569 Castlereagh—Casuarinaceæ 570 Ord som ikke findes under C, maa søkes under K. 15 km. sydøst for Leeds, ved Aire; 23 000 indb. (1911). Glashytter, kulgruber og lervarefabrikker. </chapter> <chapter name="Castlereagh"> Castlereagh [kāslreiï, -r], Henry Robert Stewart, viscount, marki av Londonderry (1769—1822), eng. statsmand, blev allerede 1790 valgt ind i det irske underhus, hørte som lord først til oppositionen, var talsmand for katolikkernes likestilling og Irlands ret, sluttet sig derpaa til regjeringen og blev irsk seglbevarer og undersekretær hos vicekongen, tok fremragende del i undertrykkelsen av den irske opstand og i gjennemførelsen av unionen med England 1800. Under Addington blev C. minister for Indien, var 1805 og fra april 1807 krigsminister, lot Kjøbenhavn bombardere og sendte en hær til Portugal. Efter det uheldige tog til Walcherca blev C. utfordret av Canning og saaret ham i ducllen. De uttraadte nu begge av ministeriet, men 1812 blev C. utenriksminister og regjeringens egentlige leder. Han var sjælen i koalitionen mot Napoleon, deltok i kongressen i Chatillon og fredsslutningen i Paris. Paa kongressen i Wien viste C. for stor eftergivenhet mot de andre stormagter, og paavirket av Metternich lot han den hellige alliance tilrive sig den overveiende indflydelse paa Europas politik. C. var en fuldblods tory og motsatte sig indadtil ethvert demokratisk fremskridt. Han blev derfor forhatt av almuen, som han altid behandlet med største foragt. De mange angrep paa hans styrelse, overanstrengelse og sorg over Englands sunkne anseelse gjorde ham tungsindig, og tilsidst skar han halsen over paa sig med en pennekniv. </chapter> <chapter name="Castleton"> Castleton [kā́sltn], England, by i Derbyshire, 20 km. vest for Sheffield, i den vildeste del av Peakfjeldet; ca. 600 indb. Er kjendt for sine tre drypstenshuler. </chapter> <chapter name="Castor"> Ca′stor, se Bæver. Ca′stor og Po′llux. 1. (Myt.) se Dioskurerne. — 2. (Astron.) se Tvillingerne. </chapter> <chapter name="Castrén"> Castrén, Jonas (1850—), finsk advokat og politiker, indtraadte 1885 som medlem av bondestanden i den finske landdag, hvor han tilhørte det ungfinske parti, som traadte i skranken for en mere paagaaende sprogpolitik, stillet sig skarpt mot gammelfennomanerne og fik betydelig indflydelse, indtil det omsider lykkedes disse at umuliggjøre hans gjenvalg. Han deltok i deputationen til tsaren 1899, uttalte efter hjemkomsten de berømte ord: «Ett sinne fastän två språk». C. var landsforvist 1903—05 og var i denne tid bosat i Stockholm. 1905 vendte han hjem og blev medlem av den nye folkerepræsentation. Indla sig især fortjenester ved utarbeidelsen av den nye finske straffelov. </chapter> <chapter name="Castrén"> Castrén. 1. Mathias Alexander C. (1813—5352), finsk sprogforsker. Foretok vidtløftige videnskabelige reiser, besøkte flere ganger lapperne (finnerne), bereiste hele det vestlige Sibirien og indsamlet et overordentlig rikt og værdifuldt sproglig og etnologisk materiale fra mange forskjellige finsk-ugriske, samojediske og mongolske stammer. Efter hans hjemkomst oprettedes for ham 1851 det første professorat i finsk sprog ved Helsingfors universitet, men hans helbred var da undergravet, saa han ikke naadde langt med bearbeidelsen av det ind-H. R. S. Castlereagh. samlede stof. Efter hans død utkom «Nordiska resor och forskningar». — 2. Robert C. (1851—83), finsk forfatter, foreg.s søn, medarbeider ved, senere redaktør av «Helsingfors Dagblad», utgav flere avhandlinger om Finlands nyere historie og deltok ogsaa i det politiske liv, hvor han indtok en mæglende