585 Caprifoliaceæ—Caravaca 536 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. </chapter> <chapter name="Caprifoliaceæ"> Caprifoliāceæ, caprifolium, se Kaprifoliumfamilien. </chapter> <chapter name="Caprimulgus"> Caprimu′lgus, se Natravnfamilien. </chapter> <chapter name="Caprivi"> Caprīvi ((e Caprara de Montecuculi), Georg Leo, greve av (1831—99), t. statsmand, gjennemførte som chef for admiralitetet flaatens nyorganisation og forøket ved hyppige øvelser dens manøvredygtighet. 1888 blev han chef for 10de armékorps og ved Bismarcks avgang 20 mars 1890 rikskansler og indtil mars 1692 preussisk ministerpræsident. Han gjennemførte 1892—93 en ny hærlov, indgik 1890 en avtale med England om grænserne i Østafrika og vandt ved samme leilighet Helgoland for Tyskland; avsluttet handelstraktater med Østerrike-Ungarn, Italien, Belgien og Rusland, den sidste især til de konservatives misfornøielse. 1894 vokste angrepene paa hans politik, og C. tok sin avsked 26 okt. s. a. </chapter> <chapter name="Capsella"> Capse′lla, se Hyrdetaske. </chapter> <chapter name="Capsicum"> Ca′psicum, slegt av søtviderfamilien, tropiske urter eller busker med hele blade, i hvis hjørner de uanselige gulhvite blomster sitter. Frugten er et ved modningen tørt bær, som i frugtskallet indeholder et stof, capsicin, der gir frugterne en brændende skarp smak. Herhen hører spansk pepper, paprika, cayennepepper (s. d.). </chapter> <chapter name="Capua"> Ca′pua, Italien. 1. By i prov. Caserta, ved elven Volturno, 30 km. nord for Neapel, 14 000 indb. C. er sæte for en erkebiskop og har en domkirke som skriver sig fra det 11 aarh. Byen ligger i et meget frugtbart og veldyrket landskap og driver handel. Det er en stor garnisonsby og har betydning som en hovedfæstning for det sydlige Italien. Det nuværende C. anlagdes 856. — 2. I oldtiden Kampaniens vigtigste by; laa der hvor nu S. Maria Capua Vetera ligger, 4 km. sydøst for det nuværende C. — C. blev grundlagt av etruskere omkr. 600 f. Kr., omkr. 420 besat av samnitere; 343 sluttet C. sig til romerne for at faa hjælp mot samniterne, men 216 efter slaget ved Cannæ løsrev det sig igjen og sluttet sig til Hannibal. straffedes det strengt og mistet sin kommunale selvstændighet. Cæsar sendte kolonister til byen 59 f. Kr., og den blomstret nu op paany og blev snart Italiens næstrikeste by. Den blev omtrent fuldstændig ødelagt 840 e. Kr. av araberne. Vigtigste ruin et stort amfiteater (kun litet mindre end Colosseum). </chapter> <chapter name="Capus"> Capus [kapy′s], Alfred (1858—), fr. forfatter, var oprindelig ingeniør, men blev derpaa journalist og forfatter. Har i bladet «Figaro» skrevet en række vittige politiske satirer, men har særlig vundet ry som en av de betydeligste av de nyere franske dramatiske forfattere, som skildrer det moderne livs tragiske og komiske konflikter. Hans mest kjendte skuespil er «La bourse ou la vie» (1900), «La veine» (1901), «Les deux écoles» 1902), «Les deux jeunes hommes» (1908) og «Les favorites» (1912). Medlem av akademiet 1914. </chapter> <chapter name="Caput"> Ca′put (lat.; flert. capita), hode, hovedsak, avsnit, kapitel. Brukes i anatomien om hodet, om ledhoder se Led) og om utspringsdelen av muskler (s. d.). C. jejunii, fastens begyndelse, d. e. askeonsdag; c. obstipum, skjæv hals; c. meducæ, ringformet aaresvulst ved navlen. Jfr. Capitis deminutio. </chapter> <chapter name="Caput mortuum"> Ca′put mo′rtuum, farvestof (engelskrødt), se Jernforbindelser. </chapter> <chapter name="Caquetá"> Caquetá [kaketa′], Sydamerika. 