Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
549
Carnoustie—Carolus-Duran
550
Ord som ikke find«s under C, maa søtes under K.
motarbeidet JVnlig
Napoleons planer (stemte mot
oprettelsen av
Æreslegionen og keiserdømmet). I
de 100 dage paanødte
Napoleon ham
indenriksministeriet, som han ogsaa
styrte med sin sedvanlige
dygtighet og redelighet.
1815 landsforvist av
Bourbonerne. Død i
Magdeburg. 1889 overførtes hans
kiste til Panthéon i Paris.
C. var en redelig
republikaner, som kun
motstræbende og altid med
forbehold av menings- og
handlefrihet mottok
stil-L. N. M. Carnot. : K
linger under Napoleon. C.
har skrevet adskillig om matematiske og
krigsvidenskabelige emner. C. er en av de betydeligste av grundlæggerne
av den rene eller nyere geometri. Hans arbeider støtter
sig til metoder som er overlevert fra grækerne og har hat
stor indflydelse paa videnskapens utvikling, idet deres
smukke resultater gav de lærde smak for denne art
undersøkelser, som var blit tilsidesat ved den analytiske
geometris fremkomst, men
som siden har tat ct saa
stort opsving at hele den
nyere geometri er
grundlagt derpaa — 2.
Lazare Hippolyt cC.
(1801—88), ovenn.s søn,
sluttet sig i 1820-aarene
til saintsimonismen. 1839
deputeret, yderste
venstre. 1848 en kort tid
undervisningsminister.
Motstander av bonapartismen
og Napoleon III. 1871
medlem av
nationalforsamlingen, republikaner.
1875 livsvarig senator.
Utgav 1830 et verk om
Saint-Simons lære. — 3.
MarieFrançoisSadi
C. (1837—94), foreg.s søn,
var civilingeniør, men
kom 1871 ind i
politikken. I 1870- og 80-aarene
flere ganger minister (moderat republikaner, motstander
av Ferrys skolelove). Ved præsident Grévys avgang valgt
til republikkens præsident 3 dec. 1887 (med 616 av
827 stemmer) og røgtet dette embede redelig og værdig
i en for republikken saare vanskelig tid (Boulanger,
Panama). Dødelig saaret i Lyon 24 juni 1894 av en
italiensk anarkist, Caserio. Død 25 juni, bisat 1 juli i
Panthéon. — 4. Nicolas Léonard Sadi C. (1796—
1832), fr. fysiker, søn av ovennævnte L. N. M. C.,
utdannedes til officer, tok 1828 avsked som kaptein og
levet siden for videnskap, musik og poesi. 1824 utgav
han en bok «Réflexions sur la puissance motrice du
feu» (betragtninger over varmens bevægende kraft), hvori
han undersøkte hvilke betingelser dampmaskinens
arbeidsydelse avhang av, og fremla opdagelsen av det efter ham
opkaldte princip, at varmen for at utføre et arbeide maa
gaa fra et legeme med høiere til et med lavere temperatur,
ganske som naar vand for at levere arbeide maa falde
fra et høiere til et lavere sted; arbeidets størrelse
avhænger ikke av hvilket stof der overfører varmen, men
M. F. S. Carnot.
kun av temperaturerne. C. gik ved denne undersøkelse
ut fra den, som det senere viste sig, feilagtige
forutsætning, at varmen var som saadan uforgjængelig, som et
stof; hans princip har imidlertid bevaret sin gyldighet,
ogsaa efterat den nyere opfatning av varmen som en
energiform (bevægelse) trængte igjennem. Da hans
efterlatte arbeider 1878 blev utgit av hans bror, viste det
sig endog at C. selv senere var kommet til en rigtigere
opfatning. C.s princip utgjør kjernen i varmelærens
saakaldte anden hovedsætning, som formulertes av
Clausius 1850, og som er en av alle tiders største
videnskabelige bedrifter (se Termodynamik).
Carnoustie [kanau′sti], Skotland, by i Forfarshire,
ved Nordsjoen, 16 km. øst for Dundee, 5 400 indb.
Sjøhandelsby og sjøbadested. Berømte golfspilpladser.
Caro, Annibale (1507—66), ital. digter, var sekretær
først hos kardinal Gaddi, senere hos kardinal Allessandro
Farnese, og kunde som indehaver av indbringende
præbender frit dyrke sine litterære interesser. Han var en
betydelig digter, men de fleste av hans verker utkom
først efter hans død, saaledes hans oversættelse av
«Eneiden», hans komiske lystspil og hans ypperlig skrevne breve.
Carol I, konge av Rumænien (1839—1914), yngre søn
av Karl Anton, fyrste av Hohenzollern. 1857 løitnant i
den preus. hær, 1866 valgt til arvefyrste i Rumænien
ved alm. folkeavstemning. I de første 10 aar hadde
han megen uro og partistrid at bekjæmpe, især fra de
radikales side. 1877 sluttet han sig til Rusland mot
Tyrkiet og erklærte Rumænien for uavhængig. Han fik
overanførselen over den russ.-rumænske hær og bidrog
væsentlig til Plevnas overgivelse. Valgt til konge 26 mars
1881. Av harme over tapet av Bessarabien sluttet han
sig 1884 til det tysk-østerrikske forbund. Under den
anden Balkankrig (1913) stillet han sig paa Grækenlands
og Serbiens side mot Bulgarien, og ved freden i Bukarest
fik Rumænien Silistria og Tutrakan samt Dobrudsja til
Batsjik. 1869 gift med Elisaåbeth, fyrstinde av Wied
(Carmen Sylva); egteskapet var barnløst, hvorfor han
blev efterfulgt av sin brorsøn Ferdinand.
Carolīna, se Constitutio crimimalis Carolina.
Carolina [kærəlai′nə], landskap i Nordamerika, ved
Atlanterhavet, opdaget av Sebastian Cabot 1497. 1 1512
blev det tat i besiddelse av spanierne, som gjorde flere
mislykkede koloniseringsforsøk; ogsaa franske hugenotter
kom ind i landet, og det blev da opkaldt efter den
franske konge Karl IX. I 1729 kjøpte den engelske
regjering landet og delte det i to kolonier, Nord-C. og
Syd-C., som nu er selvstændige stater i den
nordamerikanske union. Se, Nord-C. og Syd-C.
Carolīna, La, Spanien, by i prov. Jaen, 10 000 indb.
Karl III anla her i 1769 en del kolonier for at bidrage
til opdyrkningen av Sierra Morena.
Carolīnerne, øgruppe i Stillehavet nord for Ny
Guinea, mellem 137 og 164° ø. 1. og 1 og 10° n. br.
utover en
km.
flatem.), resten
C. bestaar av mange hundrede øer spredt
uhyre flate, men tilsammen av bare 1 000
indhold. Der er en 3—4 høie øer (optil 900
er ganske lave koraløer. Klimaet er fugtig, plante- og
dyrelivet som paa de andre øer i Stillehavet.
Indbyggerne, omtr. 40 000, hører til mikronesierne. — C. blev
opdaget 1527 av portugiseren Diego da Rocha, men fik
først i 1686 sit nuværende navn (efter den spanske
konge Karl II). Nominelt var øgruppen spansk
besiddelse indtil 1899, da Tyskland kjøpte den for 25 mill.
pesetas. I september 1914 blev øerne besat av en
australsk flaateavdeling og har senere været under
britisk militærokkupation.
Carolīni lībri, se Karolinske bøker.
Carolus-Duran [karålýs-dyrã′], pseud. for Charles
Aug. Émile Durand (1838—1917), fr. maler. Studerte i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