stilling mellem fennomaner og svekomaner. </chapter> <chapter name="Castres"> Castres [kastr], Frankrike, by i depart. Tarn, ca. 65 km. øst for Toulouse, ved Agout; 28 000 indb. Meget betydelig industri i klæde, bomuld og silke samt i papir og pergament. </chapter> <chapter name="Castro"> Ca′stro, Cipriano (1858—), præsident i Venezuela, er halvblodsindianer (andino). Forjog 1899 præsident Andrade og blev selv præsident 1901; gjenvalgt 1905, men styrtet 1909, mens han var paa cn rekreationsreise i Europa. Han styrte despotisk og vilkaarlig. Indviklet Venezuela i strid med England og Tyskland, som blokerte havnene. Kom 1907 paany i strid med Tyskland og kjæmpet hele tiden med indre uroligheter og oprør. </chapter> <chapter name="Castro"> Ca′stro, Ines de, sp. adelsdame, kom 1328 til Portugal som hofdame hos Costanca, infanten Dom Pedros gemalinde. C. blev Pedros elskerinde og efter Costancas død (1345) hemmelig viet til ham. Hans far lot hende dræpe av tre av rikets fornemste mænd (1355). Pedro gjorde i sin harme oprør, men blev dog forsonet med faren. Da Pedro 1357 blev konge, hevnet han sig grusomt paa morderne, erklærte C. for sin retmæssige hustru og lot hende bisætte i det kgl. kapel. C.s skjæbne er behandlet i flere tragedier og i Camões’ «Os Lusiadas». </chapter> <chapter name="Castro del Rio"> Ca′stro del Rio, Spanien, by i prov. Cordoba, ligger ved Guadalquivirs bielv Guadajoz; 12 000 indb. (1911). Saltverk, gibs- og kalkstensbrud. </chapter> <chapter name="Castrogiovanni"> Castrogiovanni [kastrådžåvánni], Italien, by paa Sicilien, prov. Caltanissetta, 997 m. o. h.; 28 000 indb. (1901). Er bygget paa ruinerne av det gamle Enna, midtpunktet for Ceresdyrkelsen. </chapter> <chapter name="Castroreale"> Castroreāle, Italien, by paa Sicilien, prov. Messina, 32 km. sydvest for Messina; ca. 10000 indb. Vinavl, mineralske kilder. </chapter> <chapter name="Castro Urdiales"> Ca′stro Urdiāles, Spanien, by i prov. Santander, ved den Biscayiske Bugt; 14200 indb. (1901). Fiskeri; utførsel av jernmalm. </chapter> <chapter name="Castro y Belvis"> Ca′stro y Belvis, Guillén de (1569—16831), sp-. digter, var en tid i stor gunst hos den spanske statsmand Olivarez og skrev skuespil for det kgl. teater. Senere drev hans eventyrlyst ham til Neapel. C. hørte til Lope de Végas skole. Av hans talrike dramaer er «Las mocedades del Cid» (Cids ungdomsbedrifter), som ligger til grund for Corneilles «Cid», det mest kjendte. </chapter> <chapter name="Castruccio"> Castruccio [-stru′ttšå] Castracāãni, hertug av Lucca (1281—1328), berømt ghibellin. Efter at ha vundet krigerry i utlandet, blev C. Luccas hærfører og slog guelferne 1315 ved Montecatini. Nu tok C. selv magten i Lucca, forøket dets omraade og slog 1325 Firenze ved Altopascio. Ludvig av Bayern oprettet 1327 et hertugdømme for C., som dog svigtet ham. C.s liv er skildret av Machiavelli. </chapter> <chapter name="Castrum"> Ca′strum (lat.), skanse, borg, flert. castra, leir; navn paa mange byer i de romerske provinser, som skrev sig fra leire: C. vetera (ved Xanten), C. batava (Passau) o. fl. — C. dolōris (sørgeforhøining), lit de parade (s. d.). </chapter> <chapter name="Casuarinaceæ"> Casuarināceæ, familie av træagtige planter, væsentlig utbredt i Australien og i de sydøstligste egne av Asien. Blomsterne er litet iøinefaldende, enkjønnede og med utydelig blomsterdække. Frugtsamlingerne ligner smaa kongler. Herhen slegten casuarina. C. equisetifolia danner i Australien ofte flere mil lange skoger og gir ved sit sneldelignende ydre landskapet et eiendommelig præg. Av veden, den saakaldte jernved, som er