Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Camper, Pieter - Camphausen, 1. Ludolf - Camphausen, 2. Otot von - Camphausen, Wilhelm - Campinas - Campine - Campinere - Campion, Thomas - Campo Raudii - Campoamór y Campoosorio, Ramon de - Campobasso - Campobello - Campo Bisenzio - Campo Formio (Campoformido) - Campos - Campo santo - Campulung - Caímpus Martius - Camwood, angolatræ, barwood - Canada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517
Camphausen—Canada
518
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Camphausen. 1. Ludolf C. (1803—90), t.
politiker, var bankier i Köln, blev 1842 medlem av
provinslanddagen, hvor han fordret pressefrihet og en
riksforsamling; 29 mars 1848 blev han preussisk førsteminister,
gik av i juni og blev i juli Preussens utsending i
Frankfurt; her var C. en motstander av et tysk keiserdømme,
tok i april sin avsked og blev paany bankier i Köln.
1849—50 var han medlem av Preussens andet kammer;
i Erfurt-parlamentet var han ordfører for
forfatningsutvalget, blev 1860 medlem av herrehuset og 1867
medlem av den nordtyske riksdag. —2. Otto von C. (1812
—96), t. politiker, bror av ovenn., blev preussisk
embedsmand og 1845 geheimefinansraad, var 1849—52
medlem av andet kammer, 1860 livsvarig medlem av
herrehuset, valgtes 1867 ind i den nordtyske riksdag og
blev 1869 preussisk finansminister, gjennemførte
konverteringen av statsgjælden og vigtige skattereformer.
Som ivrig frihandelsmand misbilliget han Bismarcks
finanspolitik og gik av 1878.
Camphausen, Wilhelm (1818—85), t. slagmaler.
Har særlig behandlet motiver fra Trediveaarskrigen,
Cromwells og Fredrik II’s tid. Malte ogsaa billeder fra
den slesvig-holstenske, tysk-østerrikske, fransk-tyske krig.
Optraadte ogsaa som humoristisk tegner og utgav en
dagbok fra den danske krig, «Der Maler auf dem
Kriegsfeld» (1865).
Campinas, Sydamerika, by i Brasilien, staten São
Paulo, 150 km. fra kysten, nordvest for Santos, omtr.
30 000 indb. Jernbaneknutepunkt, midtpunkt for
kaffehandelen i det indre av staten.
Campine [kãpi′n] (fltamsk Kempen), Belgien, et
landskap i prov. Antwerpen og Limburg. C., som har en
størrelse av 4—5 000 km.′, bestaar for en del av
barskog, men mest av heder. En stor kanal er ført
gjennem C., og ved overrisling er en betydelig del blit gjort
til frugtbart land.
Campinere, se Høns.
Campion [kǽmpiən], Thomas (mellem 1570/80—
1619), eng. læge, digter og musiker, utgav i 1595 en
samling latinske elegier og epigrammer under titelen
«Poemata», skrev maskespil for hoffet og sange med
melodier. Han var ogsaa litterær kritiker, forkastet de
antikke versformer, men vilde paa den anden side heller
ikke anerkjende det moderne rim.
Ca′mpi Rau′dii (lat.), de Raudiske Sletter ved Vercellæ
i Norditalien; her slog Marius cimbrerne 101 f. Kr.
Campo (ital. og sp.), mark, slagmark, leir.
Campoamór y Campoosōrio, Ramon de (1817—
1901), sp. digter av gammel asturisk familie. Han kastet
sig ind i det politiske liv, blev ved sin veltalenhet et
indflydelsesrikt medlem av cortes og var en tid minister.
Som lyriker fandt C. sin egen form i de knappe,
sammentrængte digte som han kaldte «Doloras», snart
filosofiske, snart mystiske, snart melankolske, snart
humoristiske fantasier over livsfenomenerne. Han var de
fornemme kredsers yndlingsdigter og foredrog ofte selv
sine sange. Har ogsaa skrevet dramatiske arbeider,
noveller, filosofiske og poetiske avhandlinger.
Campoba′sso, Italien. 1. Prov., som landskap kaldt
Molise, 4 381 km.² med 352 000 indb. (1913), 80 pr. km.:
Ligger paa Apenninernes østskraaning ned mot
Adriaterhavet. I fjeldene holdes sauer og kjør, i lavlandet dyrkes
hvete, mais, vin, oliven og silke. —2. C., hovedstad i prov.
C., 730 m. o. h., 14 400 indb. (1911). Ligger østenfor
Apenninerne litt i sydøst for Rom. Fabrikerer staalvarer.
Campobe′llo, Italien, byer paa Sicilien. Den største
er C. di Licata, i prov. Girgenti, 14200 indb. (1911).
I omegnen svovelgruber og dyrkning av vin, korn og olje.
