Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
567
Castelfranco dell Emilia—Castleford
568
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
18 sept. 1860 over de pavelige tropper under
Lamoricière.
Castelfra′nco dell Emilia, Italien, by i prov.
Bologna, ansees for at være det Forum gallorum, hvor
Hirtius 43 f. Kr. slog Antonius.
Castelgando′lfo, Italien, landsby ved Rom ved
Albanersjøen med et pavelig lystslot; i nærheten ligger
villaerne Barberini, Ludovisi o. fl. 2300 indb.
Castellamāre, Italien. 1. C. del Golfo, by paa
Sicilien, prov. Trapani vest for Palermo; 16 200 indb. (1911).
Har stor handel med vin, korn, olje, fiskeri av ansjos
og tunfisk. — 2. C. di Stabia, by i prov. Neapel, 24
km. sydsydøst for Neapel ved den inderste del av
Neapelbugten; 34 000 indb. Har en smuk domkirke, en god,
av batterier forsvaret havúuú. C. er meget besøkt for sit
herlige kjølige klima, sin vakre beliggenhet og sine
svovelkilder. C. er bygget paa ruinerne av Stabiæ, som tillikemed
Pompeji og Herculanum ødelagdes aar 79 ved Vesuvs
utbrud. Sydøst for C. ligger det kongelige lystslot
Quisiana med sin herlige utsigt.
Castellāna, Italien, by i prov. Bari i Apulien, 11 500
indb. (1911). Har bomuldsspinderier-.
Castellanēta, Italien, by i prov. Lecce i Apulien med
11 000 indb. (1911).
Castellānis forsøk brukes i visse tilfælde til
identificering av bakterier. Man sætter vedkommende
bakterie til det specifikke serum og prøver derefter med
renkultur av en sikker stamme av den formodede slags
om alle antistoffene er fjernet ved binding til den første
bakterie. Er dette skedd, er de to bakterier av samme art.
Caste′llio, Sebastian (1515—63), fr. humanist, blev
av Calvin vundet for reformationen. Derefter virket
han en tid i Genf som rektor og prest, men maatte
senere paa grund av teologiske divergenser opgi sit
embede. Han levet derefter i Basel i trange kaar, indtil
han 1552 blev professor i græsk litteratur. C. har i
flere skrifter med stor varme talt trosfrihetens sak.:
Caste′llo Bra′nco, Portugal, by i prov. Beira,
sydøst for Goimbra, 472 m. o. h.; 7292 indb. (1900).
Betydelig vin- og oljehandel. Talrike oldtidslevninger.
Castellón [-eljå′n], Spanien. 1. Prov. i den nordre
del av det tidligere kongerike Valencia; 6 465 km.2 med
823 000 indb. (1913); 50 pr. km.′ —2. C. de la Plana,
hovedstad i samme prov. ikke langt fra Middelhavet,
33 000 indb. Har linvæverier, sukker- og papirfabrikker
og driver livlig handel med vin og sydfrugter. Byens
lille havn er Gráo de C.
Castelnau [-nå′], Francis, greve av (1812—80), fr.
opdagelsesreisende og naturforsker, bereiste 1837—41
Nordamerika; 1843—47 ledet han en av Frankrike
utsendt videnskabelig ekspedition til det ækvatoriale
Sydamerika. Beskrivelsen av denne interessante reise findes
i «Expédition dans les parties centrales de l’Amérique
du Syd, de Rio de Janeiro à Lima et de Lima au Para».
Castelnau [-nå′], Noel Marie Joseph Edouard
de Currières de (1851—), fr. general. Deltok i
krigen 1870—71 som løitnant, blev kaptein 1876 og
gjennemgik «École superieure de guerre» (1878—79). 1896
—1900 var han tjenstgjørende som oberstløitnant i
generalstaben, blev derpaa oberst og chef for 37te
regiment i Nancy, brigadegeneral 1906 og divisionsgeneral
1909. Fra 1911 var han ansat som souschef i
generalstaben i Paris og fra 1913 medlem av det øverste
krigsraad og saaledes designert arméchef. Aug. 1914
utnævntes han til fører for 2den armé i Lorraine og kom
derefter til centrum i Marneslaget. I okt. s. a. overtok
han en kort tid føringen mellem Somme og Oise, ledet
sept. 1915 den store offensiv i Champagne. Decbr-.
