Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Canada
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
519
Canada
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
midten Winnipegsjøen o. a. sjøer, som har avløp til Nelson,
der gaar ut i Hudsonbugten, og endelig i syd den store
gruppe av de saakaldte Canadiske Sjøer, den største
ferskvandssamling paa jorden, som gjennem St. Lorens-
(Lawrence-)elven har avløp til Atlanterhavet.—Klima.
Vestkysten har kystklima som det vestlige Norge. De
store sletter i det indre har lav aarlig middelvarme
(Winnipeg, ca. 50° n. br., d. e. som Prag, har —0.4 3),
med sterk vinterkulde jan. i Winnipeg — 20.5 °), men
sommervarmen er høi (juli i Winnipeg 19.1°), saa der
kan dyrkes korn langt mot nord. Nedbøren er ogsaa
tilstrækkelig. Klimaet ligner Sibiriens, men er gunstigere.
Paa østkysten frembringer kolde havstrømme en lav
sommertemperatur, og her ligger derfor korngrænsen nærmere
ækvator end paa noget andet sted av den nordlige
halvkule. — Planteverdenen er karakteristisk ved de
mægtige skoger, som dækker ca. 1/s av landet og særlig mot
nord overveiende sammensættes av naaletrær, saaledes
balsam-, douglas-, hvit. og kjæmpegran, pinus baksiana,
amerikansk lerketræ, tyuga canadensis o. a. Av
løvtrær merkes canadisk poppel, sapirbjerk, mot syd
tulipantræ, sort valnøtt og platan. Paa de vest for
skogbeltet liggende utstrakte myrer, heder og lavmarker
træffes vekstliv svarende til det europæiske, men dog
bestaaende av særlig amerikanske slegter. I
korndistriktet er mange europæiske ukrudtarter kommet ind. —
Dyreverdenen utmerker sig i skogbeltet ved en
vrimmel av pattedyr, saavel av storvildt, som ren og
elg, mot syd ogsaa wapitihjorten, som av pelsdyr, bjørn,
ulv (mot nord i den hvite polarrace), los, ræv,
vaskebjørn, maar, ekorn o. a. Særlig i sommertiden er
fuglelivet rikt. Av kolibrier findes baade en østlig og
vestlig art, høiest mot nord gaar selaphorus rufus, som
træffes ca. 55° n. br. Fiskerierne kappes i betydning
med pelsdyrjagten. C.s dyreverden har fundet
glimrende fremstillere bl. a. i C. Roberts og W. I. Long,
hvis skildringer delvis foreligger i danske oversættelser.
Befolkning og inddeling. t 1801 blev
indbyggertallet anslaat til 240 000. Det steg raskt i
første halvdel av det 19 aarh., men senere langsomt,
indtil aarhundredskiftet, da det ved folketællingen i
1901 viste sig at være ca. 5 370 000. I det 20 aarh. er
folketallet igjen steget meget hurtig paa grund av den
store indvandring, og det blev i 1917 anslaat til ca.
8 360 000. I 1902 kom der vel 67 000 indvandrere, i
1911 derimot 311 000, de fleste fra de Britiske Øer og
de Forenede Stater. Indvandringen fra Norge har ikke
været stor, av hele befolkningen er vel 20 000 født i
Norge. Under Verdenskrigen avtok indvandringen
betydelig, men var allikevel i 1917—18 oppe i 79 000
(derav 71 000 fra de Forenede Stater alene).