Ca′mpo Bisenzio, Italien, by i prov. Firenze, 10 km.
nordvest for byen Firenze, 14 000 indb. Jernverker.
Ca′mpo Fo′rmio (Camp oformido»o), Italien, landsby
i prov. Udine. Her sluttedes 17 okt. 1797 en fred
mellem Østerrike og Frankrike, ved hvilken Østerrike
avstod Nederlandene (Belgien), Milano og Mantua og til
gjengjæld fik det meste av Venezias statsomraade.
Ca′mpos, Sydamerika. 1. Ordet, som eg. betyder
sletter, er i Brasilien navnet paa de umaadelige,
ensformige høisletter som i landets sydvestlige del utbreder
sig vest for de brasilianske kystfjelde indtil ca. 2 000
km. henimot Andernes østlige fot. C. er for det meste
tørre græsstepper, hist og her avbrutt av enkelte
tafelfjelde eller klipper; undertiden er c. rene (salt)ørkener,
i syd mest savanner med enkeltstaaende palmer, busker
eller smaaskog, som væsentlig bestaar av araukarier. —
2. By i Brasilien, prov. Rio de Janeiro, 250 km. nordøst
for hovedstaden, nær Parahyba’s munding, med ca. 30000
indb. Har næst Pernambuco de fleste sukkerfabrikker.
Ca′mpo sa′nto, ital. kirkegaardsanlæg. De er i regelen
omgit av søilehaller, hvori de fæstede familiegravsteder
er anbragt. Undertiden anbringes kisterne rækkevis
over hinanden indmuret i hallens vægger og forsynt
med tavler med indskrifter. Et av de smukkeste gamle
anlæg er C. s. i Pisa, fuldendt 1283 av Gio. Pisano.
Campulung, Rumænien, by paa sydskraaningen av
Karpaterne, 13 000 indb. (1900). Romerske ruiner.
Valakiets første hovedstad i det 14 aarh.
Ca′ímpus Ma′rtius, en til krigsguden Mars indviet
plads utenfor det gamle Roms mure mellem Tiberen,
Monte Pincio, Quirinalet og Kapitolium (se Rom).
Camwood [kǽmwud], angolatræ, barwood,
rødtræ av baphia nitida fra det vestlige Afrika; ogsaa
veden av nogen vestafrikanske arter av den til
katostfamilien hørende slegt fhespesia.
Canada [kǽnədə] (Kanada) eller med fuldstændig
politisk betegnelse Dominion of C., den største av de
britiske kolonier, omfatter den nordlige del av
Nordamerika med undtagelse av Alaska (som tilhører de
Forenede Stater), samt Labradors kyst mot
Atlanterhavet, som sammen med New-Foundland danner en egen
britisk koloni. Grænsen mot de Forenede Stater gaar
fra Fundybugten syd for St. Lorenselven til vest for
Montreal, følger saa elven og de store sjøer til vestkysten
av Øvresjø (paa 48° n. br.), gaar et stykke
nordvestover og følger saa den 49 parallel til San Juan de
Fucastrædet ved Stillehavet; det sydligste punkt i landet er
en ø i Eriesjøen, litt syd for 42° n. br. Grænsen mot
Alaska gaar fra Ishavet langs den 141 meridian indtil
Eliasfjeldet; derfra holder den sig indenfor kysten med
alle dens fjorder, saa at C. først ved ca. 55 ° n. br. naar
frem til Stillehavet. Størrelsen er, iberegnet de arktiske
øer, ca. 9660 000 km.′, d. e. omtr. som hele Europa. —
Natur. Vestkysten ligner den norske, den er høi og
steil, og dype fjorder skjærer sig langt ind i landet.
Indenfor kysten er landet fyldt av et fjeldsystem, hvis
kjeder gaar omtr. parallel med kysten og hvis bredde
er optil 700 km. I øst avsluttes systemet av Rocky
Mountains, som naar en høide av over 4 000 m.; men
systemets høieste top ligger i nord ved Alaskas grænse
og like ved havet: Mount Logan, 5 948 m. Øst for Rocky
Mountains utbreder der sig en stor slette, som ved foten
av fjeldene ligger 1000 m. høit, men som synker jevnt
østover. Sletten naar igrunden like til Atlanterhavet,
men overflaten blir i det østligste mere bakket, hist og
her kan der ogsaa træffes høiere aaser. Isen har engang
ligget over den store slette, og den har efterlatt et tykt
dække av morænegrus. Store og smaasjøer ligger spredt
utover landet i utallig mængde, og vandrike elver fører
vandet ut til havet. De største sjøer er i nord Store
Slavesjø, Bjørnesjø og Athabascasjø, som alle har avløp
til den mægtige elv Mackenzie (flyter ut i Ishavet), i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
