547 Carnarvon— Carnot 548 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. av de mest bekjendte «megalitiske mindesmerker», antagelig hitrørende fra en tidlig del av den yngre stenalder, nemlig en mængde (i 1750 stod ca. 4 000, endnu staar 2 730) opreiste stener av fra li—4 m.s høide i lange rækker. De staar i 3 grupper med mellemrum, i den ene 11, den anden 10 og den tredje 183 rækker stener. Det er uvisst i hvilket øiemed stenene er reist, i religiøst øiemed eller som mindestener. </chapter> <chapter name="Carnarvon"> Carnarvon [kanā́əvən], Henry Howard Herbert (1831—90), eng. konservativ statsmand, gjentagne ganger koloniminister og 1885—86 vicekonge i Irland. Arbeidet for de canadiske provinsers samling til Dominion of Canada, stemte for den irske statskirkes avskaffelse og ivret for at gi Irland begrænset selvstyre. </chapter> <chapter name="Carnarvon"> Carnarvon [kanāəvən], Wales. 1. Grevskap i nordvest ved kysten av C.-bugten, skilt fra øen Anglesey ved Menaistrædet, 1481 km.2 med 125 000 indb. (1911). Det er meget bergfuldt, her er saaledes den høieste top i Wales, Snowdon 1085 m. Der findes skifer, kobber og bly. — 2. Hovedstad i grevskapet, ved Menaistrædet, 9 1100 indb. (1911). Livlig badested; utførsel av skifer. Historisk bekjendt sted med et mæsgtig slot, bygget av Edvard I. </chapter> <chapter name="Carnaubapalme"> Carnaubapalme (copernica cerifera), en indtil 30 m. høi palme, som vokser i Brasilien, særlig ved elvebredderne, og som er av stor og mangeartet betydning for befolkningen. De hasselnøttstore, fiolette frugter spises, og av kjernerne tilberedes en nærende drik. Av stammens marv faaes palmemel, bladknopperne brukes som kaal. De friske blade tjener til tækning av hytterne og av deres basttrevler forarbeides de hængematter, som i disse egne brukes istenfor senger. Ogsaa stammerne har forskjellig anvendelse, til bygning av huse, pæleverk ete. Og endelig er c. en meget vigtig plante for utvinding av voks; dette findes som et tyndt overtræk over de unge blade; efter bladenes tørring og barkning falder det av som et graahvitt pulver. Dette smeltes saa sammen til store kaker. Carnaubavokset utføres i stor mængde til Europa, hvor det bl. a. anvendes ved blanksværtefabrikationen og til skomakervoks. </chapter> <chapter name="Carnegie"> Carnegie [kāne′gi el. kā′negi], An drew (1837—1919), nordamer. fabrikant og filantrop, f. i Dunfermline i Skotland, utvandret 1848 med sin familie til Pittsburg, Forenede Stater, hvor han først arbeidet paa et bomuldsvæveri, blev 1851 bud i Pennsylvania-jernbanens telegrafavdeling, men blev forfremmet ved T. A. Scotts hjælp til driftsleder. Med Woodruf startet han et selskap for jernbanesovevogner (scenere overtat av Pullmann (Cs. d.)), hvorved han tjente sin første kapital; kjøpte 1864 de pennsylvanske oljekilder (snart efter solgt til Rockefelleroggrundet Keystone broverker. Efter borgerkrigen anla han i forskjellige byer jernfabrikker, hvor han 1868 indførte Bessemerprocessen (s. d.) paa staalfabrikationen, blev faa aar senere eier av «Homestead & Edgar Thomson Steel Works» og opkjøpte flere store fabrikker som alle blev forenet i «C. Steel Co.», som omfattet jernbaner, kulgruber, jernverker og dampskibe m. m. 1901 kjøpte den staaltrust, Pieramerikanske organisert av ZJ. Andrew Carnegie. pont Morgan (United States Steel Corporation), C. ut for 250 mill. doll., hvorefter han trak sig tilbake til privatlivet. Av sin kjæmpeformue har C. bortgit til almennyttige formaal over 300 mill. doll., væsentlig til folkebiblioteker, universiteter etc., baade i de Forenede Stater, Storbritannien o. a. st., har f. eks. skjænket bygning i Washington til Pan-Amerikansk Union, oprettet «C.