Germanien og mot Britannien;
men holdt dog en pragtfuld triumf. Kort efter blev
han myrdet av en officer, Cassius Chærea, som han
hadde fornærmet. j
Calīna, varmt, tørt og disig veir i Spanien om
sommeren. Disigheten væsentlig virkning av støv.
Calisthenics [kælispþéniks] (eng.), en slags kvindelig
gymnastik, som ved fritstaaende øvelser søker at styrke
og utvikle legemets muskler, samtidig som bevægelserne
skal være smukke og naturlige.
Cali′xtus, paver. 1. C. I (eg. Kallistos), biskop i
Rom 217—22, var efter Hippolyts beretning opr. slave
og blev for sine
forbrydelser sendt som
fange til
bergverkene paa Sardinien.
Trods dette vandt
han senere den
romerske biskops
tillid og blev
tilsynsmand ved
menighetens kirkegaard.
En av Roms
bekjendteste
katakomber bærer
endnu hans navn. Som
biskop i Rom kom
han i strid med
Hippolyt angaaende
Ca′llisen, Jørgen (Georgius Calixtus) (1586—1656),
t. teolog, lærte paa reiser i Frankrike og England
katolikker og reformerte at kjende paa nært hold og fik en
forstaaelse av det fælleskristelige som var ukjendt hos
den tids lutheranere. 1614 blev han teologisk professor
i Helmstädt og døde i dette embede. Mot tidens
forkjetrelsessyke hævdet han det fælleskristelige, som han
fandt uttrykt i den apostoliske trosbekjendelse.
Istedenfor at opfinde stadig nye stridsemner skulde man vende
tilbake til de 5 første aarhundreders fælles lære. Denne
anskuelse kaldtes av hans motstandere synkretisme (s. d.),
og der førtes endnu længe efter ophavsmandens død en
voldsom strid derom.
Calli′stephus, se Aster.
Ca′llitris, slegt av cypresfamilien. Av c. quadrivalvis
(og nogen andre arter) faaes sandarak, et slags harpiks,
som sveder ut fra barken.
Callot [kalå′], Jacques (1592—1635), fr. raderer, en
av Frankrikes
største kunstnere i det
? aarh.
Rikmandssøn, bestemt for
teologien,rømte han
to ganger
hjemmefra, engang sammen
med enzigøinertrup
og kom begge
ganger til Italien.
Studerte under
Thomassin i Rom og
Parigi i Firenze.
Arbeidet bl. a. i
Firenze og i Paris hos
Ludvig XIII. Førte
et omflakkende liv
treenighetslæren og og blev høit æret
kirketugten. — 2. av sin samtid. C.
C. II, pave 1119— brøt nye baner for
24. Sluttet som raderkunsten: han
pave konkordatet er den første som
i Worms med kei- J. Callot: «Krigens rædsler». ved planmæssig
seren, hvorved den
lange investiturstrid endte (1122). — 3. C. III, pave
1455—58 (opr. navn Alonso de Borja), f. i Spanien,
søkte som pave at bevæge kristenheten til en alm. krig
mot tyrkerne, men forgjæves.
Cali′xtus, Georgius, se Callisen, Jørgen.
Calla, se Araceæ.
Callao [kalj́å], Sydamerika. 1. Provins i
republikken Peru under ca. 12° s. br., ved Stillehavet, 37 km.:
med 48 118 indb. (1896), væsentlig omfattende —2. byen
C. (34 436 indb.), Perus vigtigste sjøby og havn for
hovedstaden Lima (12 km. inde i landet), hvorfra jernbane og
elektrisk bane til C. Byens havn er kunsthavn, men
den beskyttes av utenforliggende ør mot de her
hyppige syd- og sydvestvinde. Byens handel er livlig; den
besøktes i 1917 av 493 skibe paa 1 070 885 ton. Norsk
vicekonsulat under generalkonsulatet i Lima. — C. blev
anlagt i 1537, men paa et litt andet sted. I 1680 og
1746 blev den ødelagt av jordskjælv og dermed
følgende flodbølger. I 1881 blev den erobret av chi
lenerne.
Calle [-lj-] (ital.), sti, vei, smug.
Calle [kall], se La Calle.
Ca′llisen, Heinrich (1740—1824), d. læge, f. i
Holsten, blev efter en grundig utdannelse 1794
generaldirektør for kirurgien og meddirektør for Frederiks
hospital. Fremragende kirurg baade teoretisk og
praktisk, udmerket lærer. Bl. a. forfatter av en lærebok i
kirurgi som blev benyttet overalt i Europa.
«dækning» gjengav
luftperspektiv i radering, og som indsaa at raderingen
ved sine fine linjer har sin styrke som
antydningskunst og deri en egen suggestiv magt over
fantasien. Hans 1500 blade omfatter de forskjelligste emner:
religiøse, genre, landskaper, fester, kostumer o. s. v.
De er ofte meget rike paa figurer, som mesterlig er
anbragt paa de ganske smaa blade. C. var ogsaa en
fremragende karikaturtegner og tok som saadan gjerne
motiver fra den italienske maskekomedie. Hans
raderinger har likesaa stor kulturhistorisk som kunstnerisk
interesse. Til hans hovedverker hører «Misères de la
guerre» (1633) og prospekterne fra Paris. [Litt.: O.
Levertin, «J. «G».]
Calluna, se Røslyng.
Callus, se Benbrud.
Calmeier, Jacob Mathias (1802—84), n. maler,
f. paa Fredrikshald, studerte ved Stockholms
kunstakademi og under Eckersberg og Dahl. Har efterlatt sig
et ungdomsportræt av Welhaven. I Kunstmuseet i
Kristiania repræsentert ved «En fos».
Calōnius, Matthias (1737—1817), finsk jurist og
statsmand, professor i Åbo 1778—1815 med undtagelse
av aarene 1793—1800, da han var medlem av Sveriges
høieste domstol. Hans betydningsfulde juridiske
forfatterskap spænder over retshistorie, strafferet, civilret
og proces. Størst betydning har han dog hat som
politiker. Med dyp sorg saa han sit fædreland bli erobret
av russerne, og ved nedlæggelsen av rektoratet som-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