1. Elv i republikken Colombias sydlige del, utspringer i Anderne og danner det øvre løp av Japura, en bielv til Amazonelven. Utforsket av Crevaux 1878—79. — 2. Kommissariat i Colombia, før kaldt Mocoa og utgjorde den største del av staten Cauca, med 24 534 indb. (1912), mest indianere. Kvægavl. </chapter> <chapter name="Carabidæ"> Carabīdæ, se Løpebiller. </chapter> <chapter name="Carabobo"> Carabōbo, Sydamerika, stat i republikken Venezuela, Da det gjenerobredes av romerne 211, ] (1917), 36 pr. km.3, Venezuelas folketætteste stat. Den nordlige del er bergfuld, den sydlige del flat og frugtbar, særlig om hovedstaden Valencia, som ved jernbane er forbundet med havnen Puerto Cabello. Der dyrkes kaffe, sukker og kakao. Navnet er fra den lille by C., hvor Bolivar to ganger slog spanierne. </chapter> <chapter name="Carabus"> Carabus, se Løpebiller. </chapter> <chapter name="Caracalla"> Caraca′lla, M. Aurelius Antoninus Bassianus, rom. keiser 211—17, søn av Septimius Severus; hadde først sin bror Geta til medkeiser, men dræpte ham og mange av hans venner, deriblandt Papinianus. Han hersket ødselt og grusomt, støttende sig til hæren. 212 gav han alle frie beboere av riket romersk borgerret (av finansielle hensyn, for at fordele skattebyrden paa alle). Han førte krig ved Rhinen og i Orienten; der blev han myrdet av sin prætorianerchef Macrinus. I Rom bygget han en berømt pragtfuld badeanstalt, hvis ruiner endnu staar. </chapter> <chapter name="Caracálu"> Caracálu, Rumænien, by i Valakiet, 150 km. vestsydvest for Bukarest; 12 000 indb. </chapter> <chapter name="Carácas"> Carácas, Sydamerika, hovedstaden i Venezuela, ca. 15 km. fra det Karibiske Hav, med 73 000 indb. (1917). C. ligger ved foten av de 2800 m. høie fjelde Silla de C. i en høide av 674 m. o. h Gaterne er brede og regelmæssige, men husene er ensformige, gjerne 1-etages. Den pragtfuldeste bygning er det store Guzman Blanco teater; videre merkes præsidentens hus, parlamentsbygningen, domkirken etc.; byen har ogsaa universitet og teknisk skole. Gaterne er belyst med gas el. elektricitet, og der findes vandledning og sporveier. Statuer av Bolivar, Washington og Guzman Blanco. Livlig industri, pottemakerier, saapefabrikker, cigdr- og tobaksfabrikker. Dens havn er La Guaira, hvortil der fører jernbane. Norsk generalkonsulat for Venezuela. Landet omkring danner forbundsdistriktet C. (1930 km.²2 med 136 648 indb. (1917)). C. stammer fra 1570. </chapter> <chapter name="Caracci"> Caracci [kara′tši], se Carracci. </chapter> <chapter name="Caraccioli"> Caraccioli [kara′ttšåli], berømt neapolitansk adelsslegt. 1. Gianni C. (d. 1432), stod i høi gunst hos Johanna II av Neapel, blev konnetabel, storsenechal o. s. v. og styrte haardt (1416—32), indtil han fældedes av en sammensvergelse. — 2. Francesco C. (1752— 99), neapolitansk sjøhelt, vakte ved sit ry Nelsons skinsyke. C. forlot den neapolitanske konges tjeneste og gik i den Partenopæiske Republiks. Efter Neapels fald blev han utlevert, og Nelson gjorde sig skyldig i den skjendselsdaad at la ham nænge i en raa paa hans egen fregat og la liket kaste i havet. : </chapter> <chapter name="Carafa"> Cara′fa, Michele Enrico (1787—1872), ital. komponist, adjutant hos Murat under Napoleons russiske felttog, senere professor ved musikkonservatoriet i Paris, medlem av det franske akademi. Har særlig komponert operaer som «Masaniello», «Le valet de chambre» m. v. </chapter> <chapter name="Caragana"> Caragāna, slegt av de erteblomstredes familie, trær eller busker med enlige, stilkede, gule blomster i de finnede blades hjørner. Herhen c. arborescens, en i vore haver og anlæg oftest som hæk plantet busk, som gjerne gaar under navnet sibirisk ert. Av bladene kan utvin- | des et blaat farvestof. </chapter> <chapter name="Caran d’Ache"> Caran d’Ache [karã-dáš], eg, Emmanuel Poirċ (1859—1909), fr. karikaturtegner. Han var særlig en ypperlig tegner av soldater og hester. Talrike tegninger i franske aviser (f. eks. «Le Figaro») og vittighetsblade, samt i særlige hefter. </chapter> <chapter name="Carapa guyanensis"> Carāpa guyane′nsis, et sydamerikansk træ av hvis frø faaes karapafett, som især har faat anvendelse ved saapefabrikationen. </chapter> <chapter name="Carassius"> Cara′ssius, se Karuds. </chapter> <chapter name="Caravaca"> Carava′ca, Spanien, by i prov. Murcia, ved elven C., 16 000 indb. (1900). Forskjellig industri, jern- og kobberved det Karibiske Hav, 4 650 km.2 med 193 234 indb. verker.