Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
569
Castlereagh—Casuarinaceæ
570
Ord som ikke findes under C, maa søkes under K.
15 km. sydøst for Leeds, ved Aire; 23 000 indb. (1911).
Glashytter, kulgruber og lervarefabrikker.
Castlereagh [kāslreiï, -r], Henry Robert Stewart,
viscount, marki av Londonderry (1769—1822), eng.
statsmand, blev allerede 1790 valgt ind i det irske underhus,
hørte som lord først til oppositionen, var talsmand for
katolikkernes likestilling og Irlands ret, sluttet sig
derpaa til regjeringen og blev irsk seglbevarer og
undersekretær hos vicekongen, tok fremragende del i
undertrykkelsen av den irske opstand og i gjennemførelsen
av unionen med England 1800. Under Addington blev
C. minister for Indien, var 1805 og fra april 1807
krigsminister, lot Kjøbenhavn bombardere og sendte en hær
til Portugal. Efter det uheldige tog til Walcherca blev
C. utfordret av Canning og saaret ham i ducllen. De
uttraadte nu begge av ministeriet, men 1812 blev C.
utenriksminister og regjeringens egentlige leder. Han
var sjælen i koalitionen
mot Napoleon, deltok i
kongressen i Chatillon og
fredsslutningen i Paris.
Paa kongressen i Wien
viste C. for stor
eftergivenhet mot de andre
stormagter, og paavirket
av Metternich lot han
den hellige alliance
tilrive sig den overveiende
indflydelse paa Europas
politik. C. var en
fuldblods tory og motsatte
sig indadtil ethvert
demokratisk fremskridt.
Han blev derfor forhatt
av almuen, som han altid
behandlet med største
foragt. De mange angrep
paa hans styrelse,
overanstrengelse og sorg over
Englands sunkne anseelse gjorde ham tungsindig, og
tilsidst skar han halsen over paa sig med en pennekniv.
Castleton [kā́sltn], England, by i Derbyshire, 20 km.
vest for Sheffield, i den vildeste del av Peakfjeldet; ca.
600 indb. Er kjendt for sine tre drypstenshuler.
Ca′stor, se Bæver.
Ca′stor og Po′llux. 1. (Myt.) se Dioskurerne.
— 2. (Astron.) se Tvillingerne.
Castrén, Jonas (1850—), finsk advokat og politiker,
indtraadte 1885 som medlem av bondestanden i den
finske landdag, hvor han tilhørte det ungfinske parti,
som traadte i skranken for en mere paagaaende
sprogpolitik, stillet sig skarpt mot gammelfennomanerne og
fik betydelig indflydelse, indtil det omsider lykkedes
disse at umuliggjøre hans gjenvalg. Han deltok i
deputationen til tsaren 1899, uttalte efter hjemkomsten de
berømte ord: «Ett sinne fastän två språk». C. var
landsforvist 1903—05 og var i denne tid bosat i Stockholm.
1905 vendte han hjem og blev medlem av den nye
folkerepræsentation. Indla sig især fortjenester ved
utarbeidelsen av den nye finske straffelov.
Castrén. 1. Mathias Alexander C. (1813—5352),
finsk sprogforsker. Foretok vidtløftige videnskabelige
reiser, besøkte flere ganger lapperne (finnerne), bereiste
hele det vestlige Sibirien og indsamlet et overordentlig
rikt og værdifuldt sproglig og etnologisk materiale fra
mange forskjellige finsk-ugriske, samojediske og
mongolske stammer. Efter hans hjemkomst oprettedes for ham
1851 det første professorat i finsk sprog ved Helsingfors
universitet, men hans helbred var da undergravet, saa
han ikke naadde langt med bearbeidelsen av det
ind-H. R. S. Castlereagh.
samlede stof. Efter hans død utkom «Nordiska resor
och forskningar». — 2. Robert C. (1851—83), finsk
forfatter, foreg.s søn, medarbeider ved, senere redaktør
av «Helsingfors Dagblad», utgav flere avhandlinger om
Finlands nyere historie og deltok ogsaa i det politiske
liv, hvor han indtok en mæglende stilling mellem
fennomaner og svekomaner.