Indvandrerne bosætter sig ikke i de østlige provinser, men
drager vestover, og derfor er de store prærier nu i stor
utstrækning blit opdyrket; de vestlige provinser og byer
vokser i folketal, mens de østlige staar omtr. stille. De
første indvandrere til C. var franskmænd, som i
motsætning til sine landsmænd i Europa formerer sig meget
hurtig. Der er henimot 2 mill. fransktalende canadiere;
de bor særlig i prov. Quebec, hvor der er steder hvor
engelsk ikke forstaaes; fransk er likestillet med engelsk
i parlamentet. Av indianere er der (i 1917) omtr. 106 000,
som mest bor spredt i reservationer. Ved kysten av
Nordishavet lever endel eskimoer (ialt ca. 3 300), som
er blit studert bl. a. av Roald Amundsen. —
Bybefolkningen er tiltat sterkt. De største byer var (i 1911) Montreal,
470 000 indb., Toronto, 377 000 indb., Winnipeg, 136 000
indb. (i 1916 omtr. 163 000), Vancouver, 100 000 indb.,
Ottawa, 87 000 indb., Hamilton, 82 000 indb., Quebec,
79 000 indb.; ved folketællingen i 1901 var denne sidste
by nr. 3. Landets inddeling sees av følgende tabel:
520
nif(øæolketal[724Pr6
Provinser. Km.: 1911. | in»
Prins Edwards ø. 5650] ss72s 16
Nova Scotia . . ..l[55500 492388 I 9
New Brunswick. .». | 72500 ] 351889 I 5
Quebec 1 830600 [2 003 232 B.1
Ontario . l11054 800 12523274 | 4
Manitoba 652200 455614 ] 0.7
Saskatchewan . l11 651900 | 492432 [ 0.8
Alberta l . 661200 ] 374663 0.6
Britisk Columbia [ 9216001 392480 1 0.4
Yukon æ. «æl536300 [ 8512 —
Nordvest-territorierne E 217 200 18 481 —
Tilsammen ]9659 450 ]7206 643 ] 0.7
Næringsveier. Landbruk. Korngrænsen (byg),
som i øst ved Atlanterhavet er ved 52° n. br., gaar
jevnt mot nord indover landet, og overskrider længst i
nordvest polarcirkelen. Næsten halvparten av landet
ligger syd for korngrænsen, og et omraade paa 1′1/2 mill.
km.3 ligger syd for hvetegrænsen. Mest dyrkes der av
havre og hvete, i 1918 blev der av havre avlet 457 mill.
bushels (1 bushel= 6 1.), av hvete 210 mill. bushels;
desuten dyrkes rug, byg og poteter, i det sydlige Ontario
ogsaa tobak, vin, frugt og mais. Husdyrholdet er meget
stort ; det omfattet i 1918 omtr. 3′/2 mill. hester, 10 mill.
hornkvæg, 3 mill. sauer og næsten 4′1/2 mill. svin;
værdien av melkeprodukter i form av smør, ost,
kondensert melk etc. var i 1917 omtr. 93 mill. doll. —
Skogene er mægtige. Skoggrænsen er i øst ved
Atlanterhavet paa 58° n. br., men naar i nordvest 69° n. br.;
omtr. tredjeparten av C. er skogklædt; utførselen var
før Verdenskrigen meget stor baade av trælast, træmasse
og cellulose, men nogen tal kan ikke nu opgives.
—Fiskerierne er ogsaa meget betydelige. I 1917 hadde
produkterne en værdi av 52 mill. doll. Paa Stillehavskysten
fiskes laks (for 17′/2 mill. doll.), paa Atlanterhavskysten
torsk (for 8 mill. doll.) og hummer (for 5′/2 mill. doll.).
Utførselen av hermetiske fiskeprodukter er meget
betydelig.— Bergverksproduktionen er meget stor.
Den hadde i 1917 en værdi av 193 mill. doll., derav kul
47′/2 mill., nikkel 34 mill., kobber 29′/2 mill., jern 25
mill., sølv 18 mill., guld 15′/2 mill. Kul findes særlig
i Nova Scotia, Alberta og Britisk Columbia, kobber i
Britisk Columbia, nikkel i Ontario, guld og sølv i
Ontario og Yukon. — Industrien er steget sterkt i det
senere, og det østlige C. er nu paa god vei til at bli et
industriland. De vigtigste industrigrener er hermetik-,
trævare-, tekstil- og maskinfabrikker. —Handelen med
utlandet er vokset sterkt i de senere aar og hadde i
1917—18 en værdi av 2′1/2 milliard doll., derav utførsel
11/eə milliard, indførsel 1 milliard. Utførselen bestaar
særlig av landbruksprodukter, først og fremst hvete;
indførselen av industrivarer, kolonialvarer etc. Det er
værd at lægge merke til at indførselen fra de Forenede
Stater er meget større end fra England, mens omvendt
utførselen til dette land er meget større end til det
første. —Skibsfart. De vigtigste havner er Montreal,
Quebec, Halifax, Sydney (Cape Breton), Toronto (bare for
skibsfarten paa sjøerne). Handelsflaaten er av størrelse
som Sveriges, men den vokser ikke hurtig; den bestod
ved utgangen av 1917 av ca. 4 900 seilskibe og 4 250
dampskibe paa tils. omtr. 970 000 ton; den største del
av flaaten brukes paa de store sjøer, bare en liten del
av den utenrikske skibsfart besørges av canadiske skibe.
Før Verdenskrigen hadde Norge i C. et av sine bedste
fragtmarkeder. Samfærdselen. Jernbanenettet
hadde i 1917 en længde av omtr. 62 000 km. Der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