1915 var han utsendt til Saloniki. 25 febr. 1916
indtraf han i Verdun og tok den mandige og
betydningsfulde beslutning at fæstningen skulde holdes for enhver
pris. Var siden en tid chef for den franske
generalstab og senere armégruppechef. [
Castelnaudary [-nådari′], Frankrike, by i depart.
Aude, ved Canal-du-midi, 185 m. o. h.; 9500 indb. (1911).
Tilvirkning av lervarer og grovere tøier, skibsbyggeri,
handel med mel og trævarer. -1 sept. 1632 seiret
marskalk Schomberg her over hertugen av Orléans.
Castelnuōvo, Enrico (1839—1915), ital.
romanforfatter, var en tid redaktør, blev derpaa professor ved
handelsakademiet i Venedig. Her skrev han et bind
fortællinger og derefter en række romaner og noveller.
De bedste av hans arbeider er «Filippo Bussini juniore»,
hvori han skildrer et gammelt handelshus’ fald, og «Due
convinzioni» (to livsanskuelser), med emne fra
begivenheterne i 1859.
Castel San Giovanni, Italien, landsby i prov.
Piaeenza, ved Po; 9500 indb. Her seiret 17—19 juni 1799
østerrikerne og russerne under Melas og Suvarov over
franskmændene under Macdonald.
Castel San Piētro dell Emilia, Italien, by i prov-.
Bologna; 14 000 indb. Har et sterkt besøkt aarsmarked.
Casteltermini, Italien, by paa Sicilien, prov.
Girgenti; 15 000 indb. (1911). Er høit beliggende og har
en smuk kirke med to billeder av Velasquez;
svovelgruber.
Castelvetrāno, Italien, by paa Sicilien, prov. Trapani,
ligger i en frugtbar egn; 25 000 indb. (1911). Olje- og
vinavl; silke-, bomulds- og linvæverier. Syd for C. ligger
de storartede ruiner av Selinunt.
Castiglione [-iljå′ne], Baldassare, greve av (1478
—1529), ital. statsmand og forfatter, f. i Toledo i
Spanien. Han var hertug Guidobaldo av Urbino’s gesandt
ved den engelske konge Henrik VII’s og den franske
konge Ludvig XII’s hof, senere ved det spanske
hof-Stod i stor gunst hos keiser Karl V. Hans hovedverk
er «Libro del cortegiano», hvor han i dialogens form
skildrer en hofmands ideal.
Castiglione[-iljå′ne], Giovanni Benedetto (1616
—70), ital. maler av den genuesiske skole. Oprindelig
elev av Giov. Batt. Paggi og en kort tid av van Dyck i
Genua utviklet han sig senere selvstændig. I hans
bibelske, historiske og karavane-billeder spiller dyrene
hovedrollen.
Castiglione [-iljå′ne], Italien. 1. C. della Stiviere,
by i prov. Mantua, 30 km. nordvest for Mantua og 10
km. syd for Gardasjøen; 3 500 indb. (1911’. Særlig
bekjendt fra Bonapartes seier 5 aug. 1796 over østerrikerne
under Wurmser. — 2. C. di Sicilia, by paa Siscilien,
prov. Catania, nord for Etna. 14 000 indb. (1911).
Castilho [-i′lju], Antonio Feliciano (1800—735),
portug. digter, blev i 6-aarsalderen blind, men studerte
ikke desto mindre med stort utbytte retsvidenskap,
naturvidenskap og litteratur. Under Don Miguels styre
flygtet han til Azorerne, men kom senere tilbake, fik en
ledende stilling inden folkeskolens administration og
blev adlet. Han har skrevet lyriske digte, som utmerker
sig ved en elegisk følelsesfuldhet og fin naturopfatning;
har ogsaa oversat Ovid og Vergil og av nyere forfattere
Shakespeare, Molière og Goethe.
Castilla [-i′lja], det sp. navn paa Kastilien (s. d.).
Castillōa elastica, av morbærfamilien, den vigtigste
kautschukplante i Mexico, Centralamerika, Ecuador og
Peru. Paa grund av voldsom medfart er bestanden i
den senere tid gaat sterkt tilbake.
Castillon [-ijõ′], Frankrike, by i depart. Gironde, ved
Dordogne; ca. 3 000 indb. Her vandt 13 juni 1453 Karl
VII av Frankrike over engelskmændene under Talbot.
Dette var det sidste slag i Hundredaarskrigen.
Castleford [kā́slfəd], England, by i Yorksbire, ca.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