- institutter» i Pittsburg og Washington, ydet tilskud til opførelse av fredspaladset i Haag; 125 mill. doll. har han skjænket til «Life Trustee C. Corporation of New York» til fremme for de erhverv han selv har været beskjæftiget ved; til understøttelse for sin fødeegns arbeidere har han grundet et fond (Dunfermline Trust). Av internationale institutioner er C. stifter av «C.s heltefond» (s. d.) og fondet for international fred («C. Endowment for International Peace», grundet 14 decbr. 1910), som virker ved publicering av bøker og piecer væsentlig vedrørende nationaløkonomi, folkeret og historie (bl. a. udmerkede utgaver av internationale traktater, utg. av J. B. Scott). Er forfatter til «Triumphant democracy» (1886), «The gospel of wealth» (1900), «The empire of business» (1902) m. fl. Hans «Pengenes A. B. C» er oversat til norsk av G. Heiberg og «For fred og voldgift» av M. B. og Chr. L. Lange. </chapter> <chapter name="Carnegie"> Carnegie, sv. familie av skotsk oprindelse. 1. George C. (fødsels og dodsaar ukjendt) var født i Skotland. Under oprøret 1745 sluttet han sig til prætendenten Karl Edvards parti og deltok i slaget ved Culloden 1746. Det lykkedes ham at undkomme efter Stuarternes nederlag, og efter mange farer kom han 1746 til Göteborg, hvor han grundla en handel. Efter 20 aars forløp vendte han tilbake til Skotland som en velstaaende mand. Forretningen overdrog han til en landsmand, Th. Erskine, som igjen solgte den til C.ss søen. —2. David C. (18183 —90), foreg.s sønnesøn, f. i London, blev 1830 ansat i sin farbrors forretning i Göteborg og blev 6 aar efter optat i firmaet. 1836 kjøpte han sammen med en landsmand sukkerraffinaderiet og porterbryggeriet paa «Klippan» ved Göteborg, som han drev op, saa han inden faa aar hadde tjent en formue. Allerede 1841 bosatte C. sig i Skotland. Til Göteborgs högskola skjænket han 1/2 mil. kr. </chapter> <chapter name="Carnegie"> Carnegie [kāne′gi], Forenede Stater, by i staten Pennsylvania, 13 km. sydvest for Pittsburg, 10 009 indb. (1910); grundlagt 1894. Store staal- og jernverk; akerbruksredskaper. Opkaldt efter Andrew C. (s. d.). </chapter> <chapter name="Carnegies heltefond"> Carnegies heltefond [kāne′gi-] er skjænket av A. Carnegie (s. d.) med forskjellige beløp til forskjellige lande. C. h. for Norge har en grundkapital av 125 000 dollars og søker bl. a. at hjælpe dem som i fredelig bedrift er blit skadet under frivillige, heltemodige bestræbelser for at redde menncskeliv, saa de kan være bedre økonomisk stillet til de igjen blir arbeidsdygtige. Endvidere kan der av fondet ydes støtte til enker og barn efter personer som er omkommet under saadanne bestræbelser, og der kan utdeles en medalje istedenfor eller ved siden av pengegave. C. h. f. N. bestyres av en komité i Kra., og bestaar av den derværende minister for de Forenede Stater sammen med to av Kongen opnævnte norske borgere. </chapter> <chapter name="Carnivora"> Carnivora, se Rovdyr. </chapter> <chapter name="Carnot"> Carnot [karnå′], 1. Lazare Nicolas Marguerite C. (1753—1823), fr. ingeniørofficer. Medlem av konventet, jakobiner, medlem av velfærdsutvalget og leder av krigsvæsenet. «Hærenes og seirenes organisator». 1795 medlem av direktoriet. 1797 brud med kollegerne; deportert; flygtet til Tyskland. Avslørte de øvrige direktorers uduelighet og uredelighet og bidrog derved til deres fald i juni 1799. 1800 krigsminister, men trak sig s. a. tilbake, utilfreds med Napoleons politiske holdning. 1802 medlem av tribunatet, men