Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
521
Canadian Pacific Railway—Canadian River
522
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
to pacifiklinjer, den Can. Pacifikbane som blev bygget i
aarene 1880—85 og fører fra Montreal til Vancouver, og
Grand Trunk Pacifikbanen, som gaar længer nord og
ender ved Prince Rupert ved Stillehavet; den første av
disse baner er særlig vigtig, idet store dampskibslinjer ]
utgaar fra dens endepunkter og sætter C. i forbindelse
med Asien og Europa. —Kultur. Der er ingen
statskirke. Av befolkningen i 1911 (omtr. 7200 000) var
2 833 000 el. omtr. 40 pct. katolikker (mest i Quebec
blandt franskmændene her), resten mest protestanter av
forskjellige sekter, 1 100 000 presbyterianere, 1 080 000
metodister, 1 050 000 anglikanere, 380 000 baptister etc.
Folkeskolerne er utenfor de katolske provinser
konfessionsløse; de hadde i 1917 omtr. 1 350 000 eleèver.
provins har et eller flere universiteter, i 1917 ialt 22
med 16 000 studenter, og mange colleges.
Statsforfatningen er fra 1867; den er dannet efter mønster
fra moderlandets og de Forenede Staters. Den utøvende
magt er hos en generalguvernør som ved sin side har
et raad paa 18 medlemmer (King’s privy council). Den
lovgivende magt er hos parlamentet, som bestaar av et
senat paa 96 medlemmer, utnævnt av generalguvernøren,
og et underhus paa 235 medlemmer. De forskjellige
provinser har et forskjellig antal senatorer og
underhusmedlemmer efter sin størrelse. Forbundshovedstaden er
Ottawa. — Finanser. Under Verdenskrigen er baade
indtægter, utgifter og gjæld steget meget sterkt; den
sidste er næsten 2 milliarder doll. Myntfoten er den
samme som i de Forenede Stater, men ogsaa den engelske
er lovlig mynt. —Forsvar (før Verdenskrigen). Halifax
og Esquimault (paa øen Vancouver, Britisk Columbia)
er sterkt befæstet med garnison av canadiske tropper.
England har ingen tropper i C. Landet er delt i 12
militærdistrikter med en permanent milis paa 1 066
mand og en saakaldt fast milis paa ca. 58 000 mand;
dertil kommer saa reserven. Alle voksne mænd mellem
18 og 60 aar er i tilfælde krig pligtige at gjøre tjeneste.
Landet har ingen flaate, forsvaret av dets kyster
overtages i krigstilfælde av England. Under
Verdenskrigen er hele hærordningen blit forandret, og
mægtige styrker er ført over til Frankrike (alt i alt 420 000
mand). Historie. Nordmændenes opdagelse av
disse egne fik ingen betydning, da seilasen snart
ophørte. Heller ikke Cabots reise hit 1497 blev
efterfulgt av nogen kolonisation. Den egentlige opdager,
franskmanden Jacques Cartier, knyttet paa sine fire
reiser 1534—43 venskapsforbindelser med de indfødte
og trængte frem til Montreal (Mont royal). Virkelig
kolonisation skedde først da Samuel de Champlain blev
guvernør (1603—24) over det saakaldte Nouvelle France;
under nye opdagelsesreiser anla han Quebec 1608. 1627
overdrog Richelieu styrelsen til et nyoprettet
handelskompani, som ogsaa fik monopol paa koloniens handel.
Bistaat av jesuitiske missionærer kjæmpet kolonisterne
mot indianerne og søkte samtidig at holde de engelske
kjøbmænd borte fra kysterne. 1663 erklærte Colbert
C. for en kongelig koloni med selvstændig regjering;
det utstykkedcs som len til fattige adelsmænd og
kirkelige ordener; det vestindiske handelskompani fik
monopol paa handelen. Besiddelserne utvidedes mot vest,
og kolonisterne traadte i handelsforbindelse med de
indfødte (især opkjøp av pelsverk). Med England, som 1670
hadde grundet Hudson-Bay-Kompaniet, førtes fra ca.
1690 hyppige smaakrige, som sluttedes ved
Utrechtfreden 1713; Frankrike avstod Hudson-Bay-landene,
største delen av Acadia og New Foundland (undtagen
retten til fiskeriet) til England. Striden blusset op igjen
1739, men bilagdes ved freden i Aachen 1748.
Avgjørende blev kolonikrigen 1756—63; 1758 erobret
englænderne resten av Acadia, 1759 seiret Wolfe over
| guvernør og fik parlamentarisk styre (Union act).
