Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Calonne—Calvin
506
Ord som ikke finder under C, maa søkes under K.
meren 1808, da størsteparten av landet allerede var i
fiendens hænder, protesterte han i sit rektorats-program
mot erobrerens fordring paa at anerkjendes som
Finlands regent. Efter freden (1809) og efterat stænderne
hadde svoret Alexander I troskap, stillet han lojalt sine
evner i den nye storfyrstes tjeneste. Av landdagen i
Borgå fik han i opdrag at fremlægge forslag til
organisation av en ny regjering (senatet); paa tre uker hadde
han sit forslag færdig, og det blev i alt væsentlig fulgt.
Selv blev han den nye regjerings «prokurator», sikkert
det vigtigste embede i landet. Som saadan hadde han
at vaake over at lov og orden blev fulgt i landet, han
hadde at overvære senatets møter og at paase at alt
her skedde i overensstemmelse med forfatningen,
endvidere at granske domstolenes virksomhet og utøve den
høieste anklagemyndighet. Dette vanskelige hverv røgtet
C. til fuldkommenhet. Der var ikke faa finske
embedsmænd som prøvde at utnytte den nye tingenes tilstand
til egen fordel; mot dem grep han ind med strenghet.
Likesaa vaaken og fast i sin optræden var han overfor
russiske forsøk paa overgrep. C.s mandige karakter og
usvikelige retfærdighetssans vandt ham alles agtelse. Da
der ved hans død blev sat igang en
nationalsubskription til et mindesmerke over ham, bidrog keiser
Alexander personlig med en større sum.
Calonne [kalå′n], Charles Alexandre (1734—
1802), fr. minister og finansmand. Blev 1783
generalskattekontrollør og skaffet ved laan og forskjellig svindel
penger til hoffets luksus. 1786 maatte han imidlertid
slaa om, talte for sparsomhet, for standsprivilegiernes
ophævelse o. 1l. Avskediget 1787. Under hans ministertid
(41 maaneder) forøkedes statsgjælden med 650 mill.
livres. Hans letsindige finanspolitik bidrog i høi grad
til at fremskynde revolutionen. Under revolutionen
emigrant.
Calophy′llum, bot. slegt av den tefamilien nærstaaende
clusiaceæ. Av et par arter utvindes ved indsnit en
gummiharpiks, tacamahac, saaledes av c. tacamahaca
fra Madagaskar og c. inophyllum fra Ostindien. Av den
sidstes frø presses ogsaa olje.
Calpe, i oldtiden navn paa Gibraltarklippen; denne
og Abyla, som ligger overfor den paa afrikansk side,
kaldes tilsammen Herakles’ (Herkules’) støtter.
Calpu′rnia, gift med Cæsar, s. d.
Caltagirone [-džirå′ne], Italien, by paa Sicilien, prov.
Catania, 609 m. o. h., 43 000 indb. (1911). C. ligger paa
to høider, forbundet med en bro, har en gammel borg
og mange paladser, da den er et yndlingsopholdssted
for øens adel. Mange skoler, biskopsæte. Tilvirkning
av terrakottavarer.
Caltanisse′tta, Italien, by og prov. paa Siscilien.
Byen ligger omtrent midt paa øen, 588 m. o. h. paa en
frugtbar høislette og har 41 000 indb. (1911). Slot,
domkirke, teater, mange skoler ete. Store aarlige markeder.
Prov. er 3 273 km.3 med 349000 indb., 107 pr. km.:
Frugtbar; der dyrkes hvete, vin og frugt, og der
utvindes salt og svovel.
Ca′ltha, se Bækkeblomst.
Caluire-et-Cuire [kaly′rækyīr], Frankrike, by ved
elven Saône, litt i nordvest for Lyon, 11 000 indb. (1911).
Pottemakerier og kobbervarefabrikker.
Calumet [kalymæ′] (fr.), eg. et rør som brukes til
piper; indianernes fredspipe.