Castres [kastr], Frankrike, by i depart. Tarn, ca. 65
km. øst for Toulouse, ved Agout; 28 000 indb. Meget
betydelig industri i klæde, bomuld og silke samt i papir
og pergament.
Ca′stro, Cipriano (1858—), præsident i Venezuela,
er halvblodsindianer (andino). Forjog 1899 præsident
Andrade og blev selv præsident 1901; gjenvalgt 1905, men
styrtet 1909, mens han var paa cn rekreationsreise i
Europa. Han styrte despotisk og vilkaarlig. Indviklet
Venezuela i strid med England og Tyskland, som
blokerte havnene. Kom 1907 paany i strid med Tyskland
og kjæmpet hele tiden med indre uroligheter og oprør.
Ca′stro, Ines de, sp. adelsdame, kom 1328 til
Portugal som hofdame hos Costanca, infanten Dom Pedros
gemalinde. C. blev Pedros elskerinde og efter Costancas
død (1345) hemmelig viet til ham. Hans far lot hende
dræpe av tre av rikets fornemste mænd (1355). Pedro
gjorde i sin harme oprør, men blev dog forsonet med
faren. Da Pedro 1357 blev konge, hevnet han sig
grusomt paa morderne, erklærte C. for sin retmæssige hustru
og lot hende bisætte i det kgl. kapel. C.s skjæbne er
behandlet i flere tragedier og i Camões’ «Os Lusiadas».
Ca′stro del Rio, Spanien, by i prov. Cordoba, ligger
ved Guadalquivirs bielv Guadajoz; 12 000 indb. (1911).
Saltverk, gibs- og kalkstensbrud.
Castrogiovanni [kastrådžåvánni], Italien, by paa
Sicilien, prov. Caltanissetta, 997 m. o. h.; 28 000 indb.
(1901). Er bygget paa ruinerne av det gamle Enna,
midtpunktet for Ceresdyrkelsen.
Castroreāle, Italien, by paa Sicilien, prov. Messina,
32 km. sydvest for Messina; ca. 10000 indb. Vinavl,
mineralske kilder.
Ca′stro Urdiāles, Spanien, by i prov. Santander,
ved den Biscayiske Bugt; 14200 indb. (1901). Fiskeri;
utførsel av jernmalm.
Ca′stro y Belvis, Guillén de (1569—16831), sp-.
digter, var en tid i stor gunst hos den spanske
statsmand Olivarez og skrev skuespil for det kgl. teater.
Senere drev hans eventyrlyst ham til Neapel. C. hørte
til Lope de Végas skole. Av hans talrike dramaer er
«Las mocedades del Cid» (Cids ungdomsbedrifter), som
ligger til grund for Corneilles «Cid», det mest kjendte.
Castruccio [-stru′ttšå] Castracāãni, hertug av Lucca
(1281—1328), berømt ghibellin. Efter at ha vundet
krigerry i utlandet, blev C. Luccas hærfører og slog
guelferne 1315 ved Montecatini. Nu tok C. selv magten
i Lucca, forøket dets omraade og slog 1325 Firenze ved
Altopascio. Ludvig av Bayern oprettet 1327 et
hertugdømme for C., som dog svigtet ham. C.s liv er skildret
av Machiavelli.
Ca′strum (lat.), skanse, borg, flert. castra, leir;
navn paa mange byer i de romerske provinser, som
skrev sig fra leire: C. vetera (ved Xanten), C. batava
(Passau) o. fl. — C. dolōris (sørgeforhøining), lit de
parade (s. d.).
Casuarināceæ, familie av træagtige planter,
væsentlig utbredt i Australien og i de sydøstligste egne av
Asien. Blomsterne er litet iøinefaldende, enkjønnede
og med utydelig blomsterdække. Frugtsamlingerne
ligner smaa kongler. Herhen slegten casuarina. C.
equisetifolia danner i Australien ofte flere mil lange skoger og
gir ved sit sneldelignende ydre landskapet et
eiendommelig præg. Av veden, den saakaldte jernved, som er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