Hver
1
I
]
J
Montcalm, og Quebec maatte kapitulere; ved freden
(Paris 1763) fik England hele C. og det franske Acadia.
Skjønt England anerkjendte franskmændenes religion og
privatlovgivning (Quebec act 1774), vedblev
misfornøielsen, som man søkte at dæmpe ved 1791 at inddele C.
i to provinser: Øvre C. eller Ontario (mest engelske
indbyggere) og Nedre C. eller Quebec (mest franske
indbyggere); regjeringen blev ledet av en guvernør samt en
folkerepræsentation og et overhus. Den daarlige
administration gav anledning til et oprør 1837 i Nedre C.;
de to dele forenedes derfor atter 1840 under én
general-De
tidligere planer om tilslutning til de Forenede Stater
døde nu hen; hertil bidrog den europæiske indvandring,
som ved Lord Elgins (generalguvernør 1847—54)
foranstaltninger tok et sterkt opsving. Det skyldes ogsaa ham
at C. 1854 avsluttet en gjensidig toldkontrakt med de
Forenede Stater, som blev til avgjort fordel for C. som
her fandt let avsætning for sine raaprodukter.
Handelen og akerbruket blev fremmet herved; hertil kom
senere jernbaneanlæg, hvor regjeringen dog i
begyndelsen ikke var heldig («Pacificsskandalen» 1873); 1886 var
Pacifikbanen færdigbygget. 1867 forenedes Øvre og Nedre
C., New-Brunswick og New Scotland til et konføderativ
forbund «Dominion of C.» (British North America act
1 juli 1867); 1869 erhvervet forbundet
Hudson-Bay-Kompaniets territorier, og 1871 har British Columbia,
1873 Prince Edward Island sluttet sig til forbundet
(endnu staar New Foundland utenfor). To oprør av den
fransk-indianske befolkning i den nordvestlige del av
landet 1869 og 1885 («Nordvestopstandene», ledet av
Louis Riel) blev hurtig dæmpet. Det utstrakte
landomraade er utnyttet ved at opdyrke de vestlige prærier;
indvandringen er tiltat, især siden guldfundene i
Klondyke 1896. Siden 1886 hadde der været konflikter med
de Forenede Stater angaaende sælfangsten i Beringshavet;
1893 blev saken avgjort ved voldgift i Paris til C.s
fordel; spørsmaalet om grænsen ved Alaska blev ordnet 1903.
Likeledes opnaaddes 1904 en fransk-engelsk overenskomst
om franskmændenes adgang til at fiske ved New
Foundland. Spørsmaalet om toldpolitikken har været sterkt
fremme, især da Chamberlains (s. d.) imperialisme vandt
indflydelse; en ny kurs blev lagt 1896 av den liberale
førsteminister W. Laurier (s. d.); han efterfulgtes 1911
av den konservative Robert Borden (s. d.). Da England
4 aug. 1914 hadde erklært Tyskland krig, indtraadte
store masser som frivillige i hæren; lov om tvungen
vernepligt vedtoges 1917. [Litt.: H. P. Steensby, «The
Norsemen’s route from Greenland to Wineland», 1918;
Garneau, «Histoire du C. depuis sa découverte jusqu′å
nos jours», Paris 1914; Munro, «C. and British North
America», Philadelphia 1905.] j ;
Canadian Pacific Railway [kənei′diənp əsifik re′lwei],
nordamer. jernbane hvis første koncessioner daterer sig
fra 1881. Hovedlinjen fra Montreal til Vancouver er
4 671 km. lang, med sidelinjer til Quebec, St. John,
Toronto, Niagara, forskjellige Atlanterhavsjernbaner o. a.
C. P. R. nyder en række begunstigelser; den fører
kontrol med flere andre nordamer. jernbaner og er fri for
| beskatning; den har eget telegrafsystem, egne hoteller og
er eier av uhyre værdifulde strækninger (12 000 000 acres).
Ved hjælp av en række stillehavsdampere med bidrag
av det offentlige tar det 18 dage at komme til
Yokohama fra Montreal. Aktiekapitalen beløper sig til ialt
620 000 000 dollars; banens samlede utstrækning i Canada
er 21 400 km.
Canadian River [kənei′diən ri′və], elv i de Forenede
Stater, utspringer paa Rocky Mountains i Ny Mexico og
falder efter et ca. 1 400 km. langt løp i Arkansas, en
bielv til Mississippi.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
