Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
585 Caprifoliaceæ—Caravaca 536
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
Caprifoliāceæ, caprifolium, se
Kaprifoliumfamilien.
Caprimu′lgus, se Natravnfamilien.
Caprīvi ((e Caprara de Montecuculi), Georg
Leo, greve av (1831—99), t. statsmand, gjennemførte
som chef for admiralitetet flaatens nyorganisation og
forøket ved hyppige øvelser dens manøvredygtighet. 1888
blev han chef for 10de armékorps og ved Bismarcks
avgang 20 mars 1890 rikskansler og indtil mars 1692
preussisk ministerpræsident. Han gjennemførte 1892—93
en ny hærlov, indgik 1890 en avtale med England om
grænserne i Østafrika og vandt ved samme leilighet
Helgoland for Tyskland; avsluttet handelstraktater med
Østerrike-Ungarn, Italien, Belgien og Rusland, den sidste
især til de konservatives misfornøielse. 1894 vokste
angrepene paa hans politik, og C. tok sin avsked 26 okt. s. a.
Capse′lla, se Hyrdetaske.
Ca′psicum, slegt av søtviderfamilien, tropiske urter
eller busker med hele blade, i hvis hjørner de uanselige
gulhvite blomster sitter. Frugten er et ved modningen
tørt bær, som i frugtskallet indeholder et stof, capsicin,
der gir frugterne en brændende skarp smak. Herhen
hører spansk pepper, paprika, cayennepepper (s. d.).
Ca′pua, Italien. 1. By i prov. Caserta, ved elven
Volturno, 30 km. nord for Neapel, 14 000 indb. C. er
sæte for en erkebiskop og har en domkirke som skriver
sig fra det 11 aarh. Byen ligger i et meget frugtbart
og veldyrket landskap og driver handel. Det er en stor
garnisonsby og har betydning som en hovedfæstning for
det sydlige Italien. Det nuværende C. anlagdes 856. —
2. I oldtiden Kampaniens vigtigste by; laa der hvor nu
S. Maria Capua Vetera ligger, 4 km. sydøst for det
nuværende C. — C. blev grundlagt av etruskere omkr. 600
f. Kr., omkr. 420 besat av samnitere; 343 sluttet C. sig
til romerne for at faa hjælp mot samniterne, men 216
efter slaget ved Cannæ løsrev det sig igjen og sluttet sig
til Hannibal.
straffedes det strengt og mistet sin kommunale
selvstændighet. Cæsar sendte kolonister til byen 59 f. Kr., og
den blomstret nu op paany og blev snart Italiens
næstrikeste by. Den blev omtrent fuldstændig ødelagt 840
e. Kr. av araberne. Vigtigste ruin et stort amfiteater
(kun litet mindre end Colosseum).
Capus [kapy′s], Alfred (1858—), fr. forfatter, var
oprindelig ingeniør, men blev derpaa journalist og
forfatter. Har i bladet «Figaro» skrevet en række vittige
politiske satirer, men har særlig vundet ry som en av
de betydeligste av de nyere franske dramatiske
forfattere, som skildrer det moderne livs tragiske og komiske
konflikter. Hans mest kjendte skuespil er «La bourse
ou la vie» (1900), «La veine» (1901), «Les deux écoles»
1902), «Les deux jeunes hommes» (1908) og «Les
favorites» (1912). Medlem av akademiet 1914.
Ca′put (lat.; flert. capita), hode, hovedsak, avsnit,
kapitel. Brukes i anatomien om hodet, om ledhoder
se Led) og om utspringsdelen av muskler (s. d.).
C. jejunii, fastens begyndelse, d. e. askeonsdag; c.
obstipum, skjæv hals; c. meducæ, ringformet
aaresvulst ved navlen. Jfr. Capitis deminutio.
Ca′put mo′rtuum, farvestof (engelskrødt), se
Jernforbindelser.
Caquetá [kaketa′], Sydamerika. 1. Elv i republikken
Colombias sydlige del, utspringer i Anderne og danner
det øvre løp av Japura, en bielv til Amazonelven.
Utforsket av Crevaux 1878—79. — 2. Kommissariat i
Colombia, før kaldt Mocoa og utgjorde den største del av staten
Cauca, med 24 534 indb. (1912), mest indianere. Kvægavl.
Carabīdæ, se Løpebiller.
