Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
547
Carnarvon— Carnot
548
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
av de mest bekjendte «megalitiske mindesmerker»,
antagelig hitrørende fra en tidlig del av den yngre
stenalder, nemlig en mængde (i 1750 stod ca. 4 000, endnu
staar 2 730) opreiste stener av fra li—4 m.s høide i
lange rækker. De staar i 3 grupper med mellemrum,
i den ene 11, den anden 10 og den tredje 183 rækker
stener. Det er uvisst i hvilket øiemed stenene er reist,
i religiøst øiemed eller som mindestener.
Carnarvon [kanā́əvən], Henry Howard
Herbert (1831—90), eng. konservativ statsmand, gjentagne
ganger koloniminister og 1885—86 vicekonge i Irland.
Arbeidet for de canadiske provinsers samling til
Dominion of Canada, stemte for den irske statskirkes
avskaffelse og ivret for at gi Irland begrænset selvstyre.
Carnarvon [kanāəvən], Wales. 1. Grevskap i
nordvest ved kysten av C.-bugten, skilt fra øen Anglesey
ved Menaistrædet, 1481 km.2 med 125 000 indb. (1911).
Det er meget bergfuldt, her er saaledes den høieste top
i Wales, Snowdon 1085 m. Der findes skifer, kobber
og bly. — 2. Hovedstad i grevskapet, ved
Menaistrædet, 9 1100 indb. (1911). Livlig badested; utførsel av
skifer. Historisk bekjendt sted med et mæsgtig slot,
bygget av Edvard I.
Carnaubapalme (copernica cerifera), en indtil 30 m.
høi palme, som vokser i Brasilien, særlig ved
elvebredderne, og som er av stor og mangeartet betydning for
befolkningen. De hasselnøttstore, fiolette frugter spises,
og av kjernerne tilberedes en nærende drik. Av
stammens marv faaes palmemel, bladknopperne brukes som
kaal. De friske blade tjener til tækning av hytterne
og av deres basttrevler forarbeides de hængematter, som
i disse egne brukes istenfor senger. Ogsaa stammerne
har forskjellig anvendelse, til bygning av huse, pæleverk
ete. Og endelig er c. en meget vigtig plante for
utvinding av voks; dette findes som et tyndt overtræk
over de unge blade; efter bladenes tørring og barkning
falder det av som et graahvitt pulver. Dette smeltes
saa sammen til store kaker. Carnaubavokset utføres i
stor mængde til Europa, hvor det bl. a. anvendes ved
blanksværtefabrikationen og til skomakervoks.
Carnegie [kāne′gi el. kā′negi], An drew (1837—1919),
nordamer. fabrikant og filantrop, f. i Dunfermline i
Skotland, utvandret 1848 med sin familie til Pittsburg,
Forenede Stater, hvor han først arbeidet paa et
bomuldsvæveri, blev 1851 bud i Pennsylvania-jernbanens
telegrafavdeling, men blev forfremmet ved T. A. Scotts hjælp
til driftsleder. Med Woodruf startet han et selskap for
jernbanesovevogner (scenere overtat av Pullmann (Cs. d.)),
hvorved han tjente sin første kapital; kjøpte 1864 de
pennsylvanske oljekilder
(snart efter solgt til
Rockefelleroggrundet Keystone
broverker. Efter
borgerkrigen anla han i
forskjellige byer
jernfabrikker, hvor han 1868
indførte Bessemerprocessen
(s. d.) paa
staalfabrikationen, blev faa aar senere
eier av «Homestead &
Edgar Thomson Steel
Works» og opkjøpte flere
store fabrikker som alle
blev forenet i «C. Steel
Co.», som omfattet
jernbaner, kulgruber,
jernverker og dampskibe
m. m. 1901 kjøpte den
staaltrust,
Pieramerikanske
organisert av ZJ.