Calu′mnia (lat.), bakvaskelse, særlig bevisst
løgnagtig anklage, som hos romerne straffedes med at
vedkommende, calumniātor, mistet retten til at anklage
mere.
Calvado′s, Frankrike, depart. i Normandie, ved den
Britiske Kanal, 5 693 km.2 med 396 000 indb., 70 pr.
km.² C. er opkaldt efter en rad av skjær og øer som
ligger utenfor (Rochers du C.). Jorden er frugtbar; der
dyrkes meget korn og frugt (cider), og der holdes en
mængde hester og kvæg. Til England utføres smør og
ost. Hovedstad Caen (s. d.).
Calvaert [kálfārt], Denijs, kaldt Dionisio
Fiammingo (1540—1619), nederlandsk landskapsmaler.
Grundla i Bologna en malerskole, hvorav elever som Guido
Reni, Domenichino o. a. utgik. Hans billeder er ikke
fri for manér, men korrekte i tegningen og varme i
farven.
Calvāria (lat.), hjerneskalle. C.-berget, Golgata.
Calvert [kǽlvət], George, se Baltimore.
Calvi, liten by paa nordvestkysten av Corsica, 2 000
indb. Nogen corsikanske prester paastod i 1880-aarene
uten nogen grund at C. var Columbus’ fødeby, og fik
endogsaa den franske regjering til at utstede et dekret
om at reise en statue her for Columbus.
Calvīn, Johannes (Jean Cauvin) (1509—64),
reforma-Efter at
tor, f. i Noyon i Picardie. ha faat en
hyggelig opdragelse
studerte han efter farens
ønske jus, og i disse aar
blev han sterkt paavirket
av humanismen. Senere
oplevet han et religiøst
gjennembrud, somgjorde
ham til reformationens
begeistrede tilhænger.
Paa grund av de usikre
forhold som de
evangeliske levet under i
Frankrike, maatte C. stadig
færdes paa reiser. Bl. a.
opholdt han sig en tid
i Basel, hvor han
fuldendte sit navnkundige
dogmatiske hovedverk:
«Institutioreligionis
christianæ», som utkom 1536.
Samme aar kom han til
Genf. Skjønt det kun
var hans hensigt at overnatte i byen, lykkedes det
dog de evangeliske prester at bevæge ham til at bli
der og staa dem bi i det kirkelige arbeide. — I
Genf fik C. sin livsgjerning. Han begyndte straks med
kraft og iver at arbeide for reformationens
gjennemførelse; forfattet en katekisme og trosbekjendelse og
tok sig særlig av kirketugten. Den myndighet
hvormed han fordret kristendommens krav gjennemført
ogsaa i det borgerlige liv, vakte imidlertid megen
motstand. Da hans fiender fik magten, blev han 1538
forvist fra byen. Efter et kortere ophold i Basel blev
han prest for en flygtningemenighet i Strasbourg. I
Genf kom man imidlertid snart til at savne C.s faste
haand, og da hans venner paany kom til roret, kaldte
de straks C. tilbake (1541). Nu kunde han uhindret
gjennemføre sine planer med hensyn til kirkens og
samfundets ordning. Disse gik ut paa at
virkeliggjøre Guds rike i menighetens liv. Der oprettedes
et kollegium av prester og lægfolk, som skulde vaake
over kirketugten og hver enkelts liv. Ved strenge
love søkte han at stanse alle former for luksus og
forlystelser. 1542 fik Genf en ny liturgi. Hovedpunktet
i gudstjenesten er prækenen, og ved siden av denne
bønner, en fælles syndsbekjendelse og salmer, som
næom-Johannes Calvin.
sten udelukkende hentedes fra det gamle testamente.
Alt skulde foregaa saa simpelt og enkelt som mulig,
forat opmerksomheten ikke ved de ydre ceremonier
skulde avledes fra det væsentlige. Daaben maatte kun
foretages i kirken og kun ved en prest. Kun fire ganger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