Carabōbo, Sydamerika, stat i republikken Venezuela,
Da det gjenerobredes av romerne 211, ]
(1917), 36 pr. km.3, Venezuelas folketætteste stat. Den
nordlige del er bergfuld, den sydlige del flat og
frugtbar, særlig om hovedstaden Valencia, som ved jernbane
er forbundet med havnen Puerto Cabello. Der dyrkes
kaffe, sukker og kakao. Navnet er fra den lille by C.,
hvor Bolivar to ganger slog spanierne.
Carabus, se Løpebiller.
Caraca′lla, M. Aurelius Antoninus Bassianus,
rom. keiser 211—17, søn av Septimius Severus; hadde
først sin bror Geta til medkeiser, men dræpte ham og
mange av hans venner, deriblandt Papinianus. Han
hersket ødselt og grusomt, støttende sig til hæren. 212
gav han alle frie beboere av riket romersk borgerret (av
finansielle hensyn, for at fordele skattebyrden paa alle). Han
førte krig ved Rhinen og i Orienten; der blev han myrdet
av sin prætorianerchef Macrinus. I Rom bygget han en
berømt pragtfuld badeanstalt, hvis ruiner endnu staar.
Caracálu, Rumænien, by i Valakiet, 150 km.
vestsydvest for Bukarest; 12 000 indb.
Carácas, Sydamerika, hovedstaden i Venezuela, ca.
15 km. fra det Karibiske Hav, med 73 000 indb. (1917).
C. ligger ved foten av de 2800 m. høie fjelde Silla de
C. i en høide av 674 m. o. h Gaterne er brede og
regelmæssige, men husene er ensformige, gjerne 1-etages.
Den pragtfuldeste bygning er det store Guzman Blanco
teater; videre merkes præsidentens hus,
parlamentsbygningen, domkirken etc.; byen har ogsaa universitet og
teknisk skole. Gaterne er belyst med gas el. elektricitet,
og der findes vandledning og sporveier. Statuer av
Bolivar, Washington og Guzman Blanco. Livlig industri,
pottemakerier, saapefabrikker, cigdr- og tobaksfabrikker.
Dens havn er La Guaira, hvortil der fører jernbane.
Norsk generalkonsulat for Venezuela. Landet omkring
danner forbundsdistriktet C. (1930 km.²2 med 136 648
indb. (1917)). C. stammer fra 1570.
Caracci [kara′tši], se Carracci.
Caraccioli [kara′ttšåli], berømt neapolitansk
adelsslegt. 1. Gianni C. (d. 1432), stod i høi gunst hos
Johanna II av Neapel, blev konnetabel, storsenechal
o. s. v. og styrte haardt (1416—32), indtil han fældedes
av en sammensvergelse. — 2. Francesco C. (1752—
99), neapolitansk sjøhelt, vakte ved sit ry Nelsons
skinsyke. C. forlot den neapolitanske konges tjeneste og gik
i den Partenopæiske Republiks. Efter Neapels fald blev
han utlevert, og Nelson gjorde sig skyldig i den
skjendselsdaad at la ham nænge i en raa paa hans egen fregat
og la liket kaste i havet. :
Cara′fa, Michele Enrico (1787—1872), ital.
komponist, adjutant hos Murat under Napoleons russiske
felttog, senere professor ved musikkonservatoriet i Paris,
medlem av det franske akademi. Har særlig komponert
operaer som «Masaniello», «Le valet de chambre» m. v.
Caragāna, slegt av de erteblomstredes familie, trær
eller busker med enlige, stilkede, gule blomster i de
finnede blades hjørner. Herhen c. arborescens, en i vore
haver og anlæg oftest som hæk plantet busk, som gjerne
gaar under navnet sibirisk ert. Av bladene kan utvin-
| des et blaat farvestof.
Caran d’Ache [karã-dáš], eg, Emmanuel Poirċ
(1859—1909), fr. karikaturtegner. Han var særlig en
ypperlig tegner av soldater og hester. Talrike tegninger
i franske aviser (f. eks. «Le Figaro») og vittighetsblade,
samt i særlige hefter.
Carāpa guyane′nsis, et sydamerikansk træ av hvis
frø faaes karapafett, som især har faat anvendelse ved
saapefabrikationen.
Cara′ssius, se Karuds.
Carava′ca, Spanien, by i prov. Murcia, ved elven C.,
16 000 indb. (1900). Forskjellig industri, jern- og
kobberved det Karibiske Hav, 4 650 km.2 med 193 234 indb. verker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