Andrew Carnegie.
pont Morgan (United States Steel Corporation), C. ut for
250 mill. doll., hvorefter han trak sig tilbake til
privatlivet. Av sin kjæmpeformue har C. bortgit til
almennyttige formaal over 300 mill. doll., væsentlig til
folkebiblioteker, universiteter etc., baade i de Forenede
Stater, Storbritannien o. a. st., har f. eks. skjænket bygning
i Washington til Pan-Amerikansk Union, oprettet «C.-
institutter» i Pittsburg og Washington, ydet tilskud til
opførelse av fredspaladset i Haag; 125 mill. doll. har
han skjænket til «Life Trustee C. Corporation of New
York» til fremme for de erhverv han selv har været
beskjæftiget ved; til understøttelse for sin fødeegns
arbeidere har han grundet et fond (Dunfermline Trust). Av
internationale institutioner er C. stifter av «C.s heltefond»
(s. d.) og fondet for international fred («C. Endowment
for International Peace», grundet 14 decbr. 1910), som
virker ved publicering av bøker og piecer væsentlig
vedrørende nationaløkonomi, folkeret og historie (bl. a.
udmerkede utgaver av internationale traktater, utg. av J.
B. Scott). Er forfatter til «Triumphant democracy» (1886),
«The gospel of wealth» (1900), «The empire of business»
(1902) m. fl. Hans «Pengenes A. B. C» er oversat til
norsk av G. Heiberg og «For fred og voldgift» av M. B.
og Chr. L. Lange.
Carnegie, sv. familie av skotsk oprindelse. 1. George
C. (fødsels og dodsaar ukjendt) var født i Skotland.
Under oprøret 1745 sluttet han sig til prætendenten
Karl Edvards parti og deltok i slaget ved Culloden 1746.
Det lykkedes ham at undkomme efter Stuarternes
nederlag, og efter mange farer kom han 1746 til Göteborg,
hvor han grundla en handel. Efter 20 aars forløp vendte
han tilbake til Skotland som en velstaaende mand.
Forretningen overdrog han til en landsmand, Th. Erskine,
som igjen solgte den til C.ss søen. —2. David C. (18183
—90), foreg.s sønnesøn, f. i London, blev 1830 ansat i sin
farbrors forretning i Göteborg og blev 6 aar efter optat
i firmaet. 1836 kjøpte han sammen med en landsmand
sukkerraffinaderiet og porterbryggeriet paa «Klippan»
ved Göteborg, som han drev op, saa han inden faa aar
hadde tjent en formue. Allerede 1841 bosatte C. sig i
Skotland. Til Göteborgs högskola skjænket han 1/2 mil. kr.
Carnegie [kāne′gi], Forenede Stater, by i staten
Pennsylvania, 13 km. sydvest for Pittsburg, 10 009 indb.
(1910); grundlagt 1894. Store staal- og jernverk;
akerbruksredskaper. Opkaldt efter Andrew C. (s. d.).
Carnegies heltefond [kāne′gi-] er skjænket av A.
Carnegie (s. d.) med forskjellige beløp til forskjellige
lande. C. h. for Norge har en grundkapital av 125 000
dollars og søker bl. a. at hjælpe dem som i fredelig
bedrift er blit skadet under frivillige, heltemodige
bestræbelser for at redde menncskeliv, saa de kan være
bedre økonomisk stillet til de igjen blir arbeidsdygtige.
Endvidere kan der av fondet ydes støtte til enker og
barn efter personer som er omkommet under saadanne
bestræbelser, og der kan utdeles en medalje istedenfor
eller ved siden av pengegave. C. h. f. N. bestyres av
en komité i Kra., og bestaar av den derværende minister
for de Forenede Stater sammen med to av Kongen
opnævnte norske borgere.
Carnivora, se Rovdyr.
Carnot [karnå′], 1. Lazare Nicolas
Marguerite C. (1753—1823), fr. ingeniørofficer. Medlem av
konventet, jakobiner, medlem av velfærdsutvalget og
leder av krigsvæsenet. «Hærenes og seirenes
organisator». 1795 medlem av direktoriet. 1797 brud med
kollegerne; deportert; flygtet til Tyskland. Avslørte de
øvrige direktorers uduelighet og uredelighet og bidrog
derved til deres fald i juni 1799. 1800 krigsminister,
men trak sig s. a. tilbake, utilfreds med Napoleons
politiske holdning. 1802 medlem av tribunatet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
